Har man brugt penge på en plæneklipper, slår man græs, selvom det ikke er strengt nødvendigt. Det samme med kampfly man ikke har brug for.
Torsdag holdt det endelig tørt, så jeg kunne slå græs. Katten kan ikke fordrage plæneklipperen og flygtede, mens det stod på.

Joint Strike Fighter
Jeg har det på ganske samme måde og ville helst flygte, men i modsætning til katten har jeg pligtfølelse, og til mine pligter hører at slå græs.
Græsset slår jeg, selvom vi hverken bruger plænen til golf eller boldspil, og den for min skyld kunne vokse, til den fik højdeskræk.
Men vi har jo investeret i en elektrisk plæneklipper, og så skal man jo bruge den, ellers var pengene jo spildt. Sådan er vi opdraget.
Det er ligesom de her nye kampfly, man vil bruge uhyrligt mange penge på, så vi ikke kan bruge pengene til noget fornuftigt, vi ikke har råd til, fordi de snart er fløjet.
Det er sådan nogle angrebs-bombefly, vi ikke kan bruge til så meget, medmindre vi deltager i angrebskrige her og der, når flyene en gang ad åre bliver funktionsduelige og kan tages ud af sækken, vi købte dem i.
Så er den udenrigspolitiske kurs udstukket: Når vi har brugt så mange penge på fly, som er designet til angreb, må forsvaret angribe, ellers er pengene spildt. Ganske som hvis jeg lod græsset gro og plæneklipperen ruste.
De er skøre, de politikere.
SKAT har de barberet, så milliarder kontrolfrit er fosset til svindlere, og skatterestancer ikke kan inddrives. Goldman Sachs og direktører scorer kassen på DONG, mens kronisk syge mennesker piskes rundt i en ressource-manege for at spare håndører.
Samfundet polariseres, og politikerne ønsker at detailstyre vores liv i stadig højere grad. De, der er unge i dag, skal arbejde, til de segner.
Det er ved at være så vanvittigt, at jeg nok stadig observerer, men ligesom lukker af så vanviddet ikke smitter. Vi kan heldigvis skabe en fornuftens osteklokke i vores eget liv.
Huset er næsten totalrenoveret, der er styr på alderdomsbudgettet, og vi køber ingen ”kampfly”. Heldigvis er man nogenlunde fredet for indblanding og kontrol, når man arbejder og ikke har børn.
I dag malede jeg vinduer. Det er velgørende at foretage sig noget, der giver et håndgribeligt resultat og en pause fra kampfly og anden galskab. Hvis det holder tørt som lovet, får de anden gang i morgen.
/Eric
Pingback: Uhyrligheder | Stegemüllers vindue mod verden
Nye kampfly er der mange delte meninger om, men at købe nogle der ikke er færdigudviklet og lave en aftale m. Finmeccanica-koncernen om vedligehold gør mig uendelig træt i hovedet..
Ja, IC35 – du milde skaber! Et tog kan ikke flyve, F35 kan måske flyve, ergo er F35 måske et tog.
Kampfly kan jeg ikke rigtigt se nogen mening med, mens det står anderledes til med plæneklipperen. Både nyheder og plæneklipperen har været udenfor syn- og rækkevidde denne weekend.
Med både nyheder og plæneklipper uden for syns- og rækkevidde er grunden lagt for fred 😉
Superdejligt indlæg. Jeg kan godt lide, når du læner dig tilbage og filosoferer over “dette og hint”
Politisk står vi to vidst nogenlunde side om side. I hvert fald kan jeg heller ikke se, hvad vi skal med 27 kampfly til 30 mia. kr. Jeg mener dog at have hørt LLR sige, at de også kan bruges til at forsvare eget luftrum/territorie. Det gør dog ikke beløbet mindre absurd.
Når alle mine “blanketter” er på plads, vil jeg også krybe lidt ind i osteklokken og bare passe mit lønnede arbejde og mit frivillige arbejde. Som Jørgen kan jeg heller ikke holde nyhedsudsendelserne ud. Jeg synes, man dagligt vågner op til nye uhyrligheder. Jeg kan snart ikke tage mere.
Verdens gang er ikke just opmuntrende, men det er også problematisk, hvis man uden et pip trækker sig tilbage og overlader valpladsen til de skøre, selvom det er det, man har mest lyst til.
Det er jeg helt enig med dig i – og jeg ser dog også stadig TV-A.
Her arbejdes på at reducere mos en smule, det går langsommeligt og det ser ikke pænt ud med huller, men der kommer nok græs efterhånden. Som så skal slås.
Nyheder kan jeg stort set ikke holde ud at se eller høre i øjeblikket. Dels er de ofte lidet opmuntrende og dels er de ofte formidlet på en særpræget måde. Men vejret er jo meget godt lige nu.
Vejret er heldigvis strålende, og det nød karnevallets letpåklædte glæde af i går.
Åh, så det er hemmeligheden? Man skal heppe på mos for at få det til at holde sig væk, ikke bande over det, for så breder det sig bare 😉
Jeg tror ikke, vi to står på samme politiske side, men jeg er temmelig tilbøjelig til at give dig ret i dine betragtninger i dette indlæg.
Visse tåbeligheder har de også været enige om på tværs af partiskel i salen – fx at sælge en luns af DONG til G.S. til spotpris.
Ja, det kan blive nødvendigt med en osteklokke til tider. Jeg ville sådan set bare ønske, at man kunne få en, der var lidt mere effektiv.
Om græs: Vi havde mos i stedet. Jeg kunne ikke se problemet, mos er pænt, mos er grønt. Men nej, mosset blev flået op, der blev strøet gødning og nye græsfrø og vupti: Nu har manden en ugentlig pligt. Men han anskaffede jo også Stiga havetraktor i sin tid. Den er gammel og larmer nu lige så meget som et jetfly.
Jeg har heppet på mosset i mere end 20 år. Det har hjulpet, men vi er ikke helt i mål 😉