Tenerife og wolframviljen – tilbageblik

Når jeg ikke har samlet de nærmeste, skyldes det udelukkende, at de er langt væk fra Tenerife og næppe når frem i tide.

Jeg hoster som en gammel hanløve, og det gør ondt at synke, men hvor nogen har jernvilje, er min af wolfram, så du slipper for at høre klynk.

Hotellets Wi-Fi er så ustabilt, at jeg har opgivet at blogge hernedefra. I stedet skriver jeg nogle dagbogsnotater, der kan udkomme posthumt, og/eller når jeg kommer hjem.

For dig betyder det jo heller ikke så meget, om det sker i realtid – vores ferieoplevelser er ikke breaking news.

Ankomst til Tenerife den 7.12.2014

Klokken var 14:30 lokal tid, da vi i går trådte ind i lejligheden i Puerto de la Cruz på Tenerifes nordkyst. Der var gået ca. 10½ time, siden vi lukkede den hjemlige fordør, så vi var trætte.

Vi købte lidt ind i det gode supermarked, hvorefter vi gik en tur og nød de ca, 20 grader. Vi nød også et skummende krus øl på strandpromenaden, før vi gik hjem og tog en slapper.

Øl

Eric

På restaurant la Cazuela blev vi genkendt og varmt modtaget. Fifty-fifty anbefalede dagens specialitet, lamseben, og vi fulgte opfordringen. Da lamsebenet blev serveret, fortrød vi omgående forretten med rejer og perfekt modnet avocado.

Leg of lamb

Tidligere, når hun skænkede vin, sagde hun altid: ”Fifty-fifty,” uanset hvor meget der var i glassene, og deraf navnet. Hun siger det ikke mere, men har stadig ravnsort hår, øjne som kul og sorte bukser, som umuligt kan krølle, mens hun har dem på.

Den røde Rioja var god, og vi gjorde et tappert indhug i de møre lamseben, men et til deling havde været nok, og vi måtte levne. Fortrydelsen blev skyllet ned med espresso og en blød brandy, Carlos III, som var større end espressoen.

I dag ved jeg, at det var mindre klogt at afslutte dagen i hotelbaren, men vi var overtrætte og trængte til en lyseslukker. Det fik vi.

Posted in Rejse | Tagged , , | 2 Comments

Pas på vægten

Pas på vægten
Jeg er på badevægten ca. 20 gange om året, og undertiden viser den for meget. Der er jo en grænse for, hvad kuffert og håndbagage må veje.

I dag var der ikke overvægt, og bagagen slap for at tabe sig. Politikere derimod passer ikke på vægten. Tværtimod lægger de vægt på alt muligt, så de ikke har tyngde tilbage og bliver fundet for lette, når de vejes.

Til daglig lægger de mest vægt på, hvad alting koster, og hvad det betyder for konkurrenceevnen. Alt anskues med markedsbriller, selvom de ofte forvrænger prognoserne.

Uddannelsessektoren får at mærke, at matematik og naturvidenskab er in, mens dannelse er yt eller i det mindste skal være målbar i test. Efter min mening er prisdannelsen den eneste målbare dannelse, og den rammes da heller ikke af nedskæringer.

Det er også ved denne tid, jeg kan se, at jeg også i 2013 betalte væsentligt mere i skat end fx Burger King, Statoil og Q8. De tjente nemlig for lidt til at betale skat.

Det er bl.a. derfor, at erhvervslivets vilkår skal lempes. Jeg har bare svært ved at se, hvad det hjælper Burger King, Statoil og Q8 at sænke selskabsskatten.

Mellem os sagt må selskabernes ledelse da også være ualmindelig dårlig, når den år efter år kun kan præstere røde tal; men det vægter man åbenbart ikke så højt. Hvis jeg gjorde mit arbejde lige så ringe, var jeg for længst røget ud af vægten vagten.

Palmer

Nå, nu skal der lægges vægt på at holde ferie og slappe af. I en hel uge slipper jeg for at høre, at det skal kunne betale sig at arbejde, og der er lukket for alvorstunge ord som arbejdsudbud, konkurrenceevne og ansvarlig økonomisk politik. Herligt!

Vejrudsigten for Tenerife har et stænk af væde, men skidt, det skal man ikke tage så tungt. Der er over 20° om dagen, og når solen titter frem, er den afrikansk.

I morgen er vægtgrænsen for kuffert og håndbagage hhv. 15 og 5 kg, og når dagen gryr, er fuglene fløjet.

Hasta la vista!

Posted in Småsnak | Tagged , , | 9 Comments