Osteria da Mariano
I Siracusa spiser vi gerne på Osteria da Mariano. Det ligger i en gyde lige rundt om hjørnet, og så er maden god og autentisk siciliansk. Når man ser den smalle gyde, tror man uvilkårligt, at Osteria da Mariano er et lille sted, men der tager man fejl. De har lokaler i næsten hele gydens længde, og de har travlt. De fleste turister, som finder vej, kommer ved 7-8-tiden, og så er de ude af klappen, når de lokale drysser ind hen ad kl. 9 eller 10. Paolo er stedets indehaver eller bestyrer, og han vil helst hilse med kindkys, men fornemmer nok vores nordiske reservation og lader det blive ved high five og håndtryk. Han er ca. 1,70, i halvtresserne og ligner ikke en typisk sicilianer med sin blonde moustache, lidt lyse teint og det grå tilbagestrøgne hår. Han er skødesløst velklædt og har gerne en trøje over skuldrene. I maj er der ikke så varmt om aftenen, og da slet ikke for sicilianere. Paolo serverer kun, hvis tjenerne har rigtig travlt, og så er det som en personlig gestus. Han svæver over vandene, hilser stamgæster velkommen og tager afsked. Det er også ham, der får pengesedlerne og veksler, hvis det er nødvendigt. Han vil gerne slå en sludder af, men han taler kun italiensk og siciliansk, og da mit italienske ikke er på konversationsniveau, bliver det kun til tilløb. Måske derfor får min skulder ofte et klem, når han passerer. Siciliansk mad er enkel og ofte med et arabisk strejf. Vi starter gerne med husets antipasta, specialiteter fra Monte Iblei, men det kan også være lækkerier fra havet: småfisk, muslinger, skaldyr og små konkyliesnegle. Da Mariano har mange gode pastaretter, og vi gør vores bedste for at variere. Der er fx pennelette i mandelsauce og drys af knuste mandler eller penne i en pestoagtig sauce med mynte, persille og fennikel og drys af knuste pistacienødder.
Der er også spaghetti med muslinger, spaghetti med ansjos og brødkrumme og andre pastaretter, som vi ikke når i år - herunder kulsort spaghetti i blæksprutteblæk, al nero di seppia. Efter pastaen trænger vi egentlig ikke til mere, og nogle gange springer vi pastaen over og går direkte til "secondo". Det kan være orata (dorado) dampet i havvand og med perfekte slip-let-ben, polpette (boller) af babyfisk, grillede lammekoteletter, bistecca eller husets fennikelpølse. Hertil husets vidunderlige appelsinsalat.
Desserten serveres uopfordret, hvis man ikke bestiller en særlig dessert. Det er stumper af kandiseret ingefær og sesamfrø i karamel serveret med sød moscato på en flaske med patentprop.
Snyd ikke dig selv for at smage husets limoncello. Enten laver de den selv, eller også får de den specialfremstillet. Den er ikke så sød som købe-limoncelloer og har en intens smag og duft af citronolie. Destilleret solskin, simpelthen. Regningen er en papirslap med næsten ulæselige skriblerier og er typisk på 30-40 euro for to. Måske orker vi lige at gå ned til Lungomare d'Ortigia og sige godnat til havet.
Bortset fra havets brusen er der aftenstille på Ortigia, og det er der, til solen bryder frem og får de pibende mursejlere på vingerne.
|
