Til City Syd efter Marie II

I dag ansatte jeg Marie II til at vaske op, og det gav anledning til en cykeltur med indlagte svinkeærinder.

Væltepeter

Der er vist ikke flere hvidevareforretninger tilbage i Aalborgs centrum, de er flyttet til City Syd. Her er kvadratmeterprisen lavere, og der er ingen restriktioner, for hvor hæsligt man må bygge.

Ansættelsen af Marie II er blevet forsinket nogle dage, fordi Helles cykel punkterede, så hun måtte låne min for at komme på arbejde.

Historien om den punktérglade cykel får I måske en anden gang, her rækker det at sige, at jeg hellere ville vente og vaske op i hånden end tage bussen.

Der er vel ca. 9 km til hvidevarehøkeren. Jeg kører så vidt muligt ad småveje, men fra et vist punkt er der ingen vej uden om Hobrovej, som var hovedvejen til Rom, før motorvejen kom til.

Læs resten

Den gode samvittighed

Jeg har god samvittighed efter veludført arbejde, og den slags kan legitimere flere dages dovenskab.

Maler

Trofaste læsere vil vide, at jeg er en få-andre-til-det-gøre-det-for-mig-mand, men i dag malede jeg vinduer, og nu nyder jeg den gode samvittighed.

Jeg er helt bevidst om mine utilstrækkeligheder som handyman. Det er ikke sådan, at jeg ikke kan, men som regel bliver resultatet bare middelmådigt, eller jeg får hold i ryggen.

Eksempelvis er jeg meget bedre til at salte end at skovle sne, og den slags er godt at vide, når man har en hjørnegrund med 60-70 meters fortov.

Derfor har vi de senere år haft en ”snemand” til at rydde fortovet, og når han nu er i gang, kan han lige så godt salte ved samme lejlighed, så jeg kan nyde morgenkaffen og de lune tøfler.

Andre gør mange ting selv, og så kan de lige så godt gøre det for mig også. Jeg vil ikke afvise, at dovenskab spiller en rolle, men det anerkender jeg ikke som en karakterbrist i min alder.

Læs resten

Marie og ferietraumer

Marie har opgivet ævred efter 26 års tro tjeneste, og Lufthansa har aflyst vores feriefly til Grækenland. Begge dele er traumatiske.

Lad mig starte med mindeord for Marie, må hun hvile i fred.

Opvask

Ingen kunne polere glas som Marie!

Da vi købte hus i 1991, var det med en fast beslutning om, at vi ville have hushjælp. Den gamle, som vi overtog sammen med huset, blev pensioneret i 1994 og afløst af Marie.

Ja, det har vi altid kaldt hende; hendes familienavn var Bauknecht. Hun tog som regel et nap om ugen, men arbejdede gerne ekstra, hvis der var højtid eller fest. Ingen kunne polere glas som Marie!

Om blot 4 år havde det været tid til fortjenstmedaljen, men i går aftes gav hun op.

Læs resten