Tid

Hvor blev tiden af? Spørger vi, som om den gemmer sig under sofaen. Hvornår begyndte tiden at gå? Eller gik den allerede før Big Bang?

StopurMange tænkere har taget sig tid til at filosofere over tid. Aristoteles og Newton for bare at nævne to, og man skal sikkert være godt begavet for ikke at blive tosset af det.

Så det lader jeg være med, men det er harmløst at lege med ordene og paradokserne.

Tid er centralt for meget, og meget giver kun mening som funktion af tid. Tid fylder sproget og fragmenterer vores liv.

Vi har tid til næsten alt: Sommertid, spisetid, agurketid, krisetid, kvalitetstid, sengetid – fortsæt selv. Vi har endda tid til det tidløse og overtid til det, vi ikke har tid til.

Alting tager tid, og alligevel bruger man tidtagere og tidsrøvere. Tid kan være et flydende begreb, og det må være den tid, vi spilder. Som kaffe af et timeglas.

Tiden går uden ophør og er irreversibel. Alligevel siger vi af og til, at den står stille, og nogen vil sågar skrue tiden tilbage. Det er umuligt, men alligevel eksisterer Det Konservative Folkeparti.

Det er lidt af et paradoks (ikke bare navnet), ganske som at nogen ikke følger med tiden, selvom man ikke kan andet, til man bliver fortid.

Vi bruger datid om tiden, der er gået, og før nutid om datiden nærmest nutiden. Nutiden er før nutid om et øjeblik, og fremtiden er kommende nutid og datid.

Vi taler også om den sidste tid og de sidste dage, selvom vi ikke mener, at tiden går i stå og slutter. Det er bare en upræcis vending om før nutiden, medmindre man er religiøs og snakker om undergangen.

Således er den sidste tid fløjet af sted for mig, og jeg ved knap, hvad jeg lavede onsdag i sidste uge. Det går ligesom ud i ét.

Hvis jeg havde skrevet dagbog, fra jeg fyldte 20, ville jeg nu kunne læse om 15.345 dage i fortiden. Nøjagtig. Med skudår og hele molevitten.

Men det har jeg ikke, og jeg sparede således en masse papir, til computeren kom og tog tiden.

Og nu er tiden gået for dette indlæg. Jeg må hellere følge efter den. Den sidder nok og går i tidsrummet.

/Eric

16 tanker om "Tid"

  1. Anni

    Selvom tiden går, så kommer den jo,også. Tænk om vi kunne hensætte ikke forbrugt tid – til senere brug!!

    Svar
  2. Christian Gottschalck

    Herligt og virtuost skriv, der leder tanken hen på vor store digter, Benny Andersen, der som bekendt ofte fabulerer om begrebet: tid. Det fine ved dette indlæg er blandt andet, at dine vinkler på emnet er nogle andre end Bennys.

    Svar
    1. Eric

      Jeg må med skam melde, at jeg ikke kender Bennys vinkler på tid, ud over at kaffen snart er klar, men det er ikke slemt, når man elsker kaffe (espresso, per favore!).

      Svar
      1. Christian Gottschalck

        Vil det sige, at du for eksempel ikke kender digtene: “Tiden”, “Tiden og Storken”, “På høje tid” eller “Klokken”?

        Skulle det virkelig være tilfældet, findes de alle i Benny Andersen: Samlede Digte 1960 – 1996; men her er de, hvis du skulle føle dig fristet:

        Tiden

        Vi har tolv ure i huset
        alligevel slår tiden ikke til.
        Man går ud i sit køkken
        henter kakaomælk til sin spinkle søn
        men når man vender tilbage
        er han blevet for gammel til kakaomælk
        kræver øl, piger og revolution
        Man må udnytte tiden, mens man har den
        Ens datter kommer hjem fra skole
        går ud for at hinke
        kommer ind lidt efter
        og spør om man vil passe den lille
        mens hun og manden går i teatret
        og mens de er i teatret
        rykker den lille med noget besvær
        op i 3. G.
        Man må udnytte tiden, mens man har den
        Man fotograferer sin hidtil unge hustru
        med blodrigt sigøjnertørklæde,
        men næppe er billedet fremkaldt
        før hun forkynder at det så småt
        er hendes tur til at få folkepension
        så sagte vågner enken i hende
        Man vil gerne udnytte tiden,
        men den blir væk hele tiden
        hvor blir den af
        har den nogensinde været der
        har man brugt for megen tid
        på at trække tiden ud
        Man må benytte tiden i tide
        flakke om en tid uden tid og sted
        og når tiden er inde
        ringe hjem og høre
        “De har kaldt 95949392?
        Der er ingen abonnent på det nummer”
        Klik

        Tiden og storken

        Jeg har hørt om tiden
        jeg har hørt den kan være lang
        jeg har hørt den kan slippe op
        at man kan vinde eller tabe den
        at den kan være ordentlig eller kostbar god eller dårlig
        ude eller inde
        jeg har hørt meget om tiden
        men jeg har aldrig set den

        Som barn forestillede jeg mig tiden
        som en stor smuk fugl
        nærmest en stork
        fordi jeg havde hørt
        at tiden kunne flyve
        men også at den til tider
        stod fuldstændig stille

        Jeg elskede tiden den gang
        tiden med sit lange røde næb
        stående på sit ene røde ben
        bøjet over en mørk dyb dam
        inden den langsomt foldede
        sine brede hvide vinger ud
        og svævede i timevis
        mellem himmel og endeløse enge
        Men senere blev jeg forvirret
        da jeg hørte
        om tidens tand
        om spild af tid
        at tid i virkeligheden var penge
        eller at tiden var af lave
        og den slags
        så efterhånden mistede jeg
        min barnetro på storken
        og faktisk har vi nu
        langt færre storke i Danmark
        end vi havde på den tid
        da jeg troede på dem

        Jeg har hørt om tiden
        jeg har skrevet digte om tiden
        jeg har skrevet og hørt meget om tiden
        jeg har haft min tid
        somme tider er jeg endog
        nået frem til tiden
        men jeg har stadig ikke set den.

        På høje tid

        Det er på tide
        vandet koger
        jorden brænder
        verden venter
        da Alexander var på Cæsars alder
        var han allerede Den Store
        da Cæsar var i min alder
        var han allerede færdig
        de spildte ikke tiden
        tiden spildte ikke dem
        de brugte tiden som en skjorte
        sov med den på
        spiste med den på
        blev begravet i den.
        Og her sidder jeg
        holder avis
        holder jul
        holder igen
        lader bedrifter gå min næse forbi
        i håbløs restance med opdagelser
        verden venter ikke.
        Da Mozart var fem år
        da Jesus var tolv
        da Columbus lettede anker
        da Homer
        da Rembrandt
        da Pasteur
        da Darwin
        da Dalgas
        da Gama
        Damokles
        det er på høje tid
        det er over tiden
        min hat
        min frakke
        mine cykelspænder
        det er nu eller aldrig.

        Klokken

        Hvad er klokken spørger du
        kvart over nærmeste fortid
        i par minutter i fremtiden
        langt over den tid
        da børnene var små
        og det var langt over deres sengetid
        langt over Bro Bro Brille
        hvor klokken konstant var elve

        Klokken er ikke en klokke
        den er mange
        den er ét
        klokken er en slavepisker
        klokken er en frelsende engel
        klokken er en klovn
        klokken er måske et kvarter foran
        klokken kan man ikke regne med
        klokken regner ikke med tiden
        klokken er ligeglad med tiden
        klokken undergraver tiden
        som myreløven på bunden af sit sandkrater
        hvor travle myrer skrider ned

        Klokken er et løftet øjenbryn
        en finger på læben
        et kys på den trætte pande
        klokken er næsten ingenting
        klokken er kun lidt i os
        så længe vi giver os god tid til hinanden.

        Svar
  3. Henny Stewart

    Ja, det er noget værre noget. Tænk fx på forskellen mellem “for tidligt” og “fortidigt”. Hvilke betydningforskelle, et enkelt ekstra bogstav eller et mellemrum kan give anledning til.

    Tidligere har jeg været overbevist om, at vores tidopfattelse måtte og skulle være lineær og ikke cirkulær, som i fortidens mere “primitive” samfund. Jeg synes desværre, det cirkulære kommer mere og mere frem igen. Samme ondskab og modbydeligheder, bare i lettere moderniserede jakkesæt …

    Tiden løber, og den løber hurtigere og hurtigere, jo mere, man har haft af den.

    Jeg beundrer din leg med sproget!

    Svar
    1. Eric

      Cirkulær, ja. Vi siger, at man skal lære af historien, og det gør man så ved at gentage nedrighederne.
      Tidens hast som funktion af alder kender de fleste. Kun i køer går den stadig langsomt 🙂

      Svar
  4. Jørgen

    Storartet, storartet.

    Jeg kom straks til at tænke på et af de plejehjem jeg tidligere underviste på. Man havde aldrig tid nok til opgaverne, og vi fik meget fornøjelse af at drøfte en bemærkning fra en deltager: Tiden løber med mig.

    Time management er en umulighed. Det går bedre med Life management.

    Svar
  5. Eric

    “Tiden løber med mig” – herligt 🙂

    Time management er konsulentsprog, og life management er der nu også mange, der har svært ved, medmindre man med udtrykket mener, at man styres af livet. Det har ofte slået mig, i hvor høj grad folks liv styres af tilfældigheder.

    Svar
    1. Christian Gottschalck

      “Life is what happens while you are busy making other plans”… (John Lennon).

      Svar
  6. Ellen

    Skønt indlæg 🙂
    Jeg kom også straks til at tænke på et af mine yndlingsdigte, som netop er ‘På HøjeTid’ af Benny Andersen. Det er simpelthen (også) genialt skrevet.
    Dengang det blev meget moderne med Time Managers, døbte min søster fluks sin om til Time Damager, som hun syntes var et mere dækkende udtryk for den.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *