Rejsen til Siracusa, april 2017

Taxi 04:45. Chaufføren er beleven og spørger, hvor vi skal hen. Han konstaterer, at Sicilien ikke er så normalt for danskere. Nemlig!

Etna

Der er koldt i Amsterdam, og det regner. På busserne står, at de kører på solenergi, men så kommer de ikke langt i dag.

Der er et mylder af mennesker som i alle større lufthavne. Flytiderne var fornuftige, da jeg købte billetter, men siden har Alitalia lavet om flere gange, og hvis de holder tiderne, har vi kun 55 minutter i Rom.

Forsinkelser

55 minutter går lige, men der skal ikke megen forsinkelse til, før kufferterne ikke kommer med til Sicilien.

Og ganske rigtigt: Check in i Amsterdam tager evigheder, og vi letter mindst et kvarter for sent. Da bussen fra flyet spytter os ud i Rom, er der en halv time til afgang.

Vi spurter ind, og idet jeg ser mig om efter en trappe, så vi kan komme op på 1. sal, lyder en kvindestemme: ”Catania? Catania?”

Hun er i grøn uniform med skråhue og bærer et skilt med vores flynummer, AZ 1741. Det er super service: Alitalia ved, at nogle på det forsinkede fly skal videre til Catania, og kvinden er her for at samle flokken i tide.

Adspurgt siger hun, at der er styr på bagagen trods den knappe tid. Det var vores største bekymring. Vi venter fem minutter på de sidste passagerer, kvinden tæller sine lam, og så går det i skarpt trav op ad trappen og mod gate B8.

Boarding er completed og flyet klar til rettidig afgang 14:40, hvis ikke det var for en flyingeniør, der er utilfreds med en eller anden teknisk detalje.

Nyt fly

15 minutters venten bliver til 30, og så annoncerer kaptajnen, at vi er nødt til at skifte til et andet fly. Ærgerligt, men sikkerhed frem for alt. Flyet tømmes, og da den nye gate annonceres, finder vi os til rette og venter.

Endelig, 16:55, letter vi mod Catania. Der er strålende vejr, da vi passerer over de Lipariske Øer, hvor vulkanen Stromboli ryger en fed.

Det gør mægtige Etna også, og Stromboli er en dværg i sammenligning. Landsbyerne for Etnas fod ligner flueklatter.

Det føles som en evighed, mens vi venter på bagagen, og som en sejr, da den kommer. I ankomsthallen venter Marcello med sit BENTZEN-skilt.

Marcello taler ikke engelsk, men vi udveksler nogle italienske artigheder, og så går det med 120 i overhalingsbanen mod Siracusa.

I Siracusa er der trafikprop. Hvorfor står hen i det uvisse, det er søndag aften, og det virker, som om alle, der ikke sidder i bilerne, er ude at spadsere promenadetur, la passegiata.

Endelig er vi fremme i Via Salomone 4, Massimo venter i lejligheden, og vi indlogeres.

Hos Da Mariano

Der er ingen steder, vi kan købe ind på denne tid, så vi går ned til vores foretrukne restaurant, Da Mariano. Den ligger i en gyde lige rundt om hjørnet.

Vi møder overtjeneren i døren, og efter et sekund genkender han os, og så opløses alting i hjertelig velkomst.

Over-overtjeneren Paolo dukker også op, giver (Helle) knus, kalder hende for principessa og spørger til vores velbefindende.

Vi får stedets antipasti og dernæst to slags pasta, som vi deler. Spaghetti med ansjos og brødkrumme og penne med en pestoagtig grøn sauce af mynte, pistacie m.m.

Antipasta

Antipasta

Spaghetti siracusana

Spaghetti med ansjos og brødkrumme

Husets dessert er stadig kandiseret ingefær og karamelflager med sesam og orange. Hertil en moscato.

Vi slutter af med kaffe. Helle får husets formidable limoncello, som er uklar, skarp og sød, og min sovepille er en grappa dolce.

Hvor er det godt at være tilbage. Hjem i seng, vi er trætte efter en lang dag.

/Eric

8 tanker om "Rejsen til Siracusa, april 2017"

  1. Anni

    Godt både I og kufferterne nåede frem! Så er det med at komme ned i tempo ( det byder måske sig selv)
    Rigtig god ferie og med forhåbentlig mange dejlige gensyn.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det var lidt for “spændende,” men endte godt. I dag har vi bare slappet af oven på strabadserne.

      Svar
  2. Jørgen

    Helt så meget spænding er der ingen grund til at belemre kunderne med, men dejligt at det hele klappede i dagens løb.
    Her er vejret koldt. Almindeligt vintertøj med halstørklæde, hue og handsker. Måtte det snart ændre sig.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det klappede trods alt, og det føles på en god måde som at komme hjem 🙂 Lige nu nyder jeg morgenkaffen på tagterrassen til fuglesang. Der er let overskyet og vindstille – termometeret siger 18° 🙂

      Svar
  3. Ellen

    Ualmindelig god service i lufthavnen, og ingen kunne jo gøre for, at flyet ikke kunne siges okay for.
    Godt I fik bagagen – det er bare det værste, når man skal vente et døgns tid på den.
    Jeg vil ønske jer en rigtig god ferie dernede – er det ikke skønt at komme væk fra den danske fimbulvinter?

    Svar
    1. Eric

      Ja, det var god service, og den blev i høj grad værdsat. Det er også ved forsinkelser, at “limousineservice” er rigtig godt.

      Belønningen i går var strålende solskin, og på et tidspunkt sagde termometeret i direkte sol + 40°. Heldigvis var der en kølende søbrise, og uheldigvis tog den til hen under aften, så det blev decideret koldt. Her til morgen er der vindstille, og jeg skulle sidde på en koralø eller gå i junglen for at føle mig længere væk fra fimbulvinteren 🙂

      Svar
  4. Inge

    Super service i Rom, og rigtig god ferie.. Uhhh hvor gad jeg altså godt snart opleve lidt sol og varme. 🙂

    Svar
    1. Eric

      Ja, Alitalia viste sig fra den gode side i Rom, omvendt gik indtjekningen i Amsterdam i sneglefart. Vejret er storartet, men det hører sikkert årstiden til, at søbrisen er kølig – den rejser sig ved middagstid, når solen har opvarmet luften over land, så den stiger til vejrs og “suger” luft ind fra havet.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *