Hvad man dog gemmer

I dag skete noget skelsættende, som fortjener at komme på bloggen og blive en del af kulturarven: jeg fik ryddet op i gamle papirer.

Virusscanneren fik et flip, blokerede for et eller andet og insisterede på et boot-scan, hvorefter den gik i gang med at snuse intimt til hver eneste fil på harddisken.

Det fik den så lov til. Man surfer jo så meget, at der godt kan snige sig noget ind, som først senere kommer i virus-databasen. Livet er blevet farligt med Internet, NSA og den slags.

Jeg indså hurtigt, at scanningen ville tage rigtig lang tid. Jeg kunne selvfølgelig have startet en anden computer, men abstinenserne var ikke akutte, og inspireret af scannerens virketrang gav jeg mig i stedet til at rydde op i gamle papirer.

Det er da ufatteligt, så meget jeg har gemt! Kontoudtog, betalingsoversigter, fakturaer, pensionspapirer, kvitteringer og garantibeviser for ting, der for længst er blevet til fjernvarme eller skrot. Du milde!

Altså, hvis det ikke lige var mig selv, ville jeg sige, at kun en syg person gemmer mere end 30 år gamle varmeregnskaber fra en anden bopæl end den, der har været den faste siden 1991.

Men jeg har sådan set ikke gemt for at gemme. I arkiveringsøjeblikket er det jo relevant nok, problemet er bare at få ryddet op, når skidtet er blevet uaktuelt. Det er ulempen ved at have plads nok.

Én dynge røg i containeren til genbrug, og en noget større dynge med personlige oplysninger røg til forbrænding. Tilbage var en uanselig stak med skødet på huset, testamentet og sådan noget.

Der er stadig papirer tilbage, som skal ud, men det må vente. Virusscanneren blev nemlig færdig, og i modsætning til mig fandt den ikke noget at smide væk.

Åndssvage program! Jeg kunne jo have lært Excel at spille skak på den tid, scanningen varede.

Og nu kan forskere om 100 år læse i blogarkivet, at jeg i dag smed papirer væk, som ville have været uerstattelige dokumenter til forståelse af vores tid.

Sådan er der så meget, men her og nu føles det alligevel godt, at der er ryddet op – skidt med forskerne.

This entry was posted in Småsnak and tagged , , . Bookmark the permalink.

12 Responses to Hvad man dog gemmer

  1. Det er så dejligt at få ryddet op. Jeg tager også en gang imellem et raid, hvor alt overflødigt ryger ud, og selv om jeg ikke synes, jeg er gemme-menneske, er der alligevel meget, der kan smides væk.

    Mht. garantibeviser har jeg fundet på noget smart: Jeg scanner bonnen/kvitteringen og lægger dem alle sammen i en mappe sammen med mine økonomifiler. Så er det slut med at skulle lede højt og lavt efter en lille lap papir, og det er slut med udviskede tal på små lusede bonner.

    • Eric says:

      “Jeg tager også en gang imellem et raid, hvor alt overflødigt ryger ud…”

      Det er jo netop det, jeg gør for sjældent, men jeg kan jo glæde mig til, jeg bliver pensioneret. Det med scanningen lyder som en god idé!

  2. Jørgen says:

    Det var vel blot et nødvendigt arbejde du fik gjort i dag under viruscaningen. Jeg har lidt rigeligt af samme tendens med ikke at smide ud, men det sker nu alligevel i eet vist omfang. Jeg tænker på om det ville være morsomt at lave et lille illustrativt arkiv, så nogen kan se hvad ting og sager kostede siden osv. Der er trods alt lidt historie i alt det vi gemmer.

    • Eric says:

      Nogen er bedre til det nødvendige end andre. På arbejde slingrer jeg ikke i valsen, men (og måske netop derfor) i privatsfæren har mageligheden eller det interessante overtaget.

      Mine lønsedler har jeg gemt som dokumentation for, hvor lidt visse ting har kostet gennem tiderne. 8-)

  3. Inge says:

    Det er godt at få ryddet ud i gamle papirer, så er der plads til nogle nye.. :-)

    • Eric says:

      Søg og erstat … Heldigvis er papirerne blevet digitale nu, så det overlader jeg til e-boks :-) Rudekuverternes tid er NÆSTEN forbi.

  4. Ole says:

    I Tor Nørretranders’ bog “Mærk Verden” beskriver hr. Nørretranders indgående hvor omkostningstungt det er at bortskaffe informationer i forhold til at indsamle dem. Glimrende bog og glimrende søndagsbeskæftigelse du har bedrevet. Tillykke med det :-)

  5. Donald says:

    Jeg læste “hvad man dog glemmer …”
    Jeg synes også det er ufatteligt, hvad man kan opsamle af kvitteringer, bilag, skatteinformation m.v. men jeg ser det som et håb om at kunne kontrollere, at man ikke bliver snydt, eller måske fastholde et minde om en stor førstegangs-beslutning fx. købet af en ny bil. Eller regninger, som kunne have informeret forskere om, at en undselig herre i byen her havde haft problemer med sin højre kindtand …
    Engang organiserede jeg det som et bedre kontor: Årgang 1979, 80 etc. med håb om at jeg i 1985 kunne kassere 1979 (et seque). Det har jeg også (næsten) gjort, indtil e-Box gjorde kål på papir-vældet (kun papirsdelen af det, vel at mærke).
    Iøvrigt har jeg installeret og konfigureret nogle Microsoft XP og nyere W7-systemer, hvor jeg har slået scanningen fra og i stedet sørget for en firewall configuration, som batter noget, slået Microsoft Explorer fra som default browser (man kan ikke fjerne den helt uden at Microsoft brokker) og slettet Outlook, installeret en mailer “Sylpheed”, der kan vise, at en mail er HTML og som IKKE udfører kommandoer i mail. Desuden kan man kontrollere headers uden større besvær, hvis man er i tvivl om en mail er spam/hack. Jeg kan simpelthen ikke lide at Microsoft “tager” maskinen og scanner, sådan som du beskriver.

    (Desuden lukker jeg for RPC.)

    Når jeg kører på sådan en maskine, er den næsten lige så responsiv som en Linux desktop-konfiguration af den bedre slags. Microsoft scan o.lign. er simpelthen en risiko i sig selv. (Men det vidste du godt, ikke?)

    • Eric says:

      Min virusscanner er ikke fra Microsoft, og den spurgte skam pænt, før den gik i gang med den store undersøgelse. Normalt kører den i baggrunden som en diskret dørvogter, og det har jeg det fint med – især fordi den har advaret mig ind imellem, når der har været trojanske heste og andet snavs i nærheden.

  6. Ellen says:

    Der er al mulig grund til at pudse glorien!
    Jeg lavede samme nummer, da vi skulle til at male stuen. Skrivebordet bogstavelig talt bugnede af overflødige papirer. Jeg havde skattepapirer tilbage fra 1993!
    John (som har ansvaret for kvitteringer) oplevede det samme som dig – kvitteringer var gemt, men udstyret/whatever var for længst gået til evigheden, eller hvor sådan noget nu går hen :-)
    Man har det bare SÅ godt i samvittigheden bagefter, ikke?

  7. Eric says:

    Jo, samvittigheden er ikke værst, men generelt er der et stykke vej endnu, før jeg er i bund. Når man har pladsen, har tingene med at hobe sig op. Jeg er bestemt glad for digitaliseringen, så man slipper for papirerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>