Indtryk fra en ferie i Napoli

Dette er min rejsebeskrivelse fra en ferie i Napoli. Vi nåede kun at vende et par sider i Napolis roman, men indholdet her er:


Rejsebeskrivelse fra Napoli. Torsdag den 14. maj 2009

Vi skal til Napoli, men ellers er det en helt normal flyvning. Redningsvesten skal kun bruges ved landing på vand, og damen lige foran os informerer om den opadgående og nedadgående tyktarm.

En snakkesalig taxichauffør

Vi lander i Napoli 16:20, og den forreste taxi uden for lufthavnen er uden buler. Chaufføren kender hverken hotel eller adresse, men drøner muntert i zigzag ad motorvejen ind mod byen.

Trafik i Napoli

På bagsiden af et stykke papir tegner jeg Via Duomo og banegården og sætter et omtrentligt kryds for hotellets placering. Dette og mit ubehjælpsomme italienske tager kegler, og chaufføren spørger, snakker og giver gode råd. Han er en meget venlig mand.

I en rundkørsel klemmer Vespaer sig med dødsforagt gennem flygtige sprækker i trafikken. Vores chauffør ryster på hovedet, klapper sig med flad hånd på issen og siger: "Il sole!"

Taxien sniger sig ind i den gamle bys labyrint, Spaccanapoli. Chaufføren spørger nogle boldspillende drenge om vej, og snart holder vi foran hotel Palazzo Decumani på Piazzetta Giustino Fortunato i Via Grande Archivio.

Jeg har gjort mit hjemmearbejde godt: hotellet er særdeles nydeligt og fundet for 130 euro pr. nat. En piccolo erobrer vores kufferter og fører os til værelset. Jeg har set på amerikanske film, hvordan stjernerne giver drikkepenge, og har heldigvis en mønt, så jeg kan falde ind i rollen.

Det første strejftog i Napolis gamle by

Fra Via dei Tribunali

Bedstemor luftes

Kiosk

Napolis gamle by, Spaccanapoli, ligger i en firkant afgrænset af Via Duomo, Corso Umberto, Via Toledo og Piazza Cavour (se Google Maps) Vores hotel ligger i firkantens udkant, og vi spadserer ind i labyrinten bevæbnet med et bykort fra receptionen.

Dette er det ældste Napoli og kan romantisk beskrives som en farverig og sprudlende gammel bydel med et netværk af smalle gader. Knap så romantisk er det en samling faldefærdige lejekaserner, der er uværdige til menneskelig beboelse i det 21. århundrede.

Men farverigt, det er det! Der er et sandt leben af mennesker, masser af små butikker, vasketøj på snore og biler og scootere som snor sig gennem mylderet. Sanserne tæppebombes.

Og det er ikke bare folk i bevægelse. Livet leves i høj grad på gaden, hvor unge som gamle står i klynger eller sidder på stole langs husmurene. Gaden er som et kollektivt hjem, et forsamlingshus uden tag. Jeg vil gerne tage nogle billeder, men kan ikke få mig til det - på en eller anden måde er det for privat.

Der er ikke mange åbne pladser i labyrinten, og da vi kommer til et piazza, er der selvfølgelig et par caféer, og vi slår os ned. Vi udveksler høflige buona sera'er med tjeneren, og jeg bestiller kaffe og vand med brus. Tjeneren spørger forsigtigt: "Espressi?"

Når man siger "caffè" i Italien, er det underforstået, at man mener espresso, men man ved jo aldrig med turister, selvom denne rutineret sagde: "Due caffè e mezzo litro d'aqua gassata!"

En brasiliansk trup optræder med dans og bongotrommer på pladsen, og et par drenge spiller uanfægtet fodbold ved siden af. Vi går op ad en gade fra pladsen. Gaden er så smal, at man må suge maven ind mod husmuren, når en bil skal passere.

For enden af vejen løber Via dei Tribunali på tværs. Her er folkelivet om muligt endnu mere intenst, og kirkerne ligger næsten lige så tæt som værtshusene i Nyhavn.

Vi udser os et spisested blandt de påfaldende få restauranter, men det er endnu for tidligt, så vi fortsætter vores udforskning af kvarteret. Over for domkirken i Via Duomo sidder afrikanere på fortovet og falbyder vaskeægte kopivarer: tasker, remme og solbriller.

Antica Trattoria da Carmine

Vi går hen til det udsete trattoria (Trattoria da Carmine, Via dei Tribunali 330). Servitricen taler ikke engelsk, men det går fint alligevel.

Til forret får vi en simpel bruschetta med tomat - himmelsk! Jeg får grillet lam og Helle bracciolo (eller noget i den dur) - en oksekødsrulle med fyld i en vidunderlig tomatsauce. Hertil deler vi én contorni misti ("blandet tilbehør"), som er forskellige grillede grøntsager: peber, zucchini, aubergine m.m.

Dette ledsages af frisk brød med sprød krumme og husets røde plus vand. Mit lam synes at være lidt tilfældige udskæringer, men er supermørt, saftigt og velsmagende.

Helle får en kagebombe til dessert, og mens jeg spiser min kaloriefattige melon, foreslår jeg, at hun kan skrifte i en af de mange kirker. Som punktum får vi kaffe og grappa, og så er det hjem i seng. Regningen lød på beskedne 34 euro.