Forlænget weekend i SæbyVejret er fint, og vi står af rutebilen i Sæby kl. 11, torsdag den 13. juli 2017. Vi var her sidst på en improviseret erstatningsferie i oktober 2016. Nu er vi her på forlænget weekend, torsdag til søndag, og det er sommer, ikke efterårsråt som sidst.
Det tager ikke mange minutter at spadsere til Aahøj Hotelpension, som ligger ved Sæby Å. Camilla er i gang med at støvsuge, men afbryder monsteret og byder velkommen. Værelset kan være klar om en times tid. Vi stiller bagagen og går ud for at spise frokost. Vi går ad Vestergade og passerer Pizzeria Ristorante Basilico, hvor vi skal spise i aften. Det er et nyt sted, som åbnede i december. Der går en sti langs åen ned til havnen. Man kan spise på Klostergydens Fisk, men man skal vist bestille inde i forretningen, og køen er lang som et bundgarn. Café Smeden lige overfor åbner først kl. 12. Det vil jeg ikke vente på, så vi spadserer tilbage til centrum. På Spiseriet ser det ud til, at man kun kan få buffet, og det er lige voldsomt nok. Så vi ender på Café Mathilde i Vestergade, hvor vi bestiller to baguette med kylling og bacon. De er ganske gode, de stegte kyllingestrimler er marinerede og møre. Vi sidder en stund på torvet og betragter ferielivet. Der er en del børn og væsentligt mere gadeliv, end da vi var her i oktober. Tilbage på hotelpensionen er værelset klar. Det er mindre end det, vi havde i oktober, men det var det sidste ledige, da jeg bestilte tilbage i marts eller april. Aahøj Hotelpension er velbesøgt, så man skal ikke være sent ude, hvis man vil have værelse i højsæsonen. Vi er førstefridagstrætte og slapper af på værelset. Aftentur
Aftenturen går ad Algade til havnen. En stor knægt kommer forbi på cykel. Han styrer med venstre hånd og koncentrerer sig om smartphonen i højre. Med (forhåbentlig) pædagogisk konsekvens kører han ind i en parkeret bil og vælter. Der lyder et højlydt "Av!", men da han er kommet op, tjekker han dog, om bilen har fået en bule. Han har vist ikke lidt større overlast og cykler videre. Smartphones og trafik er en farlig cocktail. Havnen var engang en havn med fiskefartøjer, "rigtige" skibe og industri; nu er den en masteskov af lystfartøjer. Min ryg er ikke i topform, men der er ingen bænke inden for synsvidde, så vi går ind i Café Smedens gårdhave og sætter os. En smilende servitrice byder os velkommen med to menukort, men jeg spør', om man kan få et glas hvidvin. Det kan man, og jeg bestiller to. De kommer med isvand til. Et norsk selskab rykker indenfor, vinden er for kold til bare ben. Vinen er okay og koster 45 kr. glasset. Det er vist kun nordmænd, der synes, at Danmark er billig. Bestil ikke bord på BasilicoJeg har bestilt bord på den nye italienske restaurant, Basilico, i Vestergade. Den bliver rosende omtalt, så vi glæder os til bekendtskabet. Da vi er der på slaget syv, er den lille restaurant fyldt op. Jeg henvender mig til servitricen og siger, at vi har reserveret bord til to. Hun spørger ikke om navnet og tjekker ikke nogen liste. Hun siger bare, at vi kan sidde udenfor eller vente. Det kan tage minutter, det kan tage en time. Da jeg spørger, hvad pointe der så er i at reservere bord, trækker hun på skuldrene. Hun forsøger end ikke at undskylde. Vi går i arrigskab. Det er muligt, at maden er god. Det finder jeg aldrig ud af nu. Bella FirenzeHvad nu? Byen sværmer med mennesker. Vi går hen på Bella Firenze på torvet. Her er der travlhed, og flere venter på at få bord. Indehaveren spørger lidt desperat os og to andre, om vi har noget imod at dele et firemandsbord. Vi vil jo helst have et bord for os selv, men at dele et bord er bedre end alternativet, og vi gør anstalter til at sætte os, men pludselig er der blevet et bord mere ledigt, så vi får hver vores. Jeg havde glædet mig til Basilicos lammekrone eller ovnstegte orata (guldbrasen) og har ikke lyst til steak, og da Helle er med på pizza, bliver det til to af slagsen. Hjemme på Aahøj sætter vi os i vinterhaven med en drink. Jeg læser i e-bogen, Helle løser sudoku, og så er det sengetid.
|
