Nu skulle det være – kummefryseren skulle afrimes. Det havde været smart at gøre det i vinters, da det frøs, men da var energien ikke til det.
Før man afrimer, skal fryseren jo tømmes, så det begyndte vi på i aftes ved at tage flasken med limoncello op og tømme den. Sjatten gav tre små glas solskin til hver. Mums!
I dag var det så på med vanten (bogstaveligt) for at tømme fryseren. Ja, jeg ved ikke, hvordan du har det, men her i huset er det utroligt, hvad der kan komme for dagen, som vi ikke vidste, vi havde. Denne gang var det en overflod af andelår og parmesan.
Vejen til at skabe overblik er nok at planlægge, sørge for at holde lavt niveau og skrue ned for den indre hamster.
Vi satte nogle gryder med varmt vand i fryseren for at sætte gang i tøvejret, men jeg syntes, det gik for langsomt, og riggede en lille varmeblæser til på kanten.
Jeg skal love for, at det satte fut i processen! Fryseren kælvede som en accelereret gletsjer, og is faldt af siderne i store stykker. Så store, som de kan blive, når man ikke afrimer hyppigt nok.
Nu er fryseren så fyldt op igen. Desværre uden limoncello, men vi skal heldigvis snart til Sicilien igen, for livet er lidt mere gråt uden solskin i fryseren.
Min fryser er meget lille, så problemet består kun i noget frossent persille, som jeg glemmer hver gang der ellers kunne være lejlighed til at bruge det. Det må blive til persillesovs en dag.
Køleskabet er selv-afrimende, som det hedder – forklaringen stod ikke på brugsanvisningen, men blev givet af en svoger. Jeg har glemt hvordan man får det til at løbe ned ad bagvæggen og ud i en beholder med væge hvorfra det fordamper – der må være noget opvarmning for at det skal smelte.
Værre er det med den lille frysebox, der er hverken brugsanvisning eller selvafrimning! Så jeg må til at tænke selv!
Du kan jo starte med rimordbogen 😉
Åh, limoncello! Jeg glemmer bare altid, at få glassene i fryseren i god tid inden vi får lyst til et skud solskin.
Også jeg, men det er okay, hvis flasken kommer derfra 🙂
Rigtigt, men det er så fint med rim på glassene 🙂
Rimoncello – cellistens mareridt 😉
Når dit astrallegeme er færdig med at afrime hos Ellen, så send det videre til mig, vi kan underholde med en fryser der trænger.. både her i skoven og hjemme i Roskilde.. 🙂 Desværre kan vi ikke byde på Siciliansk sol.. 🙂
God påske hos jer.
Jeg øjner en niche for en iværksætter 😉
Jeg sagde jo ikke, at jeg ikke kunne finde ud af det – bare at jeg ikke kunne lide det 😉
Okay, jeg sender mit astrallegeme, men garanterer intet, da det er temmelig forfløjent.
Puha, jeg hader at afrime fryser … kan jeg ikke lige låne dig til det? Nu er du jo i træning med alle de legemsøvelser du udøver både her og der 😉
Ellers bare send dit astrallegeme, hvis det er lige så effektivt …
Altså nu har jeg jo nærmest skrevet en manual (start med at tømme limoncelloen, osv. trin for trin), så min tilstedeværelse er næppe nødvendig; men jeg kan da sende en varmepude, som vel mest af alt er et varmelegeme.
En føntørrer gør underværker, så man hurtigt kan få udført arbejdet med rengøring af dybfryseren.;-)
Derimod blev vi for mange år siden underholdt af en dumdristig taxichauffør, der havde været ude af købe ny fryser til konen, fordi han havde forsøgt sig med en…..brødrister!!!
Føntørreren blev overvejet, men vraget til fordel for den noget mere kraftfulde varmeblæser. At bruge brødristeren strejfede mig slet ikke 😉