Hovedstop på cementovnen – stilhed før stormen

Der har været en kende travlt på arbejdet siden nytår. En del prioriterede huhej-opgaver, som helst skulle være løst i går.

Ovn 87

Ovn 87. Klik for større foto.

Så må nogle ”normale” opgaver vente. Opgaver, som er vigtige, men som ikke haster vildt og blodigt.

Det er ikke særligt tilfredsstillende at stille opgaver i venteposition, men sådan er det en gang imellem, og nu falder der vel lidt ro på igen.

Den største cementovn, ovn 87, blev nemlig stoppet i nat og kommer til at holde nogle uger for omfattende vedligehold og ombygning.

At holde driften af ovn 87 på ret kurs er en af mine primære opgaver, så jeg får mere tid, mens ovnen holder stille, og forventer at få gjort noget ved dyngerne.

Fabrikken bliver som en myretue af egne og fremmede håndværkere. Alt er planlagt minutiøst, så de går mindst muligt i vejen for hinanden – stoptiden skal minimeres.

Der er nemlig udsolgt, og lagrene vil være små, når vi skal i gang. Så vil der hvile et ekstra pres på procesfolk som mig. Man kan sælge alt det, vi kan producere. Som altid er der mange ting med høj prioritet, men førsteprioriteten er der absolut ingen tvivl om.

Læs resten

En bustur med tanker og minder

En bustur om søndagen kan vække tanker og minder, mens man venter på at komme fra A til B.

Religiøs bus på Malta

Bus på Malta

Der er gråt og vådt. Disen samler sig i dråber, der er for små til at forstyrre pytternes blanke overflade, men store og mange nok til at genere brilleudsynet.

Der holder biler ved næsten alle huse på vejen. Det er søndag formiddag, og folk er hjemme.

Bussen kommer til tiden, og chaufføren venter med at starte, til jeg har sat mig. Han aner nok, at håret gråner under tophuen.

Der er ikke mange passagerer, og kun én taler i telefon.

Vi kører ad Østerbro. For ca. 30 år siden var der langt flere småbutikker her: Bagere, slagtere, grønthandlere, kiosker, købmænd osv.

Lige om hjørnet, fra hvor jeg boede, var der en viktualieforretning. Deres hjemmelavede flæskesvær var savlende himmelsk. Slagter Madsen lå lige over gaden, og mindet om hans leverpostej kan stadig give et sug i smagsløgene.

Om eftermiddagen kunne kioskdamen være sejlende beruset, og så skulle man tælle byttepengene.

Læs resten