Industrivarer produceres med indbygget forældelse. Det er sagt så tit, at det må være sandt, og det var vel det, der ramte tørretumbleren.
Som en angrende politiker stoppede den med at producere varm luft og tumblede bare uden at tørre det mindste.
Man kunne forhastet hævde, at det var godt for klimaet, men den kørte altså på vindmøllestrøm og kun én til halvanden time om ugen.
Det kunne ikke betale sig at få den repareret, og formentlig var det slet ikke muligt.
Fra altanen kan jeg se en lille parkeringsplads på den anden side af gaden. Noget af pladsen er overdækket med plasticplader, og der ligger noget på pladerne.
Aske på taget
Det ligger, som var det sne, men det er sort og smelter ikke. Det er aske og småsten fra Etna. De har nok ikke kunnet fjerne mere, fordi taget ikke kan bære.
Flere steder i byen ser man rester af den sorte aske. Den kan være faldet i februar, men er nok snarere fra sidste år, hvor Etna bøvsede alvorligt og sendte mange tusinde tons aske og småsten op i atmosfæren, hvorfra det så faldt ned, hvor det behagede vinden.
Gader, fortove, græsplæner, tage, biler – alt i Giardini Naxos (og andre byer) var dækket af aske som efter en sort snestorm.
Ja, det blev ikke til meget skriveri i Siracusa, og nu er vi nået til rejsens andet ben, Giardini Naxos på Sicilien.
Etna og Giardini Naxos set fra havnemolen
Vi havde et behageligt ophold i Siracusa. Lejligheden var lille, men OK, og vi fik spadseret en del og genoplevet byens altmodische charme.
Vi fordrev en del tid på tagterrassen, og her var det for ubekvemt at skrive blogindlæg, da skærmen nærmest var ulæselig pga. lyset.
Onsdag spadserede jeg til jernbanestationen på ”fastlandet” og købte togbilletter til fredag (i går), hvor vi skulle videre til Giardini Naxos.