Indtryk fra Krakow

Markedshallen

Lørdag den 12. marts 2005 går turen til Krakow fra Aalborg via Billund og München. Flyet letter kl. 6.50; tyve minutter forsinket fordi det skal have morgenbad i antifrostvæske.

Jeg skal deltage i en konference, og over middag når både kufferten og jeg til Krakow, der ligger i det sydlige Polen ikke langt fra grænsen til Tjekkiet. Konferencen starter først mandag, men det er meget billigere at flyve lørdag, og så er tillægsgevinsten lidt tid til at se på byen.

I ankomsthallen finder jeg en kontantautomat, som kommunikerer med plastic, og med gebyr står en zloty i ca. 2 kr. En lille luvslidt fyr med ugegamle skægstubbe spotter mig og spør': "Taxi?" Jeg ser ham mistænksomt an - er han mon "sort"? - men nikker så og følger med.

Bilen er ramponeret, men har skilt på taget og taxameter, så der er ingen grund til bekymring. Chaufføren spørger: "Krakow - bizniz?" Jeg nikker og bekræfter: "Yes - business". Han taler kun polska, så samtalen bliver kort.

Vejen ind mod byen er et minefelt af vandfyldte huller. Vi kører slalom, men ryger af og til i et hul og sender kaskader af vand ind over fortovet. Fodgængerne skal passe på!

Vindspejlet strintes til igen og igen og konsumerer mindst en halv liter sprinklervæske på turen, så jeg kan se, at byens periferi er trøstesløst betonbyggeri. Taxameteret står på 66 zloty, da vi når Sheraton, hvor konferencen skal holdes.

Hotellet har rigeligt med tjenende ånder, men jeg er selv i stand til at håndtere en kuffert på hjul. Mit rygerværelse er et dobbeltværelse på femte med fin udsigt til det gamle kongeslot Wavel.

Den gamle by

Bevæbnet med et bykort fra receptionen finder jeg uden problemer den gamle bydel, som er omkranset af en strimmel park, der hvor bymuren og voldgraven oprindeligt lå.

Krakow har som ved et mirakel undgået ødelæggelse, og de gamle huse er intakte og smukke - fjernede man bilerne fra gadebilledet, kunne man føle sig hensat til middelalderen.

Midt i den gamle by ligger et stort kvadratisk torv med en stor markedshal. Af det gamle rådhus ved siden af er dog kun tårnet med slumrende stenløver tilbage. Selvom vejret er koldt og råt, er der et mylder af liv, og man kan nemt forestille sig, at der må være gang i den om sommeren.

I markedshallen er der bod efter bod med ragelse til turisterne. De fleste boder sælger ravsmykker, som enten er nogle gevaldige klumper eller indfattede i tung bedstemorstil. Rimelige priser såmænd, men ikke lige min smag. På pladsen udenfor er der duer i tusindvis.

Det gamle rådhustårn Fra Krakows centrum Smukt hus på kongevejen i Krakow
Klik for større billede

Jeg slentrer rundt og indsuger stemninger i sidegaderne. Krakow er en universitetsby, og der er mange unge mennesker og mange kulturtilbud: teatre, museer, udstillinger, musik, restauranter, gademusikanter.

Polske skilte og opslag er overflødighedshorn af z'er og c'er og cz'er, men man genkender alligevel mange ord, når man læser dem. Der er huse med dybe porte, og gennem portene gemmer sig gårdspladser med forretninger, vinterlukkede udskænkningssteder eller bare gårdspladser. Kirker er der mange af, og de bruges.

Frisørsalon Kirke i Krakow
Klik for større billede

I en port finder jeg et værtshus. Her er dunkelt og højt til det udskårne træloft, og på væggene er der store billeder og rødt stoftapet med stolte ørne. Min øl er lokal og god med masser af frugt; Zywiec hedder den.

Den er lidt til den søde side, men Carlsberg kan godt gå hjem og lægge sig. Toiletbesøget koster en zloty, men så er der også tissekone med eget "kontor", som snakker til dig på polsk og åbner for vandet, når du skal vaske hænder.

Mere rødvin end godt er

Jeg er træt efter rejsen, finder tilbage til hotellet og slapper af med en bog. Hotellets restaurant er fancy og serverer middelhavsmad. Man burde jo nok smage det polske køkken, men jeg orker simpelthen ikke at gå ind til byen igen og indfinder mig i stedet som aftenens første gæst i hotelrestauranten.

Madpriserne er ikke helt urimelige, men til gengæld er vinen meget dyr - 50 zlote for en karaffel med sølle 250 ml - røveri. Jeg bestiller skiver af røget andebryst til forret, oksemedaljoner på ratatouille-bund som hovedret, noget vand med brus og så en mini-karaffel rødvin af chilensk herkomst.

Da den belevne ungtjener hælder op i mit glas fra karaflen, tilter flasken, som han har under armen, og der står en sø af rødvin ud over bordet og ud over mig! Jeg gør mig lille, og heldigvis er det kun strint, men tjeneren går helt i opløsning.

Den høflige dæmning brister, og der flyder en malstrøm af fortvivlede undskyldninger. Jeg må simpelthen berolige den ulykkelige, før han øver vold på sig selv med en gaffel eller noget lignende uventet, så jeg siger trøstende på engelsk: "uheld sker jo" og hvad jeg ellers kan finde på.

Overtjeneren kommer ilende, og det bliver aftalt, at 10 minutter efter jeg har forladt restauranten, vil den formastelige personligt afhente mine ramte beklædningsgenstande til rensning.

Det røgede andebryst er delikat, om end tjenerens fortsatte undskyldninger bliver et trættende akkompagnement. Medaljonerne er til den tørre side, men ratatouille-bunden er lækker.

Den vin, som nåede glasset, er såmænd også udmærket. Set i lyset af den gavmilde udskænkning kunne man måske have ventet, at vinen ville være på huset og ikke på regningen, men ak nej...

Tilbage på værelset skifter jeg tøj, og det beskænkede bliver hentet som aftalt under aflevering af flere undskyldninger.