Solstik og samuraisværd

Mens jeg så sidder på terrassen og øger luftfugtigheden, ser jeg en overskrift i BT, som til fulde demonstrerer, hvad solen kan gøre ved folk.

Jeg var ude med skuffejern og machete i formiddags for at kræve fortovet tilbage til civilisationen, men måtte opgive efter en halv time – det var for varmt.

Jeg fik da fjernet de værste kødædende planter fra indgangen, så renovation og postbud kan komme frem uden eskorte, men planen om at følge op med flammekasteren måtte opgives. Jeg blev slået af solen.

Og mens jeg så sidder på terrassen og øger luftfugtigheden, ser jeg en overskrift i dagens BT, som til fulde demonstrerer, hvad solen kan gøre ved folk, der ikke passer på.

Overskrift i BT
Ja, det er da en skrækkelig historie, og om manden virkelig blev kulret af solen, ved jeg ikke, men det lyder da selvmorderisk at angribe en person, som er bevæbnet med et samuraisværd.

This entry was posted in Nyheder and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

6 Responses to Solstik og samuraisværd

  1. Ordet “escort” kan associere forskelligt alt efter miljø, DNA og (måske) luftfugtighed.

    I BTs referat står der, at kvinden var kommet “på bestilling”. En anderledes slags escort end blogejeren havde måttet yde en ansat i (Kom-)POSTEN, såfremt han ikke havde kunnet betjene samuraisværet…undskyld..forkert…macheten.

    Flammekasteren associerer til udvalgte kampscener fra Nazi-Tysklands storhedstid….men det er nok luftfugtigheden……sikkert nok! ;-)

    • Eric says:

      Måske var hun pizzabud og havde sværdet med til den hårde bund?

      Det var egentlig ukrudtsbrænderen, jeg havde planlagt, men ordet “flammekaster,” med alt hvad det associerer til, udsprang af en nøjere behovsanalyse.

  2. Per says:

    I nøgen tilstand (=enhver tilstand) vil jeg også holde afstand (=stor) til kvinder med samuraisværd ;-)

  3. Ellen says:

    Høhø – ret typisk for en overskrift, hvor der ikke lige blev tænkt på hvad der henviser til hvad :-D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>