Set i Samvirkes martsnummer: ”Det er stedet, hvor hun kan slappe helt af og være sig selv sammen med ægtefælden Christoffer Castenskiold og de to børn (…)”.
Så ser de sikkert Forældrefælden, den fra 1961.
Jeg skriver aldrig for bare at skrive noget, og i dag vil jeg skrive noget, hele verden forstår, hvis den da kan læse vores alfabet.
Bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla bla.
Sjældent har jeg udtrykt mig så internationalt. Det er flersproget, så det basker. Og tænk, det kan være alt fra vinderen af Melodi Grand Prix til politikersvar på konkrete spørgsmål.
Jeg overvejede at sætte nogle kommaer, men så var udsagnet ikke så fleksibelt og åbent for fortolkning. Læser man det op med forskellig rytme og betoning, kan det tilmed lyde som poesi, rap, eller en babys pludren. Prøv selv.
Men det skulle også være noget særligt, for der er noget ved runde tal, som maner. Velsagtens fordi de indvarsler noget nyt, hvis man da bruger vores talsystem.
Ikke at 1000 er noget særligt i dette tilfælde, det er bare antallet af indlæg på denne blog, når jeg har klikket på knappen ”Publish”.
I disse IT-tider skulle jeg måske have ventet til 1024. Så havde det været mega et eller andet. Tilbageblik? Ikke tale om – vi må videre.
