Regeringens vandballon

Regeringen lader forstå, at den har ideer om at privatisere forsyningen af vand og varme. Baggrunden er en hemmelig rapport fra McKinsey.

Vand

Da rapporten er hemmelig, kan det kun være ministeriet, der har plantet nyheden i medierne, nemlig at der kan spares 7,1 mia. kroner ved at privatisere forsyningsområdet.

Regeringen vil dog først offentliggøre rapporten, når den har udarbejdet en ny forsyningsplan, og så kan man jo fundere over årsagen til den udsættelse, når man uden tøven lækker den påståede konklusion.

De pligttro embedsmænd har for længst informeret ministeren om, at udenlandske erfaringer med at privatisere vandforsyningen er særdeles dårlige, og det gælder ikke kun i Berlin – se fx ”Privatisering af vand kostede Berlin milliarder” i Information.

McKinsey har ganske vist ansat CoryDong, men de kan heller ikke være uvidende om, at privatiseret vandforsyning har kostet kassen de fleste steder.

Faktum er imidlertid, at man har offentliggjort en påstået, mulig besparelse og ikke vil offentliggøre dokumentationen, så den kan stå sin prøve.

Når ministeriet således planter konklusionen i medierne er det velovervejet og tjener et formål. Ministerier manipulerer uden skrupler, hvis det fremmer ministerens politik og ikke er klart ulovligt eller usandt.

Med vandballonen har man lokket hele koblet af vandhunde til at gø ved det forkerte træ. Det ligner en klassisk afledningsmanøvre; ministeriet har tændt mørkelygten.

Regeringens virkelige plan kan fx være en kapitalfondsvenlig privatisering af varmeproduktion baseret på affaldsforbrænding, eller salg af noget andet arvesølv.

Når ministeren så fremlægger planen, vil han sige, at han med vanlig lydhørhed over for saglige argumenter ikke vil privatisere vandforsyningen, men i stedet … didadida … spare penge … dida … 2025 … dida … effektivisere … blabla.

Forslaget vil være overraskende og upopulært, men borgerne vil tænke:

”Nå, men i det mindste holdt de snitterne fra vores vand.”

/Eric

De seneste år på cementfabrikken #10

Om projektarbejde, forsøg og valg af råmaterialer og brændsler til cementproduktion. Fabriksbesøg og afsluttende betragtninger.

I dag er det så præcis 30 år siden, jeg startede på cementfabrikken, og dette er sidste afsnit i tilbageblikket.

Projektarbejde og forsøg

Der har også været projektarbejde med nye anlæg, store som små. Nogle anlæg blev lavet, andre blev vraget. Projektgrupperne er oftest et team af ingeniører og procesfolk.

Der har også været mange driftsforsøg: Nogle med henblik på at reducere emissioner fra ovnene, nogle med henblik på produktudvikling og nogle for at afprøve nye råmaterialer.

Nogle af forsøgene var fiaskoer, andre har ført til ændringer, som har sparet tocifrede millionbeløb på årsbasis. Man ved først noget endeligt, når man har prøvet.

Forsøg med lignosulfat

Forsøg med lignosulfat som “afspændingsmiddel” i kridtslam. Laboratorieforsøg var lovende, og det virkede i storskala, men for langsomt til vores brug.

Læs resten