Hvad så lille mis, fik du kolde fødder?
Eller fløj den bare fra dig? For det var vel den her, du var efter?
Det var altså ikke min skyld, at den slap væk, så du havde ikke behøvet at strinte på min hoveddør – det lugter ilde.
Men okay, jeg ved jo godt, du bare vil pointere, at grunden og jagtretten er din, selvom jeg har skødet.
Haha, dejlig indlæg
Jeg har selv to katte – og fugle i haven …
Hvis den lille “mis” strinter noget, der kan lugtes, så har han et par ting for meget omme bagtil. Vi har også en del fertile hankatte i nabolaget, til stor irritation for vores egne katte. Folk synes åbenbart, at de bare kan anskaffe en hankat, så får de ingen killinger!
@Henny
Du har sikkert ret. På f.eks. de græske øer kan man se, hvad der sker, når man ikke gør noget (eller for lidt): kattene formerer sig uhæmmet og frister en kummerlig tilværelse.
På den anden side er det jo indlysende, at man ikke kan eller skal kastrere dem alle.
Enig med Henny – jeg er også hammerirriteret over andre folks potente hankatte. Det må være ejernes ansvar, at vi andre kan holde ud at bo i egne huse og haver, for de stakkels katte kan jo kun følge deres natur.
Jeg er så ‘fræk’, at jeg jager dem væk med meget hård stemmeføring og undertiden et vandgevær – aldeles uden nåde fra min side, for jeg vil gerne have lugtfrie omgivelser og fugle i haven.
Det er faktisk lykkedes mig at reducere kattebesøgene til et minimum – der er åbenbart respekt for mig…
Mis(!)forstå mig ikke – jeg kan såmænd godt lide katte og har selv været katteejer i mange år, men de har altid været neutraliserede, så de ikke generede naboerne (så vidt jeg da ved).
Ligesom med din historie om frisørbesøg viser du her en skøn form for humor. Tak for den snak vi har haft på din blog. Tak for dit gode råd på min blog. Her er et nytårskort til dig og dine:
http://www.riversongs.com/greetings/champagne.html
Som du ved, er min blog ny. Den er ment som en hyggeblog nu hvor jeg har lidt tid. Godt nytår.