Når isen smelter, og havet stiger

Nu kan du se, hvor højt havet kan stå om 100 år. Jeg har mit på det tørre, men føler alligevel afmagt over for alt dette klimahalløj.

Klimatilpasningsportalen har lavet et interaktivt kort, hvor du kan se, om den globale opvarmning giver dig hav i haven om 100 år.

Solnedgang på Telendos

Man frygter, at havet stiger med op til 1,2 meter, men opererer nok med nogle worst case scenarier, for kortet kan vise helt op til 6 meters stigning.

Kortet er et fint initiativ, bortset fra at siden er så langsom, at folk i lavtliggende områder med smalt bredbånd får våde fødder, inden de ser, at de er i farezonen. Med en hurtig forbindelse kan man sælge sommerhuset, inden køber ser siden, og kommunerne kan planlægge ny placering af kystveje, marinaer og badestrande.

Her på matriklen frygter vi nu ikke at skulle flytte i husbåd. Vandet kan stige 32 meter uden at nå vores trappetrin, og man kan vel købe en vandcykel, når det bliver aktuelt. Aalborg Lufthavn oversvømmes først, når havet stiger 1,80 meter. Så er Venedig nok forsvundet, men Venedig har vi allerede set, og alternativt kan vi vel tage på krydstogt.

Man må indrette sig efter forholdene. Folk glemmer vist, at Danmark var dækket af hav for millioner af år siden. Hvad der kommer let går let, og det går jo nok.

Vel er det ærgerligt, hvis klimaændringen er menneskeskabt, men de kan jo ikke blive enige om at bremse globalt. Og selvom de kunne, blev klimaet jo ikke statisk af den grund.

Jeg føler stort ansvar for de kommende generationer og bidrager bl.a. ved at cykle, men jeg føler også stor afmagt. Tænk, hvis Golfstrømmen vender, eller jorden tilter bare en lille smule. Det er sket før og forhindres ikke ved at forbyde øl at skumme med CO2.

Føj, hvor er der koldt i dag! Jeg har aflyst den planlagte bytur og hygger mig med lokal opvarmning, som jeg kontrollerer. Endnu.

Posted in Miljø | Tagged , , , | Leave a comment

En fiks ide om at nå pensionsalderen

I dag er det et år siden, jeg blev kørt ned af en bil. Jeg slap heldigt uden at komme noget til, men ulykken har alligevel sat sig spor.

CykelhjelmNogen vil kalde det et mirakel, at jeg slap så billigt fra at blive kørt ned af en kassevogn, men jeg tror ikke på mirakler. Det var et miks af forudseenhed, reaktionsevne og held.

Ulykken har sat sig spor, selvom kun cyklen led overlast. Jeg købte cykelhjelm, jeg er om muligt endnu mere opmærksom i trafikken, og jeg tager aldrig min forkørselsret for givet.

Hvis en bil med vigepligt ikke med ”kropssprog” signalerer, at den vil holde tilbage, og jeg ikke kan få øjenkontakt med føreren, holder jeg tilbage. Forkørselsret dulmer ingen smerte.

Forleden skulle jeg krydse en vej, hvor der er lysregulering, så cyklister kan komme sikkert over. Der blev grønt, men jeg ventede, til to biler var blæst over for rødt.

Jeg ventede, fordi de ikke gjorde miner til at bremse. De vil sikkert sige, at solen hang lavt, og det gør den jo i januar; men jeg har før ventet på biler, der uanset årstid skulle over for rødt dette sted.

Så pas på, hvis du skal videre ad Østre Allé i Aalborg, hvor vejen til højre er Nyhavnsgade. Mentalt er nogle bilister måske stadig på motorvejen, jeg ved det ikke, men det er et farligt kryds.

Det er ikke til at forstå, at det er et år siden ulykken. Tiden går hurtigt, men reaktionstiden stiger med alderen. Så jeg må passe på og være forudseende.

Jeg har nemlig en fiks ide om, at det kunne være sjovt at nå pensionsalderen.

Posted in Småsnak | Tagged , , , | 15 Comments

En misdæder på spil

Da jeg kom hjem i dag, var affaldssækken flænset. Det er sket før, og det er træls. Misdæderen må være en kat, for flængen er i kattehøjde.

Staklen var jo nok sulten og må have god erfaring med affaldssække. Jeg tvivler nemlig på, at selv en følsom kattenæse kan lugte noget gennem både sækken og vores tæt tilsnørede poser. Kulden fremmer heller ikke duftforstærkende processer.

Det er næppe Tot, der har været på spil. Han lader ganske vist, som om han er sulten, men han er bare madglad, er han. Det vidner hans huld også om. Nej, vores lille husven vil hellere tigge fra dør til dør som gårdsanger end gå til håndgribeligheder.

Tror jeg da. For man kan jo aldrig være sikker, selvom der var spor nær gerningsstedet. Jeg ser ingen særlige kendetegn og kan ikke afgøre, om sporene er sat af Tot eller en strejfende misdæder.

Posted in Katte | Tagged , , | 8 Comments