Rejse med besvær til Siracusa

Gummifigen i Ortigia
Klik for større foto

I maj 2015 var vi for 5. år i træk på ferie i Siracusa og Giardini Naxos på Siciliens østkyst, og dette er min rejsedagbog.

Den er skrevet, for at vi senere kan huske detaljerne, men du kan læse med, hvis du vil. Klikker du på et af de små billeder, vises en større version i et nyt vindue.

Da det som nævnt ikke var det første besøg, var målet snarere behagelig afslapning end jagt på seværdigheder, men måske kan du alligevel finde inspiration eller underholdning.


Op kl. 3, taxi 04:45 og afgang til Amsterdam 06:25. Derfra videre til Rom, hvor vi lander lidt i 12.

KLM-damen i Aalborg kunne ikke udstede boarding pass til Rom-Catania. Vi skulle henvende os i et transfer center, sagde hun.

Den manglende evne til at udstede boarding pass skyldtes sikkert, at flyet kl. 14:40 var aflyst. Underligt, at hun ikke kunne se det …

I køen ved Alitalias transfer center erfarer vi, at en brand i en bagageterminal torsdag medførte mange aflysninger, og aflysningen af vores og flere andre fly er eftervirkninger.

Vi venter en rum tid, før det bliver vores tur, og derefter tager det laaang tid at komme på venteliste til et fly 21:45. Alle fly er fuldt booket, så vi kan kun håbe på afbud eller udeblivelser.

Jeg ringer til vores udlejer i Siracusa og forklarer situationen: At alt er håbløst uklart, men at jeg selvfølgelig giver lyd, så snart jeg ved noget.

Uvisheden og pessimismen vokser. Det lykkes mig at komme på nettet, og med sortsyn finder jeg ud af, at der går nattog fra Rom til Siracusa. Det tager "kun" 10 timer, men vi kan jo risikere at vente meget længere i lufthavnen.

Vi bliver enige om at tage toget, hvis vi kan få bagagen udleveret. Én fugl i hånden osv. Vi går derfor tilbage til Transfer, står i kø igen og spørger så, om vi kan få bagagen, for så vil vi tage toget.

Låst i lufthavnen

Men vi kan ikke få bagagen udleveret, og så er vi ligesom låst. Damen får vist ondt af os, for hun rykker os op som nr. 3 og 4 af 13 på ventelisten til flyet 21:45 og giver udtryk for, at der er gode chancer for at komme med. Vi skal bare stille os ved B6 (ventelisteskranken) kl. 21.

Det er længe at vente, og der er et mylder af folk i lufthavnen - sikkert også fordi så mange fly er aflyst. Vi får noget at spise, men ellers er det bare at sidde og hænge. Heldigvis er der et fjernt rygerum, jeg kan besøge - så sker der da lidt.

Ved stand by-skranken i Roms lufthavn

De sidste timer tilbringer vi med udsigt til venteliste-skranken, og vi forsøger at greje, hvordan systemet funger. Det er konstant tumult, og det er svært at gennemskue, hvad der foregår.

I god tid før kl. 21 tager Helle vare på håndbagagen, og jeg begynder trin for trin at møve mig frem til skranken gennem den skubbende og masende kødrand.

Da det bliver tid for folk på venteliste til Catania, er jeg inden for rækkevidde til at give damen vores stand by-boarding pass. Der er mange andre end mig, og vi får at vide, at vi skal vente.

I larmen og tumulten bemærker jeg ikke, at der sker noget ved gaten lige ved siden af, men det gør Helle med afstandens overblik, og hun får udleveret 2 boardingkort og kalder så på mig.

Vi er i jubelstemning! Næste chance havde været et fly 23:30 eller 03:45.

Afgang til Catania

På tavlen står, at flyet letter 21:35, og jeg ringer til vores værter, så de kan arrangere afhentning. Men det trækker ud og ud, og vi kommer først i luften 22:30.

Det må have været et ekstrafly, for det stod ikke på den ordinære liste. Vores bekymring går nu på bagagen. Er den med dette fly eller et andet?

Bekymringen viser sig at være grundløs. Vi lander 23:30, og en masse kufferter står allerede i geled ved siden af bagagebåndet. Yderst står Helles nye, postkasserøde, og ikke langt derfra står min. Sikken lettelse!

I ankomsthallen står en ung mand med et skilt, "BENTZEN," og 23:43 kører vi mod Siracusa. Der er ikke megen trafik på denne tid, og vi er fremme på ca. 3 kvarter.

Endelig fremme i Siracusa

I lejligheden venter en søvnig Massimo, og formaliteterne er hurtigt overstået - vi jo har været her før, og huslejen kan også vente.

Vi sætter os ud på tagterrassen. Vi er kvæstede, men samtidig meget lettede over at være nået frem. Oj, hvor kunne jeg godt drikke en kold øl. Eller to!

I bilen passerede vi Fonte Aretusa og så åbne caféer. Der er kun 5 minutters gang derhen, og som sagt, så gjort!

10 minutter efter sidder vi uden for en café med hver vores store Birra Moretti, som nærmest syder på sin vej gennem halsen. Det er en lun aften, og der er masser af unge mennesker, som promenerer, snakker og flirter.

Havde det været Jomfru Ane Gade ved samme tid, havde de unge været fulde og tossede, og det ville have larmet med høj musik, men her er alt roligt.

De unge er pænt klædt på, og pigerne har pyntet sig. Stilethæle og plateausko synes at være mode, og det er en disciplin for sig at holde balancen.

Ved totiden går vi til køjs, 23 timer efter vi stod op. Sikken start på ferien!