Om lig. Dansk er en svær en XIV

Dansk er et dobbeltbundet sprog. Mange tilsyneladende uskyldige ord har nemlig en ekstra og morbid betydning for de indviede.

Jeg har udskudt det længe, men nu skal sandheden frem, selvom den er ubehagelig. Her følger noget af det, du ikke lærer før Danskprøve 3.

Ordenes flertydighed er en af de ting, som gør det svært at lære dansk. Et og samme ord kan have flere betydninger, og det gør det særlig svært, fordi man risikerer at såre folk uden at vide det.

Her følger et morbidt udsnit med tilhørende forklaringer, som måske kan være til hjælp for nydanskere.

  • Menneskelig: Almen betegnelse som blot fortæller, at afdøde var et menneske og ikke et dyr.
  • Personlig: Synonymt med menneskelig, men bruges mest i ental.
  • Lægelig: Afdød læge.
  • Gejstlig: Typisk iværksættere, frivillige og andre med særlig ildhu.
  • Synlig: En afdød som underkastes ligsyn.
  • Spiselig: Kannibalslang.
  • Retslig: Portionsanrettet spiselig.
  • Gullig: Asiat eller person med gulsot.
  • Blålig: Adelig, borgerlig eller kold skid.
  • Grønlig: Synonymt med uappetitlig.
  • Ønskelig: Forhadt person. Bruges især i Voodoo-kredse eller om ofre for lejemord.
  • Kejserlig, kongelig og pavelig: verdslige og kirkelige regenter.

Der er mange andre såsom utålelig (allergikere), de rørende beklagelig og bevægelig samt broderlig eller farlig, der hører til familien.

Den sidste advarsel herfra er at passe på brugtvognsforhandleren: ”Billig” er et advarende kodeord, som normalt kun forstås af danskere.

This entry was posted in Dansk er en svær en and tagged , , , . Bookmark the permalink.

9 Responses to Om lig. Dansk er en svær en XIV

  1. Ellen says:

    Du er meget duelig… til ord.
    Jeg ville så gerne blive elskelig. Men det er måske bare en herlig… drøm ;-)

    • Eric says:

      Uha da-da: “elskelig” er for de nekrofile, så det tror jeg, vi skal glemme. Hvis man endelig skal drømme om noget, er det vel at blive gladelig.

  2. Den nationale indfødsret-test burde indeholde nogle af ovennævnte eksempler, der blot beviser, at du (igen) er dig…..lig ! ;-)

  3. Farmer says:

    Underlig, men ikke helt towlig ordsamling.

  4. Hehehe, den var sjov, hihihi :-)

  5. Lupo says:

    Tak for behage-lig indsigt – og glæde-lig jul, Eric!
    Det lyder mindre velment, end det er…
    -og godt nytår!!!

    • Eric says:

      I lig’ måde. Er lige vendt hjem fra Tenerifes varme til – ja du ved nok – så dine ønsker er velkomne :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>