Vi besøger cementfabrikken og får god inspiration til, hvordan man kan øge brugen af alternativt brændsel, hvis virksomheden er dedikeret.
Cementovnen i Chelm
Brusebadet er en istid om at blive varmere end kuldslået, men jeg trøster mig med, at det måske er koldere at være med i Siriuspatruljen.
Solen står tidligt op i det østlige Polen, og det grå morgenlys matcher karréen på den anden side af gaden. En mand i dynejakke fejer visne blade sammen, og folk på gaden haster forbi, mens jeg nyder en morgensmøg.
Vi tjekker ud (204 DKK for en overnatning), og kl. 8:10 holder den sorte Audi foran hotellet. Chelm og omegn er én stor knold af kridt, og cementfabrikken ligger lige uden for byen.
Vi modtages med stor gæstfrihed, og efter en snak og en Power Point-præsentation er tiden inde til det egentlige: at se fabrikken og anlægget for indfyring af alternative brændsler.
Ovnen har mange ligheder med vores. Det vil føre for vidt at forklare forskellene her – det må række, at det er en enstrenget ovn med kalcinator, og at produktionskapaciteten er 5000 tons cementklinker i døgnet.
På årsbasis produceres 1,6 millioner tons cement, og der er 220 ansatte. Der indfyres ca. 1000 tons affald i døgnet, og det svarer til tre store lastbiler i timen i dagvagten. I sig selv en logistisk øvelse når der skal tages prøver, som skal godkendes før aflæsning.
Af den indfyrede energi kommer gennemsnitligt ~78 % fra affald (plastic, papir, tekstiler, kød- og benmel, bildæk, biomasse, spildevandsslam m.m.). 30 % af affaldet kommer fra Tyskland, resten fra Polen.
En automatisk kran i modtagestationen og lageret for affald (RDF - refuse derived fuel).
Det er interessant at se, hvordan de har skruet deres anlæg sammen. Det drejer sig om ting som transport, rørføring, slid, dosering, tryktab, indfyringssted o.m.a. Anlæggets opbygning og fabrikkens succes bekræfter den gamle sandhed: keep it simple. Men det står også klart, at der ikke skal investeres halvhjertet.
Hjemrejsen
Vi når en hurtig frokost med bl.a. velsmagende rødbedesuppe, før den sorte Audi drøner mod Warszava kl. 12. Trafikken er tæt, og chaufføren udnytter til fulde bilens accelerationsevne i knivskarpe overhalinger.
Det tager ca. 45 minutter at komme gennem Warszawa i myldretiden. Hvordan har de råd til alle de biler? Og benzin til ca. danske priser? Vi er ved lufthavnen 16:15. Nu er det bare at vente. Flyet er forsinket, men vi når lige forbindelsen i København og er i Aalborg 21:15.
Det har været nogle lange rejsedage, men vi har fået rigtig god inspiration til, hvordan vi kan komme videre. Det er en rar fornemmelse.
Relateret:
Dette indlæg adskiller sig fra de forrige. Det er ikke blogejeren med forskellige krydrede, intelligente og sprogligt bearbejdede indtryk….oh jo, det er det stadig, men nu har procesteknikeren overtaget og demonstrerer en faglig begejstring for et fag, der forekommer mange udeforstående sodsværtet og materialetungt.
Det er ikke enhver beskåret at blive afhentet i en sort Audi efter at have overnattet på et hotelværelse til 204 Dkr.
Vist så, men sådan er virkeligheden og hverdagen også.
Min arbejdsdag er at afstikke kursen for de enorme maskiner og det næsten ufattelige energiforbrug for at producere et produkt, der honorerer en kvalitet med decimalers nøjagtighed. Desværre er det svært at formidle på underholdende vis, så jeg skriver ikke meget om det, selvom det fylder meget i min hverdag. Det er for teknisk og tørt.
Men ind imellem gør jeg det alligevel og gerne som her, hvor jeg kan bruge Polen og en rejse som glasur, så det ikke bliver ALT for kedeligt. Selv synes jeg, det er morderligt spændende at få indblik i forskellige fremstillingsprocesser (hvordan laver man fx vingummibamser?), men jeg ved, at den fascination ikke deles af alle.
Sol og vind…og det var bare fedt at blive hentet og bragt af den sorte Audi.
Lyder forjættende med den indfyrede energi, selvom cementproduktion ikke er en af mine spidskompetancer.;-)
Mht. til forundringen over bilparken var det samme spørgsmål fra gemalen i Estland/Tallinn, og svaret var, at bilerne var leasede, men det forklarer jo ikke rigtigt, hvordan man får betalt de priser på benzinen?!
Ja, man kan blive helt energisk, selvom det ikke er ens spidskompetence.
Leasing havde jeg aldrig gættet på! Det med benzinen må være en prioritering, som fx går ud over børnenes lommepenge, fruens tøjbudget og den slags. Hvad ellers?
Tak for nogle gode indlæg fra det polske.
Det med at få råd til benzinen og bilerne: Der er store forskelligheder i det polske samfund. Det er flere år siden, at jeg så tal for, at de 8 mill. bedst-indtjenende polakker havde en gennemsnitsindkomst som en gennemsnits-svensker.
Så er der så 32 mill. tilbage, som tjener mindre; men de er knapt så synlige, og bor for det meste ude på landet. (Tallet i dag er nok nærmere 12 mill./28 mill.)
Mine naboer til gården dernede er blandt de statistisk set “fattige”. Selvforsyningsøkonomi og højst en lille Korea-bil, som har afløst Polski-fiat’en.
-Men heldigvis er det ikke ensbetydende med et dårligt liv. Det er de gladeste og hjerteligste mennesker.
Der ville i øvrigt være et kæmpe potentiale i at bruge halm til opvarmning i polen. Der bjærges kun promiller af den producerede halm. Der er så lidt halmpresningskapacitet, at vi dernede ikke kan få vores frøgræshalm presset.
Det anede mig, at det var noget i den dur (altså med bilerne). Tak for indsigt!
Mht. halmpresning lyder det da som en niche for en driftig person! Cementfabrikken, jeg besøgte, brændte vist også lidt halm, men det er normalt ikke så godt i processen, fordi indholdet af alkali og klor er højt – medmindre det er grå halm, som er blevet “vasket” af at ligge ude på marken.