Jeg sover som en engel her i Siracusa, når der ikke er fulde amerikanere til at forstyrre natteroen klokken halv fire.
Det har der heldigvis kun været én gang, natten til i går, ellers er her så stille, så stille.
Hvordan en engel sover? Jo, engle sover godt med vingerne hængt pænt på bøjle, for de er så umagelige at ligge med.
Hvis man har høj anciennitet og ret til at bære glorie, ligger den på natbordet eller i en glorieholder, for ellers skramler den mod hovedgærdet, når man vender sig.
I himlen har DF ikke stemmer nok til at få taletid om glorier og anden religiøs hovedbeklædning, men fru Kjærsgaard spås en himmelsk fremtid som harpe.
Yngre engle sover igennem, mens de ældre skal op i løbet af natten. Så falder der dug.
Men så ophører ligheden også. Englene står op til Sky News, mens jeg finder kaffebønner og nyder det sorte startskud til fuglenes musik.
Det underjordiske Siracusa
På domkirkepladsen er der en uanselig dør, som fører til museet ”Ipogeo,” som egentlig ikke er et museum, men indgangen til det underjordiske Siracusa.
For et par år siden besøgte vi katakomberne inde på ”fastlandet”. De var oprindeligt underjordiske kanaler med cisterner udhugget i klippen af grækerne, før Rom erobrede byen.
Når ret skal være ret, var det nok snarere Siracusas krigsfanger, der stod for huggeriet. De skulle jo ikke gå og kede sig.
Noget lignende har vi set i Napolis undergrund, og også det gamle Siracusa på øen Ortigia er gennemhullet af tunneller dybt nede i undergrunden.
Man går ned ad en laaang trappe, hvor der så er kamre og tunneller. Under 2. Verdenskrig blev det underjordiske brugt som beskyttelsesrum, hvor befolkningen søgte tilflugt under de allieredes og tyskernes luftbombardementer.
Trappen ned
Det var under krigen, at ”bænkene” i tunnellerne blev lavet, så folk i det mindste kunne sidde. Jeg tænker også, at man har udvidet tunnellerne – jeg kunne gå oprejst.
Det underjordiske Siracusa
Her og der er der kupler, som når op til jordens overflade. Det var cisterner, hvor man kunne hente vand, både til hverdag og når byen var under belejring.
Mange steder pibler vandet stadig, og tunnellerne er fugtige. Mit gæt er, at man i dag pumper vandet væk, så gangene ikke oversvømmes af det vand, som naturligt siver gennem den porøse kalksten.
I et stort kammer for foden af trappen er der en udstilling af gamle kort og tegninger af byen. Der findes ikke så mange, for de var dyre at lave, og efter romerne erobrede byen, blev den til et ubetydeligt provinshul.
De fleste kort er også lavet efter 1693, hvor kraftige jordskælv jævnede byen med jorden, og 5000 omkom. Nabobyerne led samme skæbne.
En samtidig præst beskriver, hvordan tre jordskælv ramte på én dag. Det sidste var det værste. De overlevende byggede hytter på ruinerne af deres gamle bolig. Det tog tid at bygge byen op på ny.
For at komme til udgangen af gangsystemet går man gennem en lang tunnel, som munder ud ved havnefronten, tæt på akvariet og Aretusa-kilden.
Selvom Helle følte sig lidt klaustrofobisk i det underjordiske, var de 2 x 5 € givet godt ud. Vi går op til kilden og køber is for 2 x 3,5.
Mums! Nu kan man holde den kørende til i aften.
/Eric
Jeg troede, at engle brugte deres vinger som dyne, men så praktiske er de altså ikke. Man bliver klogere!
Det gør de måske om sommeren, når der er varmere, men her i april skal der mere til 🙂
Tak for turen, og jeg ville nok også få lidt klaustrofobi, men oplevelsen ville jeg heller ikke gå glip af.
Håber at jeg kan sove som en engel i nat 🙂
Velbekom 🙂 Jeg må indrømme, at tanken strejfede mig dernede: “Hvad nu, hvis der kom jordskælv nu?” Det gjorde der så ikke, heldigvis.
Håber du sov godt og har fået vingerne ordentligt på igen 🙂
Utroligt hvad man har af underjordiske gange, kældre, katakomber og hvad de ellers hedder rundt omkring. Takker for turen i underverdenen i Siracusa.
Jeg synes det er fint at sove som en engel. At sove som en sten er muligvis en tungere søvn, men sikkert også effektiv. Hvad mon forskellen er?
Ja, det er utroligt. Det mest imponerende netværk er nok ækvadukterne under Napoli – kilometer efter kilometer.
Forskellen på at sove som en engel og en sten er måske et spørgsmål om samvittighed. Et andet sjovt udtryk er jo “de retfærdiges søvn,” og jeg vil ikke afvise, at folk tidligere, hvor religionen havde større magt, oftere blev hjemsøgt af dårlig samvittighed og deraf afledt urolig nattesøvn 🙂
Interessant tur under jorden – tak for den. Jeg ville have det lige som Helle, men nogle gange er man nødt til at overskride egne grænser.
Et godt råd til (andre …) engle: Jeg lægger altid glorien ude på badeværelset, for så kan den lyse der, når man skal op om natten. Inde i soveværelset lyser den alt for meget 😉
Ja, det er spændende, som man har udnyttet mulighederne historisk. På Sicilien falder der rigelig vand om efteråret og vinteren, mens sommermånederne er meget tørre, og sp var det jo fint at have et reservoir. Men sikken et arbejde at håndhugge det hele!
Mht. glorien kunne du jo få dig en moderne model med on/off-knap 🙂
Jeg tror på dine tanker om englene. Selvfølgelig må de hænge vingerne på bøjle om natten, og selvfølgelig må de passe på ikke at ramme hovedgærdet. Det er under alle omstændigheder godt at sove som en engel.
Det er jo egentlig lige til, at sådan må det være, for det er vel utænkeligt, at englene sover skidt 😉