Til Giardini Naxos

En rejsedagbog fra Sicilien

Krydstogtsskib i bugten

Mandag den 18. maj 2015

Jeg står op kl. 6, går i bad og laver kaffe. I dag skal vi videre til Giardini Naxcos, og Peppes taxi er bestilt til at køre os til stationen.

Vi har været 9 dejlige dage i Siracusa, men nu skal vi nordpå til Giardini Naxos, hvor vi tilbragte vores første ferie på Sicilien i 2006, og hvor vi har været flere gange siden.

Også i dag har de lovet byger og tordenvejr. Der er lidt skyet, men mest sol, og jeg nyder piben, mens svalerne piber på himlen.

Det sidste affald bæres ned, og kl. 7:50 går vi ned for at vente på Peppe, men Peppe venter allerede på os. "I knew you would be early," siger han. Peppe taler glimrende engelsk.

Han er høj og ranglet. Han strutter ikke ligefrem af godt helbred, men han kører roligt og har humor. Da jeg bemærker, at der ikke er megen trafik, siger han, at det bryder løs kl. 8, når børnene skal køres i skole.

Da han var dreng, kunne de spadsere flere kilometer for at komme i skole, men nu skal ungerne køres. I en rundkørsel holder han forsigtigt tilbage, og ganske rigtigt drøner en kamikazebilist ud foran.

"Always expect people to be stupid," siger Peppe og fortsætter: "90 % kører fortræffeligt, men 10 % er dumme."

Vi bliver sat af ved stationen. Prisen er den samme, som den har været de sidste 5 år, nemlig 10 euro. Vi giver hånd og udveksler "alla prossima" - til næste gang.

Cafeen på perronen er fuld af mænd i arbejdstøj, men det varer aldrig for at få to espressi.

Toilettet på perronen er bureaukratisk. Det koster 50 cent, men først skal man købe en polet i en automat. Jeg putter en euro i automaten og trykker på knappen for at veksle, får to 50 cent, og putter den ene i for at få en polet.

Toget forlader Siracusa til tiden, præcis kl. 8:40. Det er et nyere tog med god plads i bagagehylden, og ved fælles hjælp får vi moslet kufferterne op i højden. Der er ingen andre muligheder, hvis de ikke skal optage pladser for andre.

Hvis de passer tiden, er vi i Giardini 10:43, men det gør de nok ikke, det er vi i hvert fald ikke vant til.

Og ganske rigtigt ankommer vi til Giardini med 10 minutters forsinkelse. Vi er blandt de første, som træder ud foran banegården, og godt det samme, for der er kun 4 taxier. Vi er hurtige og kaprer den første.

Chaufføren mangler en fortand og taler kun italiensk, men har ikke svært ved at forstå adressen, Hotel Kalaskisó, Via Stromboli. Taxameteret får lov at hvile, det er nok standardtakst med 15 € fra banegården.

Penthouse!

Kalaskisó er et lejlighedshotel med reception. For et par dage siden skrev Booking.com, at vi kunne få et bedre værelse uden merpris. Det var svært at se, hvori opgraderingen bestod, da lejligheden var mindre, men der var jo nok et eller andet, så vi slog til.

Portieren er en mand i fyrrerne, cowboyjakke og kondisko. Han ser vores reservationsbekræftelse, fotokopierer vores pas og siger så, at vi skal bo på 3. Vi kan tage elevatoren til 2., og derfra må vi tage trappen.

Elevatoren er umanerligt langsom, og da vi stiger ud på 2., står han og venter. Han snupper Helles kuffert det sidste stykke, og så træder vi ind i et penthouse.

Stuen i lejligheden på Kalakiso Køkkenet i lejligheden på Kalaskiso Tagterrassen på Kalaskiso
Klik for større billede

Lejligheden er enorm. Stuen og køkkennichen er L-formet og er vel 10 meter på den lange led. Der er panoramavinduer med persienner på 2 sider, til den anden side er der et stort soveværelse og bad.

Havudsigten er ubegrænset, og udenfor er der en tagterrasse på størrelse med en halv tennisbane. Senere finder vi ud af, at der er endnu et badeværelse, hvor der også er vaskemaskine.

Køkkenet er udstyret med stort set alt inklusive dybfryser og opvaskemaskine. Opvaskemaskinen kan synes som overkill, når der kun er 2 bordknive, men den er der.

Dette penthouse er tydeligvis en tilbygning oven på det gamle tag, men du milde, hvor er det lækkert. I bugten ligger et stort krydstogtskib for anker - vi vil ikke bytte.

Vi pakker ud og fjoller rundt i luksusekstase en times tid og spadserer derefter hen til Taverna Naxos for at få frokost.

Frokost på Taverna Naxos

Frokost med havudsigt
Frokost med havudsigt

Angelo er ved at dække borde udenfor, og jeg siger "Buon giorno, Angelo" og der er store velkomsthilsner. Angelo har set på Facebook, at vi var i Siracusa, så det anede ham, at vi ville komme.

Han kalder på søsteren, som også serverer, og senere kommer den anden søster ud fra køkkenet for at hilse. Hun har forklædet på, men har afført sig de lange gummihandsker for at kunne hilse ordentligt. Det er rart at føle sig velkommen.

Vi bestiller spaghetti con ragu, men først kommer Maria med en hapser, nogle sukkerglaserede mandler, og derefter følger et stykke auberginelasagne (sådan kan det vel bedst beskrives).

Angelo fortæller om sin tur til Danmark i november, og vi ser billeder. Angelo er ivrig fotograf, og man skal altid se stakkevis af billeder, som er printet i A4-format.

Billederne er rigtig gode, og vi ser også et korrektureksemplar af en bog med billeder fra Sicilien. Bogen udkommer snart.

Ved totiden går vi hjem til siesta. Vi har været tidligt oppe og trænger. Ved afskeden siger Angelo, at vi bare skal sige til, hvis der er noget han kan gøre for os. Jeg svarer, at han kan servere aftensmad for os senere.

Efter siesataen

Efter siestaen nyder vi bare tagterrassen med den formidable udsigt over bugten, Giardini Naxos og Taormina og Castel Molo i højderne længst væk. Endnu længere væk mod nord kan man ane Calabriens kyst.

Da tiden er moden slentrer vi ud til molen og får en aperitif på Angelina, mens solen går ned. Tjeneren kaprer indtil flere gæster med sit gode humør, idet de passerer forbi - alle turister.

Måske vi skulle spise her onsdag, når Taverna Naxos har lukket.

Vi er på Taverna Naxos ved halvnitiden og bestiller skinke og melon samt spatola og en salat til deling. Vi skal se flere af Angelos billeder, og vi skal også have is med friske jordbær. Det er hyggeligt at være tilbage.

Vi går hjem til vores penthouse og går til ro i The master Bedroom.