Helles 25 års jubilæum

I dag fejrer vi Helles 25 års jubilæum på Aalborg Portland.

Røde roser

Egentlig startede hun i 1989, men de første år, til hun blev fastansat, var lidt on/off med vikariater og pauser.

I formiddags var der reception med nogle kollegaer og ”officials”. Ferietiden er en dårlig tid for den slags, men nogen kom trods barselsorlov eller ferie.

Helle fik nogle gaver, som hun er meget glad for. Fra virksomheden var der (udover festligholdelsen) et gratiale, en jubilæumsnål og røde roser. Det er tradition, ligesom det er tradition at flage for jubilaren.

Portland er en virksomhed med rigtig mange jubilarer; der er ikke så meget gennemtræk, og det siger mere om arbejdspladsen end mange ord.

Ikke kun at det er en arbejdsplads, hvor de fleste trives, men også at virksomheden er så stor, at mange gennem årene har haft forskellige jobs.

Det har givetvis afholdt mange fra at søge væk, og for en virksomhed er det værdifuldt at kunne holde på erfaring, især når virksomheden er så kompleks som Portland.

Jeg havde selv jubilæum for 5 år siden og har været med til festligholdelsen af flere, end jeg kan huske. To gange har det været 40 års jubilæum.

Jeg sad i formiddags mellem to Heller, og Helle på min højre side, havde 40 års jubilæum for nylig. Så til den slags ”møder” mangler der aldrig historier fra gamle dage, som de yngre eller nyere kollegaer ikke kan undslå sig at lytte til.

Det er sjovt at tænke tilbage på alle de år, og hvad der er sket. Lang, langt de fleste minder er gode, men nogle er også lidt sentimentale.

Men det er ikke dagen for sentimentalitet. Lige nu sidder vi bare på terrassen og gisper af varme, og i aften skal vi ud at spise – Helle har inviteret familien.

Det bliver både sjovt og hyggeligt. En god dag!

/Eric

Nonner og mus

Fruens forestående jubilæum fik mig til at tænke tilbage på min egen tid på cementfabrikken, og I får lige en historie.

MusDet er snart 30 år siden, jeg startede på cementfabrikken. Der er mange historier fra de år, og her får I en af dem.

Det var i 90’erne, jeg arbejdede som operatør i kontrolrummet, og vi havde fået en ny scanner, som grafisk viste klinkernes overfladetemperatur i køleren efter ovn 87.

Softwaren kørte på sin egen, kraftige computer, og kontrolrummets daværende chef, X, og hans chef, Y, var i kontrolrummet for at lære noget om brugerfladen.

Betænk, at det var i starten eller midten af 90’erne: X var ikke computervant. Han skulle føre cursoren til højre, men da musen nåede kanten af musemåtten, stoppede han og funderede over, hvordan han nu kom videre.

Hans løsning var at løfte musen og rulle kuglen på musens underside med to fingre.

Y så himmelfalden på ham og udbrød:

”Jamen X, du holder jo på den som en nonne om en vis ting!”

X rødmede dybt, og det var egentlig synd.

For som vi alle ved, er der smartere måder at bruge musen på, men cursoren bevægede sig da, om end kursen var lidt slingrende.

/Eric