Fruen har fået hul i hovedet – sådan helt bogstaveligt – og det har præget den sidste tid.
En rift i panden udviklede sig til en byld, som lægerne skar op. Uha uha! Kompres, Hiawatha-forbinding, penicillin-bombardement og daglig kraterkontrol på ambulatoriet. Stakkels pige.
Nu går det fint. Lægerne ser ikke bekymrede ud længere, og “pandebåndet” blev droppet i går. Snart skal hullet lappes af plastikkirurgerne.
Der skal ikke meget til, før der vendes op og ned på hverdagen, så pas på derude! Nå, men om ikke andet er jeg da blevet helt ferm til nænsom hårvask og lokale byger.