Kender du glæden ved at vende tilbage og opdage, at noget er uforandret? Sådan har vi det med det fortøjede vrag i Giardini Naxos på Sicilien.
Man skal ikke vrænge på næsen af udvikling og forandring. Som regel kan man alligevel ikke gøre noget ved det, og forandring kan jo være til det bedre. Alligevel kan man glæde sig over små og ubetydelige ting, som ikke forandrer sig, og det er vel i bund og grund den slags, som får en til at vende tilbage.
Vi var på ferie i Giardini Naxos på Sicilien første gang i 2006, og dette er vores femte besøg. Nu vil det være en overdrivelse at sige, at vi vender tilbage pga. et fortøjet vrag, men vraget er en af de små ting, vi morer os over. Det er på en måde blevet et symbol.
Det er vores morgenritual at spadsere en tur langs strandpromenaden ud til molen, som skærmer den lille havn mod havets utrættelige hamren. Et skilt med rod i terrorlovgivningen truer med alskens ulykker, hvis uautoriserede bevæger sig ud på molen, men det tager ingen alvorligt, heller ikke Carabinieris lokale ordenshåndhævere.
Fra molen er der udsigt over byen, der strækker sig lang og tynd langs bugten med Etna knejsende i baggrunden til venstre og Taormina og Castelmola i højderne på den anden side.
Længst ude på molen står der altid nogen og fisker. De fanger sjældent noget, men tiden går, og udsigten er herlig. Der sidder også altid nogle ældre mænd og spiller kort. I dag har de fået rigget en slags telt til, og de virker som et sammentømret selskab.
Halvvejs ude ligger et vrag på bunden, formentlig en fiskerbåd. Det ses ikke så tydeligt på billedet, for kameraet filtrerer ikke reflekserne, men udover at vraget har ligget her siden ???? uden at blive fjernet, bemærker man, at det stadig er fortøjet.
Længere er den sådan set ikke. Herfra skal ikke lyde konklusioner om kvaliteten af italienske fortøjninger, det er bare en iagttagelse. Det vrag render ingen steder.
Den dag vraget blev fjernet, var der måske grund til bekymring, for ingen ofrer penge på den slags uden at have ideer, og så kunne det være, at kortspillerne og lystfiskerne måtte finde sig et andet sted.
Det er tirsdag aften, og vi nyder en aperitivo på terrassen foran Isola del Gelato, der, som navnet antyder, først og fremmest er en isbar. Vi får dog ikke is, men et glas kølig hvidvin ledsaget af sorte oliven og den slags lækkerier, som passer sig til siciliansk havudsigt.
