Telefonsælgere, læs dette

Næste gang en telefonsælger ringer, siger jeg: ”Et øjeblik”, lægger telefonen og sætter opera på. Hvor længe vil vedkommende mon holde ud?

Det er egentlig en gammel plan, men i går havde jeg liiige åbnet munden for den første bid, da gimpen ringede.

Ganske vist var det ikke souffle, og selvom løgtærte ikke kollapser, skal den helst være varm, så jeg afbrød bare forbindelsen.

Denne gang var det fra Nordjyske Stiftstidende, der med dødsannoncer som breaking news burde hedde Stivtidende.

Hvis telefonchikanøsen eller andre i hendes branche læser dette så vid, at jeg aldrig nogensinde vil abonnere på jeres papirmisbrug eller købe jeres forsikringer, hvis I bare én gang har forstyrret mig i den bedste spisetid – eller på et hvilket som helst andet tidspunkt.

Det er et løfte, og jeg holder ord.

Og så tror jeg i øvrigt, at det skal være ”O sole Mio” (på gentagelse) med Pavarotti i stedet for opera. Selvom telefonsælgeren ikke forstår spydigheden, vil jeg nyde den.

This entry was posted in Forbruger and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

16 Responses to Telefonsælgere, læs dette

  1. Per says:

    Fantastisk god idé.
    Den skal afprøves … også på mit arbejde ;-)

  2. Ellen says:

    Du er ret kontant i din udmelding… jeg havde et indlæg d. 26. maj, der ligner lidt.
    Jeg synes også, det er irriterende, men jeg gør nu alligevel mit bedste for at huske på og at respektere, at det er en, der sidder og prøver på at passe et job. Som sikkert ikke er specielt spændende.
    Jeg bliver først lettere spydig og/eller direkte iskold i stemmeføringen, når de ikke har forstået ordene ‘nej tak’ efter anden gentagelse.
    Bortset fra det er jeg, og sikkert også de fleste andre, ganske udmærket i stand til selv at finde ud af, hvordan jeg skaffer mig abbonementer eller whatever jeg måtte ønske at erhverve mig – jeg gad godt vide, hvor mange succeser de har i løbet af en dag/uge.

  3. Eric Bentzen says:

    Folketinget har af uransalige årsager valgt ikke at forbyde telefonsalg, når det drejer sig om forsikringer, aviser og lignende “folkeoplysning”. Det betyder ikke, at jeg skal finde mig i det.
    Jeg har aldrig oplevet telefonsælgere respektere et nej tak. De undervises sikkert i, hvordan man ikke gør det. I langt de fleste tilfælde kan man kun lukke munden på dem ved at lægge røret på.
    Jeg kunne have forståelse for, at de bare passer deres arbejde, hvis de udviste almindelig høflighed, men det gør de ikke. De generer mig professionelt, insisterende og ihærdigt. Det kan jeg umuligt respektere – så skulle jeg i princippet også respektere lejesoldaten og bødlen. No way!
    Vi har alle et valg.

  4. Ellen says:

    Såså – godt ord igen, og jeg synes, at bødler og lejesoldater måske lige er i overkanten at bringe ind i billedet her.
    Men selvfølgelig har vi alle et valg – jeg har bare valgt at optræde høfligt i flest mulige sammenhænge.
    Og jeg oplever tit, at de respekterer et ‘nej tak’.

    Jeg har også tyvstjålet en andens bemærkning, som jeg har brugt et par gange: ‘Hvis du er på provisionsløn, er dette her ren tilsætning set fra din side.’

  5. Eric Bentzen says:

    @Ellen
    Det med respekten for nejet har jeg desværre endnu tilgode at opleve.
    Vel er der forskel på en telefonsælger og en lejesoldat, men kan du komme på andre professioner, hvor man får løn for helt bevidst at genere andre mennesker?
    Hvis jeg skal have respekt for, at folk prøver at passe deres job, skal arbejdet være respektabelt.

  6. Henny says:

    Vi havde en overgang en bådsmandsfløjte liggende ved siden af telefonen. Hvis man gav et ordentligt trut i den, så var samtalen altså bare helt slut. Det blev vi ved med lige indtil den dag, min mand brugte fløjten på en af mine kolleger. Hun må have indledt samtalen på en måde, der fik det til at tage sig ud, som om hun ville sælge aviser. Men nu har vi ikke fastnet mere, og det har bragt telefonspammen ned på nul. Herligt!

  7. Eric Bentzen says:

    @Henny
    En bådsmandsfløjte! Ja, det lyder effektivt ;-)

  8. Telefonsælger says:

    Jeg er telefonsælger, og jeg ville læne mig tilbage og nyde musikken, og glæde mig over at jeg i et par minutter kunne slippe for at høre på sure mennesker. Og så ville jeg da bare ringe tilbage en anden dag ..

  9. Endnu en telefonsælger says:

    Hej, jeg er også telefonsælger!
    Med hensyn til at I siger nej flere gange, så har man som regel en regel på ens afdeling, der hedder “De fire nej’er”. For vi skal udnytte vores kunder så meget som muligt, ellers har vi til sidst ingen at ringe til jo. Og der er faktisk mange kunder, der tænker “nå okay, det skulle jeg måske prøve alligevel”, når man kommer til det 3. eller 4. nej :)

    • Eric Bentzen says:

      @ Endnu en telefonsælger
      Der er også nogen, som hopper på spam og køber braset. Det ændrer ikke ved, at spam er en af tidens svøber og bruger ufattelig meget båndbredde.

      Telefonsalg er i mine øjne værre en spam, det er simpelthen legaliseret chikane. Dørsalg er forbudt, og det burde telefonsalg også være.

  10. Nikolaj!! :D says:

    JEG sælger mobilabonnementer og det er en STOR succes! Jeg er i dag 22 og tjener på den gode side af 35.000 kr./md før skat.

    Man har RIGTIGT mange successer i løbet af en dag, og der er altid folk som jer, der ikke ønsker at skifte selvskab, så hvis man var lige så “fair” som i ville være (ved evt. at acceptere et “nej tak” hvergang, ville i nok ikke ha stor succes. Det er tydeligt at høre at i ikke kan se forskellen, imellem salg og ekspedition. Så der er masser af plads til folk som jer i Fakta og Super Best, hvor i kan leve for 10.000 på en god måned.

    Det glæder mig, at mange af jer bliver irriteret, for det viser at i er blevet kontaktet af en sælger, som ikke giver op! Canvas salg er noget af det hårdeste, for man render ind i masser af uanende mennesker som jer, som ikke kan sige andet end “idiot, telefontaber” osv., men det er nu meget sjovt, når man i forvejen bruger tid på, at sortere lort fra guldet.

    Man tjener kun penge på at sælge, og synes det er sjovt at høre, hvordan mange af folk, kan være så snæversynet, at i tror at telefonsælgere er skabt til at irritere folk..!!
    (Det ville i øvrigt være et meget fedt job)
    I mange af jeres tilfælde, er det rent og skært frygt for at blive solgt noget man ikke har brug for, der skyldes irritation imod sælgere :)
    Men vi er også nogle farlige nogle, så pas på med at ta jeres telefoner..!!

    • Eric says:

      Dine professionelle succeskriterier og dit menneskesyn står meget klart for læseren, og din kommentar komplementerer derfor mit indlæg på glimrende vis.

      Tak for det. :-)

  11. Alex says:

    Godt.

    Jeg synes heller ikke altid det er super fedt at der ringer en telefonsælger!
    Når det så er sagt, så synes jeg at det er DYBT hyklerisk at høre på de utallige blogindlæg der er omkring emnet.

    Jovist er det træls at de ringer, jovist er det træls af det er midt i aftensmaden, men har i rent faktisk overvejet, at man kan blive fri for det? Som Eric Bentzen så “klogt” påpeger, er telefonsalg lovligt indenfor visse brancher, men det tog mig sådan ca. 2 min at finde ud af, at der er noget der hedder “robinsonlisten”. Èn enkelt liste man kan blive tilmeldt, hvorved det så rent faktisk er ULOVLIGT for firmaer at kontakte dig – og det gælder SAMTLIGE firmaer (undtagen velgørenhedsorganisationer).

    Jeg håber, at det løser jeres store “problemer” i dagligdagen.

    • Eric says:

      Som du påpeger, er der noget, der hedder en “robinsonliste,” men du undlader helt at forholde dig til det absurde i, at man skal tilmelde sig en sådan liste for ikke at blive chikaneret. Hvert medlem af husstanden skal tilmeldes, og der går op til tre måneder, før det (forhåbentlig) virker.

      Hvorfor skal millioner af mennesker have så meget bøvl for at slippe for crap fra så relativt få? Det, kære kommentator, er spørgsmålet, og ikke at også du kan bruge en søgemaskine.

  12. Anders Mikkelsen says:

    Til alle jer som også synes at dette er et dybt latterligt indlæg, så kan i jo ringe til Eric Bentzen på tlf.: 98132934

    Jeg synes det er usmageligt at komme med. Selvfølgelig er der sælger der ikke respekterer et Nej første gang, mens de fleste gør. Mennesker som forsøger en hel familie og ikke kan få et andet job end på telefonen. At man bare skære alle over en kam, og behandler andre mennesker på den måde. Du er jo dybt latterligt!, håber du bliver kimet ned!

    • Eric Bentzen says:

      Indlægget beskriver en fantasi, som aldrig er blevet udlevet. Det er der så mange fantasier, der ikke bliver. Jeg har endnu ikke oplevet en telefonsælger, som respekterer et nej, og jeg kommer heller ikke til det, for jeg afbryder simpelthen samtalen.

      Ligesom jeg nu lukker for flere kommentarer til dette indlæg.

      Folk kan kommentere på denne blog, som de vil, så længe de gør det i en rimelig god tone. Din offentlige opfordring til telefonchikane overskrider klart grænserne for al anstændighed, men får lov at stå som det, der satte punktum.