Nå, det blæste da lidt mere end lidt i går. Da jeg cyklede på arbejde, var det kun en komfortabel medvind, men ved halv nitiden begyndte stormen at ruske.
Da jeg skulle hjem, var det stilnet noget af, men skyerne skyndte sig stadig. Jeg nåede et par hundrede meter, før det begyndte at styrtregne. Jeg spurtede små 100 meter og sprang i læ ved et busstoppested.
Da jeg havde fået regnbukserne på, var bløderen blæst væk, og solen tittede frem. På cykelstien lå grene og kviste. Cykelslalom.
På hjørnet af Birkevej og Langgade står et prægtigt kastanjetræ. Det står der stadig, men er ikke så prægtigt mere, for en mandstyk sidestamme er knækket af, og kronen ligger i forhaven.
Det er utroligt, som et træ fylder, når det ligger ned. Det var da godt, at det ikke væltede ud over vejen. Jeg burde gå ned og tage et billede, men ejeren er tømrer, så det er sikkert allerede savet til pejsebrænde.
I forgårs bugnede vores æbletræ, og mange grene var tynget ned. Det lignede rekordhøst.
Nu ligger mange af æblerne på jorden, og grenene har rettet sig. I de 27 år, vi har boet her, har træet aldrig smidt så mange æbler på én dag.
Vores tre affaldscontainere (til haveaffald, papir/plast/metal og restaffald) var væltet som dominobrikker og spærrede passagen til fordøren.
Ellers er der ikke sket skade her på matriklen. Der var kun 15 grader på terrassen i morges, men nu er vi da oppe på 21, når det ikke regner. Fuglebadet vil heller ikke trænge til efterfyldning de kommende dage.
Den danske sommer er normaliseret, og snart skal jeg sikkert slå græs igen. Først skal stormæblerne dog rives sammen.
Vi får vist en sval sommerpause, og så bliver det ekstra godt at komme til Leros, hvor det gode vejr ikke er sådan at puste ud.
/Eric