Ferie i Polignano a Mare og Rom

Lørdag den 7. maj 2016

De seneste år er ferien gået til Siracusa på Sicilien, men i år vil vi prøve noget nyt, og valget er faldet på Polignano a Mare i Syditalien.

Den lille, gamle by ser charmerende ud på billeder og videoer, og jeg har booket en ferielejlighed for en uge, så må vi se.

Over skyerne skinner solen
Klik for større foto

Flyveren til Amsterdam letter 6:20, og før landingen ser vi marker i forskellige farver; det må være tulipaner.

Efter et par timers venten går det videre til Roms lufthavn, hvorfra Leonardoekspressen kører til hovedbanegården, Termini. Vi har en overnatning i Rom, før vi flyver videre til Bari i morgen.

Det smådrypper, da vi kommer ud fra banegården, men vi når hotel Contiglia uden vandskader.

Værelset mod gården er okay og har en lille altan. Vi får lige pakket lidt ud, og så beslutter regnen sig for at vælte ned. Det varer dog ikke længe, og vi går en tur ned i Monti-kvarteret. Det vrimler med politi fra alle korps undtaget finanspolitiet. Gad vide, hvad der skal ske?

Hunde i vindue i Rom

Vi får kaffe og cappuccino på Piazza della Madonna dei Monti. Der er et leben uden lige og mage på pladsen. En renovationsvogn tømmer containere og holder i vejen for den øvrige trafik, som trykker hornene i bund.

Bilister i Rom kender ikke til tålmodighed, men renovationsarbejderne er helt ligeglade.

Som sædvanlig er der mange gadesælgere i Rom, og når det regner, falbyder de alle paraplyer. Siden vi var her sidst, er selfie-stænger føjet til tørvejrs-sortimentet.

Vi trisser tilbage mod hotellet og bestiller hvidvin og vand på Caffè Fantini på Piazza dell'Esquilino.

Her har vi gennem årene fået mangen en sludder med den italiensk gifte englænder Kelvin, men de solgte biksen for nogle år siden og flyttede på landet i Umbrien. Kelvin snakkede om byen Norcia - jeg savner hans røverhistorier.

Et par kvindelige gademusikanter spiller et nummer. Pigen med violinen giver den hele armen, hun er en sand gøgler.

Gademusikanter i Rom

Det vrimler stadig med politi, og snart kommer en demonstration marcherende ad Via Cavour.

Romerne demonstrerer villigt og gerne, og der er altid et massivt politiopbud. Politi udgør både for- og bagtrop.

Denne demonstration er mod handelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA, og der er bannere og røde faner med stjerner, hammer og segl og Che Guevara.

Med vinen fulgte nogle kartoffelchips, som Helle deler med de vimse spurve, som næsten er håndtamme, og som duerne slet ikke kan hamle op med.

Vi betaler og går op til Via Cavour, hvor demoen stadig passerer, men vi kan nu se bagtroppen, som udgøres af bevæbnede carabinieri. En kassevogn i demoen sælger øl og vand. Øl 3 euro, vand 50, står der på et skilt.

Vi er trætte og hviler en stund på værelset, det gør godt. Vi skal til Bari i morgen, og jeg går ned for at betale, så det ikke sinker os, når vi skal til toget. Værelset betaler jeg med kort, men turistskatten på 2 x 4 euro skal betales kontant.

Tempio di Mecenate

Vi er på ristorante Tempio di Mecenate lidt før syv. Det er tidligt, men i rette tid, for snart står folk i kø ude på gaden. Det er et populært sted, også blandt de lokale.

Feriens første dag fejres med Prosecco Kokosis på Tempio di Mecenate
Klik for større billede

Men det er også godt. Vi deler fire bruschette med tomat og får hertil en prosecco for at fejre, at ferien er begyndt. Hovedretten er ovnstegt spædlam med kartofler i skysauce med rosmarin. Meget mørt og meget lækkert.

Den røde Barbera d'Alba er heller ikke ringe, og kokosisen, der serveres i en halv kokosnøddeskal, er himmelsk.

Vi slutter af med kaffe og brandy og går tidligt i seng. I morgen går turen længere sydpå.