Loro Parque - dyreparken i Puerto de la CruzDer er knald på brændingen i dag. Store bølger ruller ind fra oceanet, knækker og slår sig til skum på de sorte lavaklipper. Over bugten hviler en dis af dråber, som oplever et flygtigt liv i luftig frihed. Det gule tivolitog til Loro Parque fra strandpromenaden kører lige for næsen af os 9:05, men det var nok fyldt op alligevel, for der står en del tilbage og venter på det næste.
Vi står ubeslutsomt i 5 minutter og går så over til den forreste af de taxier, som holder og venter. Jeg spørger, hvad det koster til Loro Parque, og svaret, ca. 4 euro, afskrækker os ikke. Chaufføren anbefaler, at vi køber billet i kiosken lige ved siden af, så vi slipper for at stå i kø. Han ledsager os ind og hjælper - venlig mand. Billetprisen er den samme som ved indgangen: 31,5 euro pr. næse. Loro Parque er imponerende flot. Frodigt grøn med palmer, buske og blomster. Parken er en labyrint af snørklede stier, og hvis der ikke var skilte til at vise vej, kunne man hurtigt fare vild i regnskoven. Der er papegøjer (mange!), pingviner, gorillaer, aber, tigre og andre dyr. Nogle papegøjebure ser små ud, men ellers synes dyrene at have fine forhold. Kort efter vi er ankommet, er der opvisning med søløverne. Der er 4, og showet er imponerende og sjovt.
Kl. 11 er der opvisning med 5 delfiner. Igen meget imponerende, og man kan kun lade sig charmere af disse graciøse dyr, som faktisk ser ud til at more sig. Parken har også et stort flot anlæg med 4 spækhuggere. Her er der også opvisning. Det er imponerende dyr, men det er lidt sørgmodigt, også selvom kæmperne er født i fangenskab i det amerikanske Sea World. Jeg har en følelse af, at man ikke burde støtte den slags, men fascinationen vinder. Man kunne få masser af tid til at gå herude, men vi orker ikke rigtigt mere. Vi springer pingvinerne over (og sikkert meget mere), men ser lige det flotte akvarium på vejen mod udgangen. Netop som vi kommer ud, er et tivolitog klar til afgang. Det kunne ikke passe bedre. Hjem til frokost og siesta. Efterskrift:14 dage efter vores besøg druknede en af trænerne, Alexis Martínez, under træning med den ældste af spækhuggerne, den 13 år gamle Keto. Alle genoplivningsforsøg var forgæves. Han havde ikke mærker efter bid eller slag, og man udelukker, at der har været tale om angreb. Alexis blev 29 år.
|
