Telendos er ikke paradis på jord, men det en dejlig lille ø, hvor de græske krager vender. Vi er hjemme efter to ugers fred og skønhed.
To ugers drøm. Septembersol og blå-blå himmel. Strande uden mennesker (næsten). Aftener med luft som lune kærtegn og hav som gyldent kviksølv. Lækre måltider med stjerner på himlen og i glasset. Tiden der blev ligegyldig, indtil vi skulle hjem.
Telendos' yngste skipper
Kun få turister finder vej til Telendos. Nogen vil kalde det Paradis på jord, men det er noget sludder, for i Paradis er der sikkert en masse gnavne patriarker og selvgode hellige, som ikke er til at holde ud. Der er garanteret også souvenirboder, turistmenuer og ”familievenlige pool-områder”.
Nej, behold bare Paradis hvis jeg kan få lov at besøge Telendos.
Telendos' yngste killing
Vi fik perfektioneret kunsten at lave ingenting, defineret som at drive den af i skyggen med en bog eller krydsord, holde siesta, slentre langs havnepromenaden og nyde en ouzo-aperitif mens de gråbrune bjerge på den anden side af strædet ulmer rødt i solnedgangen.
Nikos (George's Restaurant) laver gyros
Vi fik badeskoene gået til, og flydende på ryggen i det salte hav bliver man ét med elementerne og suges op mod den blå, blå himmel.
På Telendos er der så få mennesker, at ingen er anonym. Alle hilser, og gæstfriheden er stor. Vi gjorde vores for at mildne den græske krise og vender gerne tilbage. En herlig ferie, men hvor gik den hurtigt.
Det lyder så dejligt – uhmmm lune vinde og stjerner på glas
Tror du ikke jeg skulle skynde mig ned og se, hvordan det går med den lille røde killing?
Velkommen hjem!
Tak Lupo!
Det er lige så dejligt, som det lyder. Og jo, hvis du venter for længe, er den jo blevet stor
Ohhh hvor skønt. Selv om jeg bilder mig selv ind, at jeg/vi er til aktive ferier, får du godt nok denne ferie på Telendos til at lyde særdeles besnærende.
Hvor flot: “…hav som gyldent kviksølv. Lækre måltider med stjerner på himlen og i glasset”. Jeg kan se det for mig: tyktflydende drømmevand og det hele. I havde forhåbentlig også stjerner i øjnene, I to?
Fandt I den lille røde killing igen? Var den blevet voksen og familiefar/mor siden sidst?
Jeg vil så gerne have en slutning på den historie.
@ Ellen
Vi havde både måne og stjerner i øjnene
Killingen fra i fjor er imidlertid en barsk historie. Der var kun nogle få katte på øen i år, og vi spurgte Nikos på George’s Restaurant, hvad der var sket. Han fortalte, at man havde slået dem ihjel om vinteren.
Jeg ved ikke præcis hvorfor, men mit gæt er, at de formerer sig ukontrolleret, og at man hverken vil føde på dem eller se dem sulte. Om vinteren bor der kun 20 – 30 mennesker (mest fiskere) på Telendos, og livet er besværligt, fordi man skal helt til Pothia på Kalymnos for at købe ind.
Man skal nok være varsom med at dømme efter vores målestok. Folk er fattige og har ikke råd til at få en dyrlæge til at neutralisere kattene, men samtidig har de brug for kattene som nyttedyr til at holde krybet i ave (rottter, mus osv.), og det behov er nok størst om sommeren. De har et andet forhold til dyr end danske bymennesker.
Nikos gav ingen forklaring, og jeg borede ikke. Uden for turistsæsonens 5 måneder arbejder han som jord- og betonarbejder i Australien for at kunne betale regningerne, så han har ikke været direkte indblandet.
Vi sørgede over kattene, men på sin vis respekterer jeg, at man tager livet af dem fremfor at lade dem lide. Livet på de græske øer er hårdere, end de fleste forestiller sig, når de tuller rundt i ferierus.
Nå. Ja. O.k. da.
Bedre sent end aldrig, siger man jo 
Det var måske ikke lige den ønskede slutning, men en meget forståelig, og jeg kan som dig kun respektere den.
Billedet af killingen tæt ved foden var smadderkært, men faktisk så jeg noget næsten desperat i den lille killings greb om fingrene på det første billede, du lagde på i et andet indlæg. Det rørte mig meget, og det var derfor, jeg spurgte til den.
Jeg har, siden jeg var ganske lille, oplevet min landmandsfar slå killinger ihjel (ikke sådan direkte set det, men vidst det – der var mærkeligt nok altid kun én tilbage i et kuld). Sådan er livet sommetider meget kort, men hvis de bliver aflivet på en human måde, når de jo slet ikke at opleve det. Og det gjorde min far. Ikke noget med at drukne dem eller anvende lignende langsommelige og forfærdelige metoder. Jeg skal skåne jer for flere detaljer… men man er nødt til at se i øjnene, at det kan være mere humant at aflive end lade leve.
Det kunne i og for sig også gælde os mennesker, men det må vi hellere gemme til en anden god gang.
Velkommen hjem for resten
@ Ellen
Jeps, livets realiteter kan være barske. Og hvad angår velkomsten så i lige måde!
Velkommen hjem! Og tusind tak fordi du har været med til at give mig sådan en dejlig uge på Telendos. Uden alle dine tips – hvoraf jeg end ikke har udnyttet alle – var ferien ikke blevet nær så god. Men jeg gemmer dine tips til næste år og bruger resten af dem der.
@ Stegemüller
Velbekom’! Jeg er kun glad for at have inspireret og ser frem til at læse om dine indtryk.
Når man(d) lejlighedsvis med fornøjelse kigger på blogejerens hjemmeside, ikke mindst rejsebeskrivelser, kan det konstateres, at Telendos-øen nu er besøgt tre gange ( 2008, 2009 og 2010).
For en kommentator, der kun har gæstet Athen, Larissa og Thessaloniki i såvel private som tjenstlige ærinder tænkes tanker. Hvorfor er denne ø – blandt tusinde græske – noget særligt. Spørgsmålet skal også vinkles på det faktum, at blogejeren (og frue) synes at researche meget, inden kufferten pakkes (jf. bloggens sideordnede tekst).
@ Erik
Ja, hvorfor lige Telendos? Vi har ikke været så mange steder i Grækenland (endnu!), men Telendos ramte lige i centrum af vores afslapningsbehov, som er stort på denne årstid. Som jeg har beskrevet, er freden og roen helt i særklasse. Der er ingen biler, og det lille samfunds størrelse sætter en naturlig grænse for, hvor mange mennesker, der kan være.
Vi skal med sikkerhed besøge nye steder/øer i Grækenland, og jeg er så småt begyndt at researche med henblik på næste år, men jeg tror afgjort, at vi kommer tilbage til Telendos. Måske næste års tur skal være en kombi, hvor vi prøver noget nyt (Tilos? Symi?) og så slutter af med Telendos. Vi får se.