Rejsebeskrivelse fra en ferie på Cypern, 2002

Ferie på Cypern

Cocktail peanuts

Lørdag den 6. april 2002 kl. 13.05 går det med StarTour til Larnaca på Cypern. Den sidste ferie skal brændes af, og det skal gøre godt med lidt tidligt forår og fremmede himmelstrøg.

Når valget er faldet på en charterrejse til Cypern, skyldes det primært, at vi kan flyve direkte fra Aalborg. En taxi kl. 11 er passende, når man har været på arbejde dagen før.

Flyveturen er udramatisk bortset fra grædende småbørn, og flyet fra EuroCypria har plads til 180 passagerer uden ben. Vi mellemlander i København for at aflevere de sidste passagerer, som kom hjem fra Cypern med samme fly, og for at toppe op med flere charter-turister.

Da vi flyver ind over Cypern, er mørket faldet på, men man kan ane nogle uvejsomme bjerge, før vi lander i Larnaca ca. 19.40 lokal tid. Lokal tid er 1 time foran dansk tid, så samlet har vi altså rejst i ca. 5½ time. Hjemme ville der være lyst på denne tid, men her er solen gået ned.

Ankomst til Larnaca

Vi har kun danske penge med, så i lufthavnens ankomsthal hæver jeg nogle pund i en gæstfri automat. Hvor er Visa-kort dog nemt i forhold til gamle dage, hvor man måtte medbringe forsyning af valuta, rejsechecks, girobonner og hvad ved jeg. Cypriotiske pund står i 13,12 dkk.

Det tager sin tid at få bagagen udleveret og komme med bus til lejlighedshotellet "Kition". I bussen fortæller den svenske guide først, hvor brandslukningsudstyr og nødudgange findes, og dernæst om løst og fast såsom vand, toiletforhold og valutakurser (15 svenske kr for et pund). Alt er planlagt i detaljer, selvom turen kun varer godt 10 minutter.

Aften på strandpromenaden

Ved 21-tiden er vi indlogeret i ferielejligheden på hotel Kition og kan strække ben langs strandpromenaden i den lune aften. Vejret er rigtig behageligt. De, som skal videre til badestederne Agia Napa eller Fig Tree Bay, må belave sig på ca. 1 times længere buskørsel.

Nogle kolde fadøl er lige hvad vi trænger til, og det får vi. Først på "The Bull'n Bush" og siden på "The Meeting Pub", hvor vi falder i snak med en ung englænder, der slet ikke kan stå for, at jeg ryger pibe.

Langs strandpromenaden med alle dens restauranter, caféer og barer er der turister i hobetal, men også rigtig mange lokale unge drenge og piger. Der er en lind strøm af biler. Mange med nedrullede vinduer og gang i musikken og de fleste med unge mænd som bare synes at cruise rundt og rundt langs den ensrettede promenade og tilbage via parallelgaden.

En pint af den lokale og ganske glimrende øl "Keo" koster knap 20 kr., og godt midnat tørner vi ind, godt trætte.