Rejsebeskrivelse fra et krydstogt på Donau. Den 22. juni 2006.

Kroatien - Vukovar

Vi har lagt til i Vukovar i det østlige Kroatien. På den anden side af floden ligger Serbien. Jeg betragter en sønderskudt bygning, mens jeg ryger min morgenpibe.

Jeg overstår hurtigt morgenmaden og har tid til en kort spadseretur i Vukovar, før bussen kører på ekstraudflugt til Osijek.

Under krigen mod Serbien i 1991 gik det hårdt ud over Vukovar. Byen blev sønderbombet og besat, og der var også her nogle grimme historier om massakrer.

Lidt væk fra havnen er der flere ødelagte huse, som endnu ikke er genopbygget. Måske har man ikke midlerne, måske er ejerne døde eller borte. Mange af de huse, som ikke er ødelagte, har skud- og granatsår. En ruin uden vinduer og tag har som i trods blomstrende pelargonier i altankasser.

På toppen af et lille tårn er der en figur af en stork. Da jeg vender tilbage, er figuren væk, og det går op for mig, at det var en rigtig stork, som bare stod helt stille. Rundt om hjørnet opdager jeg storkereden på toppen af en skorsten med mange skudsår. Huset, som hører til skorstenen, er en ruin.

Sønderskudt bygning i Vukovar Fra Vukovar Ruin med pelargonier i Vukovar Ruin i Vukovar
Klik for større billede

Osijek

Osijeks gamle bydel

Paraboler og kors

Fra den gamle by i Osijek

Gammelt og nyt i Osijek

John spiser is

Fra katedralen i Osijek

Osijek ligger ca. 45 minutters kørsel fra Vukovar, og lokalguiden, Miriam, fortæller levende om kroatiske skikke, om bryllupper, om dagligliv, om tiden under og efter krigen og også en del om det anspændte forhold til serberne.

Endelig en guide efter mit hjerte! Miriam taler engelsk, og Søren refererer præcist og godt.

På markerne vokser forskellige afgrøder, men det er faktisk kun et par år siden, at der rigtig kom gang i landbruget igen.

Det har simpelthen været for farligt, for under krigen blev der lagt masser af miner, og det har været en langsommelig og langstrakt proces at få dem fjernet. Det sker dog stadig hvert år, at nogle bliver dræbt eller lemlæstet af miner.

Osijek er regionens hovedby. Før krigen boede der ca. 10.000 mennesker, men under krigen flygtede mange hertil, og i dag tæller befolkningen 120.000.

Osijek blev ikke besat, men serberne belejrede og bombarderede byen. Miriam fortæller om en tilværelse i byens kældre med knappe forsyninger.

Vi kører ind gennem industrikvarteret, og overalt ser man spor efter bombardementerne. Hvor tagene er repareret med nye røde teglsten, er der faldet granater - og der er brugt mange nye teglsten.

Bussen krydser en bro over Donaus biflod og parkerer i et rekreativt område. Miriam stiller sig hensynsfuldt i skyggen og udpeger de forskellige bydele på flodens anden side. Til venstre ligger industrikvarteret, som vi kørte igennem på vejen, i midten ligger den gamle bydel og til højre den nye.

Vi kører over broen igen og står ud på torvet i den gamle bydel. Miriam fortæller og viser os rundt. Her er ganske pænt med de gamle huse. Meget trænger i høj grad til at blive repareret eller renoveret, men det er småt med pengene. Her ligger også skolen, hvor Miriam underviser til daglig - i dag er en helligdag, og hun har fri.

Efter en afstikker til katedralen nyder vi en forfriskning udenfor det nybyggede Hotel Osijek. Selvom det sikkert hører til i den dyre ende, er prislejet attraktivt for vi danskere: 6 kr. for 0,25 liter importeret Stella Artois. Hvis jeg lidt mere åndsfrisk havde bestilt "pivo" i stedet for "beer", havde jeg sikkert fået et glas af den lokale bryg.

Som sagt er det helligdag i dag, og forretningerne har lukket. Helle griber chancen for at være bæredygtig turist og får brugt vores få lokale mønter på en T-shirt på kajen i Vukovar.

Frokosten er et stykke mørt lam med grønne bønner, kartoffelkage og en velsmagende rosmarinsauce. Desserten er lun æblekage.


Serbien

Over middag bærer Donau os mod Novi Sad i Serbien. Ude på floden lufter det, og det er skønt at sidde på dækket.

Jeg læser min bog og betragter landskabet på skift. Der er nu ikke så meget at se, for bredderne er tæt bevokset med træer, men hist og her ser man lidt bebyggelse, og ind imellem møder vi skibe, som arbejder sig op mod strømmen. Næste gang vi tager på en tur som denne, skal vi huske at tage en kikkert med.

Oversvømmede træer På Donau fra Kroatien mod Serbien
Klik for større billede

Novi Sad

Ved halv fem-tiden anløber vi Novi Sad, og da formaliteterne med myndighederne er overstået, kan vi gå i land. Her skal vi have passet med i land - hidtil har det ikke været nødvendigt. Helle lider under varmen, og foretrækker at slappe af i kahyttens relative kølighed.

Novi Sad

Fæstningen i Novi Sad
Politi på kajen Gammelt teater Skulptur af hest i gågaden
Fra gågaden Fra gågaden i Novi Sad Ved gågadens begyndelse
Klik for større billede

 

Vi går til byens centrum på ca. 5 minutter. Der er nogle ganske kønne huse på vejen, men gågaden er som gågader overalt i verden. Her er modetøj, modesko, modetasker, fortovscaféer osv. Som John fra Ballerup senere siger:

"Det kunne for den sags skyld være Århus - der er de samme ting, og sproget er uforståeligt!"

Søren fortæller, at en af broerne ved Novi Sad blev bombet af amerikanerne i slutningen af 90'erne. Serberne lavede en midlertidig bro, som man ikke kunne sejle under, og i årevis kunne broen kun passeres på bestemte tider, hvilket krævede timing og gav megen kortege-sejlads.

En af gæsterne har en sandal med en løs strop, og sammen med Søren går han ind i en skoforretning og spørger, om det er noget, de kan fikse. En venlig dame følger dem hen til en anden butik og køber noget lim, som hun selv betaler. Da danskerne vil betale hende med euro, afslår hun og siger, at hun bare håber, de vil vende tilbage en anden gang. Det kan man da kalde gæstfrihed.

Man kan (og må) ikke betale med euro her, og det tjener ikke noget formål at veksle, medmindre man vil købe noget større. Det forlød senere, at den amerikanske guide havde spurgt, om nogle ønskede at veksle. Det var taktisk uklogt, for samtlige amerikanere rakte armen i vejret som på kommando. Adspurgt vidste ingen, hvad de ville bruge pengene til.

Jeg vender hurtigt om efter at have mønstret gågadens modebutikker. På en bænk i udkanten af et parkanlæg kan jeg lidt tilbagetrukket betragte livet omkring mig.

På nabobænken har en børnefamilie travlt med sutter og andre familiegøremål, og en ung pige i modetøj får sig en smøg, før hun haster videre.

Lidt til en side sidder en mand i kørestol og ser lidt forhutlet ud. Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg tror, han er krigsinvalid, men måske er det noget ved det jagede udtryk i ansigtet, som umuligt kan være blevet så hærget, hvis han altid har været invalid.

Ikke langt fra skibet har beboere i en etageejendom sat bord og stole ud på det skyggefulde fortov. En stor gryde hænger fra en trefod og damper over et gasblus. De har glas på bordet, de snakker og ler, og det ser rigtig hyggeligt ud.

Jeg er faldet helt i staver på det modsatte fortov, og de kaster mig nogle blikke. Det kribler i mig for at tage et foto, men jeg kan ikke få mig til det og tvinger benene i gang igen.

Aftensejlads mod Beograd

Middagen serveres kl. 19:30, mens vi sejler videre mod Beograd, Serbiens hovedstad. Menuen er serbisk. Forretten er spegeskinke, fetaost, bønner i tomatsauce og en klat ajvar. Herefter serbisk suppe og grillet kød med chips, tomat, bønner og rå rødløg.

Det grillede kød er en velsmagende krydret hakkebøf og noget sej svin på spid. Desserten er små hårde kager overhældt med akaciehonning. Mens vi spiser, viser panoramavinduerne store oversvømmede områder.

Folklore på skibet Mere folklore på skibet
Klik for større billede

Efter middagen er der folklore og "modeshow" i loungen. De optrædende kom ombord i Novi Sad. Der er spillemænd og dansere, og de gør det ganske flot. Herrernes dans er kraftbetonet, og de må have det forfærdelig varmt.

Mellem hvert nummer får de sig en puster, mens et par sorthårede ungmøer går catwalk og fremviser strikkede jakker. Jakkerne - eller trøjerne om man vil - er meget flotte og koster "kun" 160 €, men de modeller, som de åleslanke piger promenerer i, vil ikke passe mange ombord - der skal vist mere garn til.