Ingen grund til mentalundersøgelse af glad ekspert

En selvudråbt ekspert i glæde siger, at sne er godt for humøret. Før man kræver mentalundersøgelse, vil jeg dog mane til besindighed.

I Berlingske Tidende kan man læse, at en forfatter og selvudråbt ekspert i menneskelig glæde siger:

“Det hvide vinterlandskab får vores humør til at stige. Det er en faktor, som klart modvirker den tristhed og mangel på energi, som tusinder af danskere føler i den mørke tid.”

Jeg vil godt mane til besindighed, før der rejser sig et folkekrav om mentalundersøgelse af Alexander Kjærulf. Når manden kan sige sådan noget vås, skyldes det formentlig bare nogle simple kendsgerninger såsom:

  • Han har ikke noget at ha’ det i og vil bare gøre sig interessant.
  • Han skal ikke stå op en halv time før normal tid for at dyrke redskabsgymnastik på fortovet.
  • Han skal ikke kæmpe sig gennem sne, sjap og is på cykel eller til fods for at komme på arbejde eller aflevere ungerne.
  • Hans arbejde er ikke påvirket af sne og langvarig frost. Omsætningen falder ikke pga. vejret, og produktionen er heller ikke generet på det kraftigste.

Forhold, som for mange andre mennesker betyder, at de netop bliver trætte og triste og forbander sneen langt væk.

Han er sikkert en virksomhedskonsulent i glæde, som gerne vil promovere sig selv i en tid, hvor glæde og trivsel næppe fylder meget på virksomhedernes budgetter.

This entry was posted in Nyheder and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Ingen grund til mentalundersøgelse af glad ekspert

  1. Et traumatisk øjeblik troede denne kommentator, at det var Creme-Ol(i)e. Samme glædes-fabrikant kunne måske med fordel få presset lidt beskidt sne ;-) ind i sine smilehuller.

    Om Kjærulff forekommer blogejerens fire kendsgerninger/muligheder absolut alle operative ;-) .

  2. Henny says:

    5. Han er ude på at provokere alle vintertrætte danskere hinsides enhver beskrivelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>