En helgen forlader Calatabiano

San Filippo Siriaco

Angelo sagde i går, at han ville køre os ud på landet til en begivenhed, og som aftalt tropper vi op kl. 17. Restauranten er normalt lukket fra 16:30 til 18:30, men det er søndag, og der har været fuldt hus med stor familiefrokost. De sidste gæster er ikke gået.

Jeg foreslår Angelo, at vi dropper turen, men han insisterer, og ved sekstiden er han klar. Angelo er passioneret fotograf, og jeg har en mistanke om, at vi er hans alibi for at tage af sted.

I Calatabiano finder Angelo med besvær en parkeringsplads, som kun er en lille smule ulovlig, og vi spadserer op gennem byen. Angelo fortæller, at der er folkefest, fordi helgenen, San Filippo Siriaco, i dag skal bæres i procession tilbage til bjerget.

San Filippo Siriaco er Calatabianos beskytter, og hvert år bæres han i procession fra en kirke oppe i bjergene ned til byen. En uges tid efter går turen tilbage, og den tur starter i aften kl. 19.

Hvorfor helgenen så kun er en uge i den by, han beskytter, har jeg ingen anelse om. Der er så mange mysterier i den katolske kirke, og måske har han bare en del at se til.

Vejen hen til kirken er flankeret af boder, hvor der sælges alt muligt: tingeltangel, hvidløg, friturestegte lækkerier o.m.a. Der er markedsstemning, og smilene kommer hurtigt.

Foran kirken er der sat en scene op, og folk er stimlet sammen. Der er også et uniformeret orkester og nogle mænd i røde trøjer. Det er mændene i de røde trøjer, der skal bære, forklarer Angelo og trækker os ind i kirken.

Da vi træder ind, gør han automatisk korsets tegn hen over brystet, og jeg efterligner bevægelsen. Skik følge, er min holdning. Der ville ikke gå skår af mig, om vi så skulle slå en kolbøtte.

Friturestegning i Calatabiano Løgsælger i Calatabiano Kirken i Calatabiano
Klik for større billede

Inde i kirken sidder helgenfiguren i sin gyldne bærestol pyntet med kulørte bånd, og her er der mange mænd i røde trøjer. De bærer også grønne eller gule tørklæder, og nogen bærer skærf.

Helgenen venter i kirken Venter på helgenprocessionen Helgenprocession på Sicilien
Klik for større billede

Der er et leben med klapsalver og råb, som var det opvarmning til en fodboldkamp. Det havde jeg ikke forestillet mig kunne ske i en katolsk kirke. Små børn løftes op, så de kan røre ved helgenfiguren. Nogle af dem vil sikkert bære den en gang i fremtiden.

Angelo Savoca
Angelo Savoca

Klokken nærmer sig syv, og vi trækker udenfor, hvor mange venter. To betjente genner folk lidt på afstand, så der er plads foran kirketrappen.

Klokken syv starter kirkeklokkerne, orkesteret begynder at spille, og bærestolen bæres ud.

Den placeres på et par bukke, og så er der pause. Jeg ved ikke hvor længe, for nu skal Angelo tilbage til arbejdet i restauranten.

Det går hurtigt tilbage til Giardini Naxos, og Angelo er utålmodig med trafikken. Den lokale svampeklub har reserveret bord til 20 personer, så der bliver travlt.

Det var morderlig pænt af Angelo at tage os med. Vi besøger meget sjældent kirker, men dette var en meget speciel oplevelse, og man må lade den katolske kirke, at den forstår at iscenesætte sine begivenheder.