Home > Rejser > Sicilien 2008 > De sidste feriedage i Giardini Naxos

De sidste feriedage i Giardini Naxos

Helle står op med solen. Jeg bliver liggende til kl. 7. Der er varmt på altanen, selvom solen kun er halvvejs. Havet er roligt og hyggebruser. Der er søndagsstille og næsten ingen trafik på promenaden.

Vi spadserer ud på molen, hvor vi ret beset ikke må være. Danmark har brugt formuer på velopdragen terrorsikring af ligegyldige småhavne, men her nøjes man med et skilt. Skiltet siger, at kun autoriserede har adgang.

Carabinieri har et træskur, hvor molen starter, men det er altid lukket og tilskoddet. De betjente, som viser sig af og til, værdiger os ikke et blik, når vi uautoriseret slentrer ud for at nyde udsigten og kigge på de uautoriserede lystfiskere.

Gammelmor med hennahåret er ved at forlade restaurant Angelina, da jeg træder ind. Hun nikker smilende og råber til den unge mand bag baren, at denne signore skal have to cappucini serveret udenfor.

Uden at have mælet et ord sætter jeg mig ud til Helle, og kort efter kommer den unge mand med vores cappuccini. Den gamle dame sætter sig ind i en bil med en gammel mand. Hun skal sikkert hjem og lave søndagsmiddag til familien.

Den lokale dagdriverbande sludrer på deres uforståelige dialekt. Manden på damecyklen med de rosa skærme dukker også op, henter et brød inde ved baren, putter det i posen i cykelkurven og kører igen.

Det er lidt uvirkeligt at sidde her med skønheden udfoldet for øjnene og så tænke på, at man måske er uden job på torsdag, når virksomhedens varslede nedskæringer gennemføres.

Trafikprop igen

Det sker igen i dag, at en turistbus ikke kan passere et par ulovligt parkerede biler på strandpromenaden. Chaufføren er denne gang en tålmodig mand. Han dytter kun én gang og stiger så ud og tænder sig en smøg. Han snakker lidt i mobiltelefon, og kort tid efter kommer en betjent.

Ejeren af den yderste bil dukker op, men undgår ikke at blive noteret, før han kører. Bil nr. 2 holder også i vejen, og nu er der bilkø, så langt øjet rækker. Mænd gestikulerer og diskuterer, indtil et korpulent organisationstalent gør sin entré.

Han kommanderer og posterer mænd hele vejen rundt om bilens bagende, og ved at løfte i takt og benytte sig af bilens affjedring får de bagenden til at 'hoppe' indad, så bussen til sidst kan passere.

Betjenten skriver og skriver, og en lyserød seddel efterlades under vinduesviskeren. Flere timer efter holder bilen der stadig, men busserne kan lige snige sig forbi.

Siesta og eftermiddag

Tid til frokost og siesta. Det er utroligt, som man kan sove hernede - det må være havluften.

Mange solbader på stranden og får en dukkert. En mand med en stak frottéhåndklæder over skulderen forsøger at gøre forretning på stranden. Han må have det skrækkelig varmt - det er jo som at bære flere lag overtøj.

Fra altanen kan man se stimer af pænt store fisk på det lave vand. Ved synet af denne buffet undrer vi os over fraværet af havfugle. Vi har set et par måger, men ellers ingen. Det er mærkeligt, når man ser, hvordan havet myldrer af liv.

Vi spadserer ud til molen og længere ud til byens vartegn, 'englen'. Vi får en øl på cappuccino-restauranten. Gammelmor med hennahåret kommer ud, hilser med et smil og mimer, at nu skal hun hjem at sove.

På tagterrassen sidder to svenske damer. De har været på Randazzo-turen i dag og er i godt humør; smagsprøverne på Torrepalino er blevet suppleret efterfølgende. "Åh, hvem der inte skulle åka hem!", udbryder den ene og strækker hals, så ansigtet kommer et par centimeter nærmere aftensolen.

Konfirmation

Lidt i halv ni går vi ud for at spise. Man må sno sig for at komme frem, så mange mennesker er der på promenaden. Biler promenerer også i en endeløs strøm.

Kirkens døre er slået op, og en skare festklædte mennesker står udenfor. På fortovet står en gruppe konfirmander; pigerne i hvide kjoler, drengene i pressefolder.

De pårørende får udleveret levende lys i kulørte glas og stiller sig op i to rækker, én på hver side af gaden, så de danner en levende korridor.

Klokkerne begynder at ringe 20:33. Kirkeuret er stadig bagefter. Fyrværkeri kaster stjerner, og processionen starter. Præsten og konfirmanderne går gennem den levende korridor. Politi holder bilerne tilbage.

Præsten synger nogle strofer, og de pårørende stemmer i med "omkvædet". Nogle meter bag de sidste konfirmander går en messedreng med en rullende højttaler. Den transmitterer trådløst præstens forsang, men af og til er der huller i transmissionen, og omkvædet bliver usikkert. Kvinderne går forrest, og så følger mændene. Solen er gået ned, og det er stemningsfuldt og højtideligt med rækkerne af levende lys.

Restaurant Campannina

Tjeneren på Campannina er høflig og korrekt. Det er den samme mand, vi ser lægge duge på bordene om formiddagen.

Helle får penne al salmone (penne med laks), og jeg får gratinerede blåmuslinger. Herefter grillet lam. Grillen har givet lammet et farvelkys mere end sidste gang, hvor det var stegt helt perfekt, men det er stadig rigtig godt. Husets røde er udmærket, og brødet er frisk.

Ved halv ti-tiden tynder det ud i turistgæsterne, og de lokale begynder så småt at indfinde sig. De fleste bestiller noget let som f.eks. pizza. Søndagsmiddagen har nok ikke sluppet sit greb, eller også er man gået vel hårdt til gelatoen (isen).

Mandag den 26. maj 2008

Afsked med Sicilien

Den sidste dag på Sicilien går med dvask ingenting. Vi spadserer ud på molen ved nitiden. Der er allerede meget varmt, og man må bevæge sig langsomt. Selv Etna er doven og ryger mindre, end hun plejer.

Gammelmor med hennahåret serverer vores cappuccini. Jeg lagde en femmer på disken, da jeg bestilte, og hun har 2 euro med som byttepenge. De plejer at koste 4, men måske får vi dem nu til lokalpriser.

Vi spekulerer over, hvor dagdriverbanden mon er henne. Den er næppe sendt i arbejde, men måske er medlemmerne inde at hente understøttelse, hvis den slags findes hernede.

Det er for varmt til at foretage sig noget aktivt. Vi slentrer hjem og slår os ned på den nordvendte altan med bøger og krydsord. Vi får den sidste frokost på Sicilien i denne omgang, og kl. 14 hænger jeg "Vil ikke forstyrres skiltet" på døren.

Der er støj fra de andre lejligheder og fra bølgebryderen, som er ved at tage retning mod Calabrien. Vi spadserer en tur og betragter småfisk i det lave vand.

Der er skønt i tagterrassens aftensol. Den svensk-danske kommunikation med de to damer, vi traf i går, er ikke uden forståelsesproblemer, men det går. De skal også hjem i morgen. De har haft en pragtfuld tur, som bare har været for kort.

Fra altanen ser vi senere den ene af damerne gå en lang soppetur i strandkanten. Der er noget vemodigt, men også nydelsesfuldt ved denne fysiske afsked med Sicilien.

Taverna Naxos

På Taverna Naxos får Helle melon og skinke til forret og jeg minestrone. Som secondo får vi begge cotoletto della spatola + salat. Der sluttes af med jordbær og is.

Der er meget travlt i aften. For en gangs skyld hjælper papà Angelo med at servere, og han LØBER. Der er også kun tid til dæmpet skænderi i køkkenet. Vi springer den dyre grappa over, og regningen lyder på 31 euro.

Vi får et glas vin på altanen og tager stille afsked med Sicilien. I morgen tidlig går turen hjem til Danmark.