Om at forstå og pindsvinet der inviterede sig selv

Jeg har været så længe på denne planet, at jeg ved, der er ting, man ikke forstår, hvis man tager præmissen for gode varer.

Pindsvin

Og her tænker jeg ikke på ting, der går over min forstand, som hvad der er uden for galaksernes krumme rum, men hvad der driver folk til at gøre noget, de ikke bryder sig om, når de ikke behøver at gøre det.

Som når nogen indleder en sætning med: ”Det er ikke for at sige noget, men …” og så siger noget alligevel.

Eller som hvorfor en fyr fulgte mig på Facebook, når han ikke brød sig om mit ”småborgerlige pis,” som han skrev til mig i en chatbesked.

Når man normalt søger rationelle forklaringer, er det uforståeligt, at han havde læst og kommenteret så længe, for man skal ikke opsøge lidelse.

Jeg læser fx ikke kuglestøderens opstød, og med en blokering hjalp jeg Facebook-fyren af med min småborgerlighed. Jeg er skam hjælpsom, når det ikke kræver for meget.

Når noget er uforståeligt, er det dog som regel fordi, man tager præmissen for gode varer. Hvis præmissen i virkeligheden er en anden, kan det tilsyneladende irrationelle give god mening.

Fx savnede fyren på Facebook sikkert opmærksomhed og indholdsrige svar på sine banale kommentarer, som han gavmildt lod drysse, selvom vi ikke var venner.

Det var heller ikke pænt af mig, men Facebook er ikke mit liv; jeg kommer kun forbi nu og da og ikke i rollen som opsøgende terapeut for personer, der inviterer sig selv. Den, der inviterer sig selv, skal afstemme sine forventninger efter værten.

Pindsvinet der inviterede sig selv

Og apropos at invitere sig selv, lå pindsvinet i morges på nederste hylde ved Gyldendals leksikon i en af udestuens reoler.

Det med leksikonet skal man ikke lægge for meget i – pindsvin drives ikke af kundskabstørst, men kan lokkes af kattemadsdufte.

Han sneg sig uset ind, formentlig i aftes, og da terrassedøren blev lukket for natten, kunne han ikke komme ud. Det kunne den fordøjede kattemad derimod godt, både som stort og småt.

Logisk og til at forstå, men det lugtede ilde. Sådan kan det gå, når døren er åben. Både på den virtuelle og den fysiske matrikel.

Helle tog vintervanter på og bar det sammenkrøllede pindsvin ud i haven, hvor han krøllede sig ud. Billedet foroven er ikke af vores natlige gæst, men af en mulig forfader.

/Eric

Af skade bliver man klog

Haven er normalt et fredeligt sted, hvor solsorten synger serenader, men skaderne og deres unger har vendt op og ned på dette.

Skadeunge

Indzoomet skadeunge

Der er ikke tre småskader, som jeg skrev i sidste indlæg; der er fire. De sidder i buske og træer og piber: ”Ih-gimigmad! Ih-gimigmad!” eller også går de rundt med korte haler og pikker i plænen.

Når en forælder lander, overfaldes den af ungerne. De basker med vingerne, åbner næbbene og piber: ”Ih-gimigmad!”

Det får de dog langtfra altid. Som oftest letter far/mor uden at dele ud. Der er sikkert et nyt kuld hjemme i skadestuen.

Vover katten sig frem, lyder først en kort kommandoskræppen, og når ungerne er i sikkerhed, får katten så mange skældud, at han sjosker mjavende hen til os for at få trøst. Han kender ikke til skadefryd.

Det er ganske underholdende, men der er sådan et leben, at jeg egentlig hellere var skadefri. Solsorten er sikkert af samme grund flyttet til en anden have og kommer kun for at spise/hente af kattens tørkost.

Køleskabsskaden

Køleskabet er også skadet, og det er ikke en frostskade. Fredag var det ikke blevet lukket ordentligt, og måske har det fået en arbejdsskade, for nu kommer temperaturen ikke under 10-12°.

Fødevarerne er evakueret til det gamle køleskab i kælderen, som ellers kun kører i juledagene. Så der er ikke krise, men det er træls, når der skal hentes og bringes.

Det skadede skab er mindst 15 år gammelt, så det kan ikke svare sig at få det gjort skadesløs – det har allerede levet længere, end det var designet til.

I formiddags kørte vi derfor til Skousen, der har forretning i midtbyen. Alternativet var City Syd, som ikke har en pind med city at gøre, men er en samling mastodont-varehuse langt uden for den egentlige by.

Skousen har åbent første søndag i måneden; det står både på nettet og på skiltet i den låste dør. Måske står det et andet sted, at de har lukket grundlovsdag.

Af skade bliver man klog, siger man. Så må vi se, hvor hurtigt det går. Jeg synes allerede, jeg kan mærke noget …

/Eric