Forleden dukkede en juleakvavit frem fra glemslen; den svaneformede flaske fra 2004 havde forputtet sig i bogreolens spirituelle overbygning.
Hvem husker ikke nationaltragedien sidste år, hvor Pernod Ricard trak juleakvavitten tilbage, fordi der var risiko for, at farvestof fra proppen kunne trække ud i snapsen?
Vi drikker meget lidt snaps, men ved juletid nyder vi gerne en dram, når frokostbordet er dækket med traditioner. Julesnaps skal det være, for den smager bedst, og den må for himlens skyld ikke være kold.
En flaske holder i årevis, men i fjor var bunden nået, vi skulle have en ny, og så trak de Gud hjælpe mig snapsen tilbage! Det kommer der af at udflage nationalklenodier som De Danske Spritfabrikker og stave juleakvavit i to ord.
Jeg købte nødtvunget en Linjeakvavit, og skønt den går an, er det ikke det samme, og flasken er næsten fuld, selvom det snart er et år siden.
I det hele taget konsumeres der meget lidt spiritus her i huset, men vi har trolig slæbt en flaske med hjem fra de fleste af vores rejser, så der har efterhånden samlet sig et anseeligt batteri oven på en af bogreolerne. Litteraturens spirituelle overbygning så at sige.
Forleden ville vi have en likør til desserten, og da jeg steg op på en stol for at overskue udvalget, opdagede jeg den karakteristiske karton med svanevingerne putte sig helt inde ved væggen.
Først troede jeg, at vi bare havde gemt kartonen, fordi den er så køn, men da jeg tog fat, kunne jeg mærke, at der var en flaske i. Og den er fuld.
Så nu har vi snaps til flere år. Den slags gode overraskelser får man aldrig, hvis man ustandselig farer rundt og tørrer støv af alt det, som alligevel går støvets gang.
“…når frokostbordet er dækket med traditioner.” Skøn formulering 🙂
Nu har I forhåbentlig nogle arvinger, der kan blive glade, når I på det nærmeste efterlader jer det meste af en spiritusforretning?
Hyg jer med svanen, når I når så vidt… her i huset hedder den også Linjeakvavit, når det hedder snaps, hvad det næsten lige så sjældent gør som hos jer.
Det bliver over mit lig! – Og i linjemåde 🙂
Spiritus hvad er det for noget ???
Noget man har haft i næsten hundrede år i vitrinen, men som der sidst er drukket af ved ‘pigernes konfirmation’, som svigerdrengen drillende påstår, og det er ikke meget forkert, selvom det er over 20 år siden.:-)
Vores gæster er ædruelige personager, der kun drikker et par glas vin til middagen, og takker nej til cognac, likør etc. (de fleste skal jo køre bil hjem), og til hverdag får vi jo kun selv de anbefalede genstande…hmmmm..sådan omtrent.;-)
Men Linjeakvavit kan man da blive forfalden til, den smagte jeg , da vi fik en flaske foræret af gemalens kammerat, der aldrig drikker snaps.
Så foruden de anbefalede genstande, napper gemalen da et par dråber akvavit til frokosten i weekenden.;-)
Hm, måske man skulle følge gemalens eksempel. 😉
Kan varmt anbefale Aqua Vitae Sydfyn. Det første indregistrerede brænderi i vist 125 år, begyndte sin produktion af brændevin brændt på fynsk frugt for en 6-7 år siden.
Tjek http://www.aquavitaesydfyn.dk. Den kan være svær at få fat i, men kan vist købes i velassorterede vinhandler flere stede i landet.
Vi har et par flaske liggende til julefrokosten. En brændt på Solbær og en brændt på æblesorten Filippa.
Lyder spændende. Stor kvalitet fra mikrodestilleriet! Priserne er dog ikke just i mikroklassen: 225 bob for 3½ dl. Skønt små, er det ikke flasker, der får lov at gemme sig i glemsel.
Silden må og skal svømme! Snaps er der altid når hele familien samles til frokost et par gange om året hos min fars forældre, og til hvert års tøsejulefrokost indkøbes der tøsesnaps med hyldeblomst, for ellers er jeg den eneste der tager en. Og SÅ varer flasken længe :O) Haps haps haps!
Hehe, ja haps rimer på snaps 🙂
Hvor er det dejligt at finde noget, man helt havde glemt man havde. For ikke så længe siden fandt jeg 120 USD og dem vil man kunne omsætter til en hel del Linjeakvavit, som er den bedste snaps jeg kender. Det var en kontorchef i mit første job, der lærte mig at drikke en Linje, da jeg ellers hårdnakket havde påstået, at snaps kunne jeg ikke lide. Og jeg kan stadig ikke få en Rød Ålborg ned.
Ja, folk med fuldstændig orden i tingene har det ikke nær så sjovt. 😉 Men for 120 USD Linjeakvavit ville blive min svanesang!
I anledning af det nylige regeringsskifte kunne blogejeren måske overveje en Rød Aalborg som et alternativ; iøvrigt må det vel nærmest være en naturlov med snapseindtagelse, når man bor i samme by som de verdenskendte Spritfabrikkers (tidl.) danske hovedsæde.
Men fornuftigt er det at komme igang med “svaneflaskens indhold”, inden blogejeren når støvets år. Måske bliver der også til en “tår til Tot”. 😉
Skønt navnet er godt, bryder jeg mig ikke om Rød Aalborg – den er mig et nummer for ram. Tot er til tørkost, så svanen nyder vi selv 😉