Plæneklippere og kampfly

Har man brugt penge på en plæneklipper, slår man græs, selvom det ikke er strengt nødvendigt. Det samme med kampfly man ikke har brug for.

Torsdag holdt det endelig tørt, så jeg kunne slå græs. Katten kan ikke fordrage plæneklipperen og flygtede, mens det stod på.

Gardena plæneklipper

Joint Strike Fighter

Jeg har det på ganske samme måde og ville helst flygte, men i modsætning til katten har jeg pligtfølelse, og til mine pligter hører at slå græs.

Græsset slår jeg, selvom vi hverken bruger plænen til golf eller boldspil, og den for min skyld kunne vokse, til den fik højdeskræk.

Men vi har jo investeret i en elektrisk plæneklipper, og så skal man jo bruge den, ellers var pengene jo spildt. Sådan er vi opdraget.

Det er ligesom de her nye kampfly, man vil bruge uhyrligt mange penge på, så vi ikke kan bruge pengene til noget fornuftigt, vi ikke har råd til, fordi de snart er fløjet. Læs resten

Mysteriet med de forsvundne nøgler

Et mysterium med forsvundne nøgler er opklaret, og vi behøver alligevel ikke at få hoveddørens lås lavet om.

Nøgle

Mens vi var på ferie, skulle håndværkerne rumstere, og jeg aftalte med hovedentreprenøren (herefter kaldet HE), at vi gemte en nøgle et bestemt sted, så de kunne komme ind, og inde ville der så ligge en nøgle mere, så de havde lidt fleksibilitet.

Hoveddøren har en trepunktslås, som skal låses med en nøgle, når man forlader huset, og da tømrerne var færdige fredag, lå den ene nøgle i entreen, men den, de havde brugt til at låse med, var pist væk.

Jeg kiggede i gemmestedet, jeg kiggede i den aflåste postkasse (som havde været det naturlige sted at putte den), men nøglen var ikke at finde.

Det fortalte jeg HE, og vi var enige om, at svenden nok tankeløst havde puttet den i lommen – det ville HE finde ud af.

Elektrikeren (underentreprenør) havde skiftet en stikkontakt med jordforbindelse (tre ben, forbindelse til jordspyd og alt det dyre) til en med huller til kun to ben.

Det var jeg ret mopset over, men HE bad mig om selv at kontakte en elektriker for at få rettet fejlen, da det var lidt svært for ham, nu hvor firmaet var lukket (der er jo nok nogen, der har penge til gode, gætter jeg på).

Elektrikeren kom tirsdag, låste sig ind med nøglen, der lå på det aftalte gemmested, og skiftede stikkontakten. Da jeg kom hjem, var nøglen pist væk.

Det kunne elektrikeren ikke forstå, for han havde lagt nøglen, hvor de havde taget den, sagde han. Det havde jeg ærlig talt lidt svært ved at tro, for hvem pokker skulle have listet sig ind i baghaven og snuppet nøglen fra gemmestedet?

Nu havde vi to nøgler ude at svømme og snakkede om, at vi nok skulle have låsen lavet om, når dette var overstået. Vi følte os utrygge.

I dag havde jeg så møde med HE. Der er et par fejl og mangler, som han selv vil udbedre. Og han havde i øvrigt fået nøglen, sagde han.

Jeg fortalte ham så historien om elektrikeren, og så viste det sig, at det var HE, der havde været her og havde snuppet nøglen, som elektrikeren havde lagt. HE havde jo fået at vide af tømrersvenden, at nøglen lå det sædvanlige sted.

”Jamen, så mangler tømrersvendens nøgle jo stadig.” sagde jeg. ”Gemmestedet var det første, jeg tjekkede i fredags, og den nøgle, du tog i går, er den, elektrikeren har brugt!”

”Har du kigget der og der?” spurgte HE.

Nej, det havde jeg virkelig ikke, jeg kan jo ikke vende hver en sten på matriklen.

Så gik HE ud på terrassen, og hen til et helt andet gemmested, som de havde brugt. Der lå nøglen, som tømrersvenden havde lagt i fredags, og havde det ikke været for HE, kunne den have ligget uopdaget i årevis.

Så nu er der styr på nøglerne, og vi behøver ikke få låsen lavet om!

HE kommer i morgen og laver selv det sidste. Han putter nøglen i postkassen, har vi aftalt.

/Eric