Vinterferie på Tenerife

Når dagene bliver korte og triste i december, længes vi ubærligt efter sol, lys og varme. Så er det tid at tage sydpå og få ro i sjælen.

Vi besøgte Tenerife i december 2009 og 2010 og kunne godt klare en gentagelse i 2011. Det blev til 7 afslappende dage i Puerto de la Cruz på Tenerifes frodige nordkyst.

Spækhuggere i Loro Parque
Spækhuggere i Loro Parque

Jeg har ikke skrevet en sammenhængende rejsebeskrivelse, men på min blog er der historier med glimt fra rejsen. Links og introduktioner herunder.

Turen til Tenerife
Det tager knap 5½ time at flyve til Tenerife fra Aalborg. Børn er spredt strategisk i kabinen, så der er surround-skrål, uanset hvor man sidder.

Shopping i Puerto de la Cruz
De Kanariske Øer er frihandelsområde, og det mærkes på priserne. Man kan spare mange penge, hvis man gider. Vi købte fx et nyt ur til 5 euro.

Hvorfor Spanien har gældskrise
Spanien døjer med kæmpestor gæld, men hvorfor? Jeg burde ikke spøge med noget så alvorligt, men et billede forklarer mere end mange ord.

Loro Parque på Tenerife
Dyreparken, Loro Parque, er en af Tenerifes helt store attraktioner med spækhuggere, delfiner, søløver, papegøjer, pingviner og meget andet.

Botanisk have på Tenerife
Botanisk Have i Puerto de la Cruz har et væld af eksotiske blomster og planter. Hjemlige potteplanter vokser her til monsterstørrelse. Selvom man afskyr havearbejde, kan man jo godt synes om blomster og finde fornøjelse i en frodig oase som Puerto de la Cruz’ botaniske have.