Dette og hint

Katten, der indlogerede sig i går, blev i dag genforenet med sin familie, men vi glemmer ham ikke foreløbig. Det er der en grund til.

Vores uventede asylsøger, den hvide kat med et gult og et blåt øje, blev fodret af i morges, og han var også lige en kort smut udenfor.

I går aftes så han interesseret og erfarent til, da Helle hældte kattegrus i en vaskebalje, så den side af sagen følte vi os ret sikre på, da vi tog på arbejde i morges. Med rettidig omhu lukkede jeg dog døren til stuen.

Jeg ringede til Kattens Værn op ad formiddagen, og vi blev enige om afhentning. Tid skulle aftales senere.

Lidt senere blev jeg så ringet op af kattens glade ejer. Hun havde ringet til Kattens Værn umiddelbart efter mig, og med den undvegnes særlige kendetegn var der ikke noget at tage fejl af. Vi aftalte, at hendes mand skulle hente kræet senere på dagen.

Jeg købte en bid kattemad på vejen hjem. Missen var meget glad for at få selskab og var også meget sulten. Vi legede lidt, og så var det tid til en spindende hyggestund på mit skød.

Katte er slet ikke troløse. Tværtimod nærer de den største hengivenhed for madskålen og den person, der fylder den op.

Kattefar kom som aftalt og fortalte, at det kærlige kræ hedder Petersen og har tabt sig en del. En betænksom flaske rødvin overlod pladsen i kassen til Petersen, og vi tog afsked. Det var hyggeligt at have Petersen på besøg. Han er en sød og kærlig kat.

Lige nu ærgrer jeg mig bare over, at jeg ikke også lukkede døren til soveværelset, for Petersen var åbenbart ikke så fortrolig med kattegrus, som han bildte os ind. Han har tisset en ordentlig tår på min dyne, og det stinker!

Dynen hænger nu og hørmer i kælderen, og hvad jeg gør ved den, ved jeg ikke. Katten til slutning på den historie!

Tags: Dyne, Historie, Kat, Kattens, Slutning

Helle havde en uventet gæst med hjem i dag: en hvid kat med et gult og et blåt øje. Han var meget, meget sulten.

Han havde forfulgt hende flere hundrede meter. Det kommer der af at tale venligt til katte, man møder, og hun har truffet ham nogle gange den sidste uges tid. Helle har talent for at møde misser, og nu kom han altså på besøg.

Aldrig har jeg set så sulten en kat. Han var ikke i ro et øjeblik, så billedet blev lidt uskarpt. Nu er han faldet til ro i sofaen og spinder non stop, men jeg vil ikke forskrække ham med blitz.

Han er meget kærlig (fedterøv!) og henrykt for selskabet, men han er ikke efterlyst hos Kattens Værn – der er ingen med hans signalement, og et gult og et blåt øje må siges at være et særligt kendetegn. Han har julepynten i behold og er sikkert faret vild under en strejftur.

Vi har vist ham, at døren kan åbnes, men han er ikke spor interesseret i at komme ud. Vi må hellere få ringet til Kattens Værn i morgen.

Ssh – nu sover han!

Tags: Gæst, Kat, Kattens Værn

Efter mange kopper kedelig dansk filterkaffe var min første espresso en smagsåbenbaring. Det var kærlighed ved første kop.

Jeg tror, jeg var 15, før jeg begyndte at drikke kaffe. Det var jo næsten ikke til at begå sig uden. Det krævede for mange svar på undrende spørgsmål.

Jeg vænnede mig til den bitre drik og kom til at holde af den. Indtil jeg en dag smagte espresso. Espresso var en åbenbaring af smag: koncentreret, aromatisk og næsten chokoladeagtig i konsistens. Med ét var dansk filterkaffe en mat afglans af den ægte vare. Jeg var solgt!

Det sker da stadig, at jeg drikker en kop brun tissevand, men kun hvis jeg ikke kan få espresso.

Den bedste espresso, jeg har smagt, var nok den hos bageren på torvet i Greve (Toscana) og så den på busstationen i Taormina på Sicilien; men selvfølgelig kan man få fremragende espresso overalt i Italien. Portugiserne laver også god espresso – de kalder den bare ”bica”.

Espresso er som oftest bare et fingerbøl, så det hænder, at jeg bestiller en doppio – en dobbelt. Det var nok ikke hverdagskost for servitricen på caféen nær Københavns bymuseum.

Tre kopper espresso hører til mit faste morgenritual. Det giver ordet ”øjenåbner” ny betydning.

Pling!

Tags: Espresso, Kaffe, Kærlighed

Vi får tudet ørerne fulde af, hvor farligt det er at ryge og drikke, og sundhedsapostlene kræver strengere love. Men passer det, hvad de siger?

En myte?

”Danskerne har rekord i lav levealder” stod der i Politiken den 23. januar, hvor Danmark blev sammenlignet med Sverige. Svenskerne lever ca. 3 år længere, og sundhedsministeren og hans apostle konkluderede, at det er fordi danskerne ryger og drikker for meget.

Men passer det?

Jeg faldt over en interessant blog, Den gule Negl, hvor Klaus Kjellerup m.fl.  i indlægget ”Myte, at dansk levetid skyldes øl & røg” bl.a. fremhæver, at i forhold til Sverige er den danske overdødelighed højere for alle aldersgrupper – også aldersgrupperne fra 0 til 34 år, hvor røg og alkohol ikke kan være forklaringen.

Når overdødeligheden er større for alle aldersgrupper, må det skyldes noget mere universelt, siger Kjellerup og foreslår, at det måske kan hænge sammen med, at det danske behandlingssystem er dårligere end det svenske.

Indlægget fremhæver andre interessante fakta, såsom at japanerne har verdens højeste levealder, selvom de er storrygere og ryger langt mere end danskerne. Franskmændene ryger også mere end danskerne, og franskmændene har samtidig Europas næsthøjeste alkoholforbrug (efter Luxemborg). Alligevel har franskmændene den højeste levealder i Europa.

”Strengere rygelove!” tordner sundhedsprædikanterne. Irland var det første land i Europa, som indførte rygelovgivning. Vidste du, at antallet af rygere i Irland nu er 22 % højere, end da rygeloven blev indført i 2004?

Ingen kan være i tvivl om, at umådeholden rygning og indtagelse af alkohol er skadeligt for helbredet, men når folkeoplysning bliver til patroniserende forkyndelse og formynderiske forbud, får jeg kvalme.

Det er derfor forfriskende at se nogen påvise, at nogle af sundhedsapostlenes ”kendsgerninger” reelt er påstande uden bund i virkeligheden.

Tags: Alkohol, Forkyndelse, Levealder, Oplysning, Rygelov, Rygning, Sundhedsapostle

Endelig har jeg fri, og så vil regeringen have mig til at trække i arbejdstøjet og være flittigere. Ellers kommer der ikke vækst og velfærd i Danmark.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor landet bliver rigere af, at jeg trækker i arbejdstøjet, og i øvrigt hænger den beskidte kedeldragt ude på fabrikken.

Men det sagde Løkke og Lene, da de fremlagde det nye regeringsprogram. Danmark skal være blandt verdens 10 rigeste lande i 2020, og det kræver, at vi trækker i arbejdstøjet og bliver flittigere.

Jeg ved heller ikke rigtigt, hvordan jeg kan være flittigere. Der er rullet en del hoveder på virksomheden pga. krisen, og alle løber temmelig stærkt. Gennemsnitsfarten er faktisk højere end nogensinde, og det har sin pris.

Jeg kan heller ikke arbejde flere timer. Som for langt de fleste lønmodtagere er min arbejdsuge på 37 timer, og hvis jeg arbejder over, skal jeg afspadsere.

Jeg kunne måske få et ekstrajob og være flittigere på den måde, men det giver ligesom ingen mening, når der er så mange arbejdsløse, og ærlig talt har jeg heller ikke lyst. Jeg vil hellere have tid til at bruge den løn, jeg allerede tjener.

Det er lidt flovt, men jeg ved faktisk ikke, hvad det er, regeringen vil have mig til at gøre.

Det ville være godt med nogle helt konkrete eksempler, og jeg vil da også gerne høre lidt om, hvad jeg får ud af det ud over glæden ved at bidrage til landets vækst og velfærd.

Men den med arbejdstøjet kan de altså godt glemme. Jeg kan lige forestille mig fruens reaktion, hvis jeg tog den beskidte kedeldragt med hjem, og så kan statsministeren sige, hvad han vil.

Tags: 2020, Arbejdstøj, Flittigere, Regeringsprogram, Velfærd, Vækst

Manden fra Jehovas Vidner står med sit blad, næsten hver gang jeg er inde i byen. Sådan har det været i mange år. Mindst 30 tror jeg.

Han virker ensfarvet grå og er vel omkring 60 efterår. Han er under middelhøjde, og ansigtet er lidt tungt med firkantede metalindfattede briller.

Beskrivelsen er upræcis, for jeg har aldrig iagttaget ham så nøje. Det kunne misforstås som interesse. Tværtimod sætter jeg farten lidt op og lader som om, jeg ikke ser ham.

Det er egentlig fjollet, for han står jo bare helt stille og holder bladet op for sit bryst. Det har han gjort i 30 år eller deromkring.

Jeg har aldrig set ham nærme sig eller tale med nogen. Han gør intet aktivt for at forkynde eller frelse. Kan det være et formål i sig selv bare at stå?

Hvad tænker han mon på i sin ubevægelighed? Koncentrerer han sig om at ligne frelsens bådebro? Tæller han de forbipasserende som himmelske point før Harmagedon?

Han har stået der så længe, i så mange år, at han da må tænke på et eller andet; men ansigtet røber intet.

Han står der bare. Som et skilt. Med sit blad: Vågn op!

Tags: Forkyndelse, Jehovas Vidner, Stå, Tænke, Vågn op!

Der har været flere alvorlige jordskælv på det sidste, men hvad betyder det egentlig, når man siger, at styrken var X på Richterskalaen?

Jeg vidste, at det var noget med, at Richterskalaen er logaritmisk, så at f.eks. 8 er mange gange kraftigere end 7. Men hvordan hænger det egentlig sammen? Jeg slog det op.

Hos Wikipedia kan man læse, at man ikke rigtigt bruger Richterskalaen mere, men noget der ligner meget: momentmagnituden.

Den er et udtryk for, hvor meget energi der udløses ved jordskælvet, og en forskel på 1 svarer til en styrkeforskel på (10¹)^(3/2) = 31,62. En forskel på 2 svarer til (10²)^(3/2) = 1000 og så videre.

Jordskælvet i Haiti den 12. januar målte 7, og gårsdagens skælv i Chile målte 8,5. Altså en forskel på 1,5. Jordskælvet i Chile udløste altså (10^1,5)^(3/2) = 178 gange mere energi end det i Haiti.

Hvis jordskælvet i Nordsøen den 19. februar var på 4,7, var skælvet i Chile altså 501.187 gange kraftigere.

Hvis jeg har forstået det ret, er det altså ret vildt!

Tags: Energi, Jordskælv, Momentmagnituden, Richterskalaen

Det risler og pibler og drypper. Der er vandpytter overalt.

Laviner in spe hænger på tagene, og gågaderne er snævre, fordi der står lægter op ad murene, og skilte advarer mod faren fra oven. Folk møder bekendte og snakker i klynger, som er svære at passere.

Digre damer i pelse fylder også i vrimlen, og en ung pige med åben jakke fremviser sin nye bluse med tilløb til kavalergang. En forårsbebuder? Bare hun ikke bliver forkølet.

På hovedbiblioteket er der også tøbrud. De sælger kasserede bøger for en tier stykket, og jeg udvælger fire.

”Korstoget til Estland” af Erik Juul Clausen vil sikkert glæde Helle, der ynder historie og historiske romaner. Derudover ”Nostromo” af Joseph Conrad, ”Hans Kirk” af Werner Thierry og ”Dr. Johnson” af James Boswell.

Den sidste har jeg ganske vist på engelsk, men det er et flosset eksemplar med små typer, og jeg skulle have læst den, før der blev for lidt lys, og armene blev for korte.

På vej til bussen går jeg i Føtex. Måske har de griseklumper i dag, men desværre. I stedet bliver jeg 100 kr. fattigere ved at spare 100 kr. på et par flasker vin, som jeg ellers ikke ville have købt.

Der er ikke sket noget særligt, men en pige smiler til mig i bussen – tøvejret er endelig kommet.

Tags: Bogsalg, Bøger, Tø, Tøvejr