Hvor blev tiden af? Spørger vi, som om den gemmer sig under sofaen. Hvornår begyndte tiden at gå? Eller gik den allerede før Big Bang?
Mange tænkere har taget sig tid til at filosofere over tid. Aristoteles og Newton for bare at nævne to, og man skal sikkert være godt begavet for ikke at blive tosset af det.
Så det lader jeg være med, men det er harmløst at lege med ordene og paradokserne.
Tid er centralt for meget, og meget giver kun mening som funktion af tid. Tid fylder sproget og fragmenterer vores liv.
Vi har tid til næsten alt: Sommertid, spisetid, agurketid, krisetid, kvalitetstid, sengetid – fortsæt selv. Vi har endda tid til det tidløse og overtid til det, vi ikke har tid til.
Alting tager tid, og alligevel bruger man tidtagere og tidsrøvere. Tid kan være et flydende begreb, og det må være den tid, vi spilder. Som kaffe af et timeglas.
Tiden går uden ophør og er irreversibel. Alligevel siger vi af og til, at den står stille, og nogen vil sågar skrue tiden tilbage. Det er umuligt, men alligevel eksisterer Det Konservative Folkeparti.
Det er lidt af et paradoks (ikke bare navnet), ganske som at nogen ikke følger med tiden, selvom man ikke kan andet, til man bliver fortid.
Vi bruger datid om tiden, der er gået, og før nutid om datiden nærmest nutiden. Nutiden er før nutid om et øjeblik, og fremtiden er kommende nutid og datid.
Vi taler også om den sidste tid og de sidste dage, selvom vi ikke mener, at tiden går i stå og slutter. Det er bare en upræcis vending om før nutiden, medmindre man er religiøs og snakker om undergangen.
Således er den sidste tid fløjet af sted for mig, og jeg ved knap, hvad jeg lavede onsdag i sidste uge. Det går ligesom ud i ét.
Hvis jeg havde skrevet dagbog, fra jeg fyldte 20, ville jeg nu kunne læse om 15.345 dage i fortiden. Nøjagtig. Med skudår og hele molevitten.
Men det har jeg ikke, og jeg sparede således en masse papir, til computeren kom og tog tiden.
Og nu er tiden gået for dette indlæg. Jeg må hellere følge efter den. Den sidder nok og går i tidsrummet.
/Eric
Skønt indlæg 🙂
Jeg kom også straks til at tænke på et af mine yndlingsdigte, som netop er ‘På HøjeTid’ af Benny Andersen. Det er simpelthen (også) genialt skrevet.
Dengang det blev meget moderne med Time Managers, døbte min søster fluks sin om til Time Damager, som hun syntes var et mere dækkende udtryk for den.
Ja, man skal kalde tingene ved rette navn!
🙂 Så herlig og morsomt skrevet!
🙂
“Tiden løber med mig” – herligt 🙂
Time management er konsulentsprog, og life management er der nu også mange, der har svært ved, medmindre man med udtrykket mener, at man styres af livet. Det har ofte slået mig, i hvor høj grad folks liv styres af tilfældigheder.
“Life is what happens while you are busy making other plans”… (John Lennon).
Storartet, storartet.
Jeg kom straks til at tænke på et af de plejehjem jeg tidligere underviste på. Man havde aldrig tid nok til opgaverne, og vi fik meget fornøjelse af at drøfte en bemærkning fra en deltager: Tiden løber med mig.
Time management er en umulighed. Det går bedre med Life management.
Ja, det er noget værre noget. Tænk fx på forskellen mellem “for tidligt” og “fortidigt”. Hvilke betydningforskelle, et enkelt ekstra bogstav eller et mellemrum kan give anledning til.
Tidligere har jeg været overbevist om, at vores tidopfattelse måtte og skulle være lineær og ikke cirkulær, som i fortidens mere “primitive” samfund. Jeg synes desværre, det cirkulære kommer mere og mere frem igen. Samme ondskab og modbydeligheder, bare i lettere moderniserede jakkesæt …
Tiden løber, og den løber hurtigere og hurtigere, jo mere, man har haft af den.
Jeg beundrer din leg med sproget!
Cirkulær, ja. Vi siger, at man skal lære af historien, og det gør man så ved at gentage nedrighederne.
Tidens hast som funktion af alder kender de fleste. Kun i køer går den stadig langsomt 🙂
Herligt og virtuost skriv, der leder tanken hen på vor store digter, Benny Andersen, der som bekendt ofte fabulerer om begrebet: tid. Det fine ved dette indlæg er blandt andet, at dine vinkler på emnet er nogle andre end Bennys.
Jeg må med skam melde, at jeg ikke kender Bennys vinkler på tid, ud over at kaffen snart er klar, men det er ikke slemt, når man elsker kaffe (espresso, per favore!).
Vil det sige, at du for eksempel ikke kender digtene: “Tiden”, “Tiden og Storken”, “På høje tid” eller “Klokken”?
Skulle det virkelig være tilfældet, findes de alle i Benny Andersen: Samlede Digte 1960 – 1996; men her er de, hvis du skulle føle dig fristet:
Tiden
Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til.
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl, piger og revolution
Man må udnytte tiden, mens man har den
Ens datter kommer hjem fra skole
går ud for at hinke
kommer ind lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3. G.
Man må udnytte tiden, mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde,
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden,
men den blir væk hele tiden
hvor blir den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må benytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
“De har kaldt 95949392?
Der er ingen abonnent på det nummer”
Klik
Tiden og storken
Jeg har hørt om tiden
jeg har hørt den kan være lang
jeg har hørt den kan slippe op
at man kan vinde eller tabe den
at den kan være ordentlig eller kostbar god eller dårlig
ude eller inde
jeg har hørt meget om tiden
men jeg har aldrig set den
Som barn forestillede jeg mig tiden
som en stor smuk fugl
nærmest en stork
fordi jeg havde hørt
at tiden kunne flyve
men også at den til tider
stod fuldstændig stille
Jeg elskede tiden den gang
tiden med sit lange røde næb
stående på sit ene røde ben
bøjet over en mørk dyb dam
inden den langsomt foldede
sine brede hvide vinger ud
og svævede i timevis
mellem himmel og endeløse enge
Men senere blev jeg forvirret
da jeg hørte
om tidens tand
om spild af tid
at tid i virkeligheden var penge
eller at tiden var af lave
og den slags
så efterhånden mistede jeg
min barnetro på storken
og faktisk har vi nu
langt færre storke i Danmark
end vi havde på den tid
da jeg troede på dem
Jeg har hørt om tiden
jeg har skrevet digte om tiden
jeg har skrevet og hørt meget om tiden
jeg har haft min tid
somme tider er jeg endog
nået frem til tiden
men jeg har stadig ikke set den.
På høje tid
Det er på tide
vandet koger
jorden brænder
verden venter
da Alexander var på Cæsars alder
var han allerede Den Store
da Cæsar var i min alder
var han allerede færdig
de spildte ikke tiden
tiden spildte ikke dem
de brugte tiden som en skjorte
sov med den på
spiste med den på
blev begravet i den.
Og her sidder jeg
holder avis
holder jul
holder igen
lader bedrifter gå min næse forbi
i håbløs restance med opdagelser
verden venter ikke.
Da Mozart var fem år
da Jesus var tolv
da Columbus lettede anker
da Homer
da Rembrandt
da Pasteur
da Darwin
da Dalgas
da Gama
Damokles
det er på høje tid
det er over tiden
min hat
min frakke
mine cykelspænder
det er nu eller aldrig.
Klokken
Hvad er klokken spørger du
kvart over nærmeste fortid
i par minutter i fremtiden
langt over den tid
da børnene var små
og det var langt over deres sengetid
langt over Bro Bro Brille
hvor klokken konstant var elve
Klokken er ikke en klokke
den er mange
den er ét
klokken er en slavepisker
klokken er en frelsende engel
klokken er en klovn
klokken er måske et kvarter foran
klokken kan man ikke regne med
klokken regner ikke med tiden
klokken er ligeglad med tiden
klokken undergraver tiden
som myreløven på bunden af sit sandkrater
hvor travle myrer skrider ned
Klokken er et løftet øjenbryn
en finger på læben
et kys på den trætte pande
klokken er næsten ingenting
klokken er kun lidt i os
så længe vi giver os god tid til hinanden.
Ja, sikke han kan! Tak 🙂
Velbekomme! 🙂
Selvom tiden går, så kommer den jo,også. Tænk om vi kunne hensætte ikke forbrugt tid – til senere brug!!
Ja, opspare tid (og måske endda få renter!) i stedet for at spare den 😉