Morgentur til Potha Beach

Jeg står op ved syvtiden og laver kaffe. Kirkeklokker ringer her og på Kalymnos. Adskillige haner galer. Der må være kommet flere til siden sidste år.

Solen smutter op over Kalymnos' bjerge klokken otte og kærtegner Telendos. Myrties og Massouri på den anden side ligger hen i diset skygge. De må pænt vente, til det bliver deres tur.

Morgenturen går nordpå og rundt om hjørnet ved "Verdens ende", som jeg kalder det, hvor promenaden bliver til en sti, der fortsætter til Potha Beach. På vejen ser vi til vores lettelse et par katte. En Endlösung havde ikke været til at bære.

Klik for større foto

Jeg har læst, at man kan se rester af en kirke ude i vandet ved Potha Beach - fra den gang i 500-tallet hvor et kraftigt jordskælv adskilte Telendos fra Kalymnos; men jeg kan ikke se noget som helst, som ligner.

Vi sidder en stund ved bystranden i tamarisktræernes skygge og falder i mental rytme med de dovne bølger. Nærmere "byen" sidder en ældre dame med rank ryg og bøjet hoved ved et lille bord. Hun holder andagt med transistorradioens søndagsmesse.

En anden gammel kvinde i brun kjole siger "kali mera", da vi passerer. Hun tilføjer noget uforståeligt på græsk og griner over hele femøren af sin egen vittighed.

Nikos serverer en forfriskning. Vi sidder bare og betragter livet, mens Nikos gør bordene klar til frokost. Tilbage i lejligheden flytter vi stolene fra den solbeskinnede balkon til husets bagside, hvor der er skygge.

Frokost & siesta

Sulten er ikke overvældende, men det er til gengæld trangen til siesta, så vi laver græsk salat med brød til.

Da vi først kommer i gang, er appetitten overraskende stor. Det må være varmen, som holder sultfølelsen i ave. Da jeg træder ud på balkonen for at ryge, slår solen mig for panden.

Så varmt var der ikke, da vi var her sidste år. Termometeret i lejligheden siger 28 grader. I solen udenfor er der et stykke over de fyrre. Tid til siesta!

Efter siestaen

Terrassen mangler lidt i at være varm nok til at langtidsstege lam, da jeg træder ud kl. 14:30. Jeg slår parasollen op som værn og arrangerer mig i skyggen, hvor termometeret viser 36,5 grader.

De små og svage luftninger modtages gæstfrit, men de blæser alle bort. Kalymnos' vilde klipper står skarpt i solens projektør på den anden side af strædet.

De er som skudt op af jorden i raseri, og menneskenes små huse trykker sig i flok nede ved havet. Her levede man engang af naturen og på trods af den.

Den gyldne time

Eftermiddagen tilbringes i balkonens skygge, før vi snubler over en ouzo på havnepromenaden. Det er den gyldne time, før solen går ned. I det bløde aftenlys gløder Kalymnos' klipper. Alle farver får ekstra varme og kulør. Det er meget smukt.

Klik for større foto.

Lam med figen- og honningsauce

Vi er de første gæster på George's Restaurant og sætter os loyalt som blikfang i første række. Inden længe kommer flere til. Til forret deler vi en portion friterede spinatboller. Bollerne er en blanding af spinat og feta og er meget lækre.

Hovedretten er lam i figen- og honningsauce. Hertil spæde hestebønner (?) og kartoffelbåde glaseret i ovn. Jeg frygtede, at det ville være vel sødt, men saucen med purerede eller udkogte figner står rigtig godt til lammet, og så er der lidt sprød knas i figenfrøene. Lammet er solide klumper ultramørt kød.

Klik for større foto.

Efter kaffen går vi hjem og nyder stjernerne. Udetemperaturen er faldet til 23,5 grader, da vi går i seng, men indendørs vil temperaturen ikke føje sig.

Jeg vågner mange gange, varm og fugtig, og kl. 4 når jeg omsider til den logiske konklusion, at aircooleren ikke bidrager til den globale opvarmning. Temperaturen falder hurtigt et par grader med tør luft, og endelig kan jeg sove.