Første dag i Puerto de la CruzJeg vågner tidligt, veludhvilet, men formår at slumre videre til halvottetiden. Tænk sig at kunne drikke morgenkaffe på altanen i december!
Skråt overfor står en hustomt. En boligblok i beton hvor nedrivningen blev afbrudt for nogle år siden. Måske skulle der opføres hotel, og så kom finanskrisen. Jeg gætter bare. Vi så den første gang i 2009. Altanernes beton er forvitret med blotlagte armeringsjern, og det er kun et spørgsmål om tid, før noget styrter ned. Tomten er afskærmet med stakit ud til gaden, men i én vinduesåbning er der potteplanter og på altanen står et tørrestativ. Der bor ikke kun duer i tomten. Senere på ferien ser vi en voksen og et barn, men der kan bo flere. Vi tager os god tid, og først ved 10:30-tiden spadserer vi en tur langs kystpromenaden. Det er T-shirtvejr, og havet er relativt roligt. Mange spadserer som os og nyder udsigten over havet, nogen bader fra klipperne. Powershopping
På indkøbssedlen står der øretelefoner til computer m.v., og sådan et par finder vi i elektronikforretningen Visanta til 2 euro. Næste stop er en tobaksforretning. Hernede sparer jeg mere end 50 % på pibetobak, så jeg skal have hele rationen med hjem, men køber kun den halve, resten får vente. Helle mistede sin lille schweizerkniv for et par måneder siden, og vi ved lige præcis, hvor de sælger den slags. På Ebano CafeEfter gennemført powershopping sætter vi os uden for Ebano Cafe ved kirken i den centrale by. En fyr sidder på en bænk lige over for og klargør guitar og sangtekster. Under bænken ligger hans lille, grå puddelhund. Vi får kaffe og vand, og han spiller. Vi har hørt værre, og Helle giver en skilling ved kollekten. Jeg prøver at logge e-bogslæseren på cafeens WiFi, men det lykkes ikke. Sidste år var adgangskoden ændret fra "ebano2013" til "ebano2014", og jeg prøver med variationer af 2015, men må til sidst spørge servitricen. Koden er stadig "ebano2014". Eftermiddag på altanenVi dapper hjem og tilbringer timerne indtil aften på altanen. Det lyder måske kedeligt, men når man til daglig tilbringer de fleste timer inden døre, er det pragtfuldt at kunne sidde ude i december. Temperaturen er 22 - 25 grader. Vi har hver vores sysler. Helle strikker, læser og løser sudoku, mens jeg er optaget af Garibaldis erindringer. Garibaldi var manden der samlede Italien til én nation i 1860, og før den tid (indtil 1848) var han aktiv i sydamerikanske revolutioner. Spændende læsning. Paella på La Cazuela
Vi spiser igen på La Cazuela. Denne gang får vi paella. Det er noget gratværk at pille rejerne og jomfruhummeren, men hvor smager det godt. På fortovsafsnittet er der musik. En fyr spiller skiftevis tværfløjte og guitar. Han synger også. Det går an. Vi springer kaffe og avec over, vi vil give hotelbaren en chance. Men den lukker kl. 16, siger receptionisten. Kan man kalde en morgenmadsrestaurant for en bar? Så kan man da bare gå i seng, ka' man!
|
