Omkring tre uger ventede jeg på de nye briller. I går kom de så, og de er lige i øjet. Hjertet er også på rette sted, men herom senere.
For år tilbage blev armene for korte, og jeg fik briller med glidende overgang. Optikeren forklarede, at afstandsbedømmelsen godt kunne drille lidt i starten.
Jeg skulle derfor passe på den første tid, når jeg gik ned ad trapper, og han steg yderligere i min agtelse, da han tilføjede, at jeg nok ikke skulle støvsuge den næste uge.
For et stykke tid siden begyndte armene igen at blive for korte. I starten tænkte jeg ikke over det, men kompenserede bare ved at bruge mere af læsefeltet.
Pludselig var det dog for meget. Jeg begyndte at bruge læsebrillerne til skærmarbejde, og der var ansats til hovedpine, fordi de andre briller var for stærke.
Jeg fik taget øjemål til skærmbriller (betalt af arbejdsgiveren), og hos min egen optiker fik jeg bestilt nye ”normale” briller.
Der ville gå et par uger, sagde begge, men der gik ca. tre. I går formiddags var der SMS om, at skærmbrillerne kunne hentes, og kl. 16 var der besked fra min egen optiker.
Skærmbrillerne ligner forvoksede sygekassebriller – der ruttes ikke med penge til modestel, og det er OK. Hvis jeg lod håret gro, ville jeg ligne en aldersstegen Harry Potter.
De nye ”rigtige” briller (to par) var ikke billige. Stellene var pebrede, og glassene fra Zeiss er de bedste, man kan få, men de er alle pengene værd.
Når man ser så dårligt ud som jeg (ca. -8), skal brillerne bare være i orden, og jeg kan ikke underdrive velværet ved igen at have perfekt slebne glas, så jeg ser godt på alle afstande, og øjet får hvile.
Hvad hjertet er fuldt af
I går var også dagen, hvor hjertet skulle ultralydsscannes m.m., og den gode nyhed er, at pumpefunktionen nu, knap et år efter indlæggelsen, er helt normal, hvor den var nede på ca. en fjerdedel, da jeg blev indlagt.
Jeg så noget af ”ultralyds-filmen” og er ret imponeret af de billeder, teknikken kan fremtrylle af hjertet i bevægelse. Computeren kan beregne pumpefunktionen, men lægens vurdering er selvfølgelig afgørende.
Den daglige dosis af medicin blev derfor reduceret, så det var en god dag.
Lægen undrede sig dog over, at jeg ikke var blevet indkaldt til varmebehandling (”ablation” – hvor de brænder signalveje over), da det var anbefalingen, da jeg blev udskrevet.
I dag ringede hun så. Det var vist et administrativt kiks, at der ikke var planlagt ablation. Hun og hendes kollegaer anbefaler behandlingen.
Med hendes ord er jeg jo ung (sic!), og der er mange år endnu, hvor jeg igen kan blive ramt af forkammerflagren.
Indgrebet er forholdsvis ukompliceret, og succesraten er høj, så jeg sagde selvfølgelig ja. Det er bedre at få det gjort nu, hvor alt fungerer, end vente på tilbagefald, og hvis den latente risiko for tilbagefald kan minimeres, er det jo godt.
Det bliver måske til oktober, og hvis efteråret ligner sommeren bare en lille smule, skal varmebehandling være særdeles velkommen.
/Eric
Jeg var ikke på briksen i 3 timer, ej heller mærkede jeg noget til overbrændingen. Dette er dog forskelligt fra person til person. Men det er med at ligge helt stille, derfor er narkosen nok at foretrække.
Dejligt at hører at du nu kan blive ablateret. Jeg har selv stor glæde af en His-ablation, som jeg fik for 7 år siden. Indgrebet er ikke voldsomt, nogle steder foretages dette i narkose, det var nu ikke tilfældet for mit vedkommende. Det giver ro, når der igen er styr på strømforsyningen.
God weekend
Ja, det bliver godt med et ekstra forsvarsværk mod tilbagefald. De skriver, at det foregår i lokalbedøvelse, men hvis det vitterlig tager op til 3 timer, er jeg nu ikke fri for at foretrække narkose, for helt smertefrit er det næppe, og det er sgu længe at ligge musestille med vågen bevidsthed om, at de roder rundt i de indre organer. Jeg ser frem til det som en rodbehandling hos tandlægen.
Hjerteligt tillykke (hehe!) med pumpefunktionen, Eric! Det lyder sørme godt. Også tillykke med de nye “glasøjne”!
Har du set filmen, “En Kort En Lang”? På et tidspunkt kører Jørgen (Troels Lyby) galt i sin bil og får så store skader på sit ene øje, at han må have det fjernet. En dag, mens han – blot midlertidigt udstyret med en veritabel sørøverklap – venter på at få en protese i stedet for det ubrugelige øje, skænker han vin op til en ven, men hælder ved siden af glasset, hvorefter følger denne herlige replik: – Jeg kan simpelthen ikke bedømme afstande længere. Kæft, jeg glæder mig til at få det glasøje; jeg kan ikke se en skid gennem den her klap! 😉
Apropos afstandsbedømmelse: For nogle år siden insisterede min dengang betydeligt yngre søn på, at han og jeg under en sommerferie i København skulle ind i Palads og bivåne “Kung Fu Panda 3”. Filmen vistes i 3D, så vi blev begge udstyret med særlige briller til formålet. Jeg havde før filmen absolut ingen anelse om, at man kan komme til at fejlbedømme afstande umiddelbart efter at have set film i 3D; men jeg skal love for, at det gik op for mig, da vi efter filmen skulle gå ned af de store og brede trapper, som biografen er udstyret med: Jeg fejlbedømte afstanden til det første trin ned; trådte helt forkert og nærmest fløj ned ad trappetrinene og (da disse ophørte) hen ad gulvet! Det har helt sikkert set utroligt komisk ud, og min søn undlod da heller ikke at slå en høj latter op. Heldigvis slap jeg på mirakuløs vis med nogle knubs, men så morsomt, synes jeg nu heller ikke, det var. Og så var det i øvrigt en elendig film, naturligvis! 😉
Tak og tak! Jeg har ikke set de nævnte film, men for mit indre øje kan jeg sagtens se din trappetur for mig – både i hurtig og langsom gengivelse 😉
Nå, men det var da godt, at du slap med knubs og sønnens latter. Det kunne være gået gruelig galt. I ejendommen, hvor vi boede for år tilbage, faldt en beboer på trappen, fik hovedet ind mellem balustrene – og døde!
Ja, der var jeg så en anelse heldigere! Men man skal passe på sig, mens man har sig!
Jeg har også haft læsefelt i mange år, og alligevel har jeg de sidste 8-9 år haft skærmbriller, fordi nakken hele dagen måtte lægges tilbage for at ramme læsefeltet. Det bliver man hurtig svimmel af. Alligevel er mine arme både for korte og for lange. Jeg kan sagtens læse en telefonbog, eller den skrift der er mindre, uden briller, men ikke ret godt med briller, men jeg kan ikke se klart en meter frem, uden brug af briller. Synet er noget underligt noget.
Det lyder godt med dit hjerte. Det er trods alt en af de vigtigste funktioner i kroppen.
Jeg er så småt begyndt at vende tilbage til min blog.
Ja, synet er en indviklet størrelse, og det er en god forretning for optikerne, at synet ændrer sig med alderen og øjets “stivhed”.Over en vis alder skal man have skærmbriller, sådan er det. I modsætning til dig er jeg nærsynet, og hvis jeg tager brillerne af og går tæt på objektet, har jeg en fremragende “lup” 🙂
Med blogs som med så meget andet kan det være godt med en pause i ny og næ.
Hvor er det bare dejligt at hjertefunktionen nu er oppe på det normale igen. Og godt at de fik fanget svipseren, for jeg har godt hørt at unge (det er jo dejligt at tilhøre den gruppe) har god gavn af ablation.
Og så er det skønt, når synet er rigtigt og brillerne ligeså. Jeg overvejer skræmbriller, men kan ikke rigtig finde ud af, om det er nødvendigt.
Målingen/scanningen bekræfter bare mit eget indtryk, men det er alligevel rart at få det bekræftet.
Skærmbriller bliver med sikkerhed nødvendige – og sikkert mere end ét par inden du trækker dig tilbage. Om de er det nu, kan en synsprøve afgøre, så sådan en skal du afgjort bestille. De rigtige briller i rette tid kan afværge megen hovedpine og træthed.
Mvh. den unge mand 😉
Det med selfies er ikke lige mig 😉 Men du har ret i, at det er en dyr fornøjelse med nye briller. Kan man bruge det gamle stel, kan det dog hurtigt barbere noget af prisen.
Jeg ser ikke just frem til indgrebet, man er vel lidt pivet, men det ville være dumt at sige nej, når det reducerer den statistiske sandsynlighed for tilbagefald rigtig, rigtig meget. Det er den rette tid at gøre det, når man er ovenpå og ikke skranter.
Nye briller er så fedt – også/især hvis man ikke bør støvsuge! Fornemmelsen af pludselig at kunne se igen er fantastisk. Jeg kunne ikke lade være at le ad din alderstegne Harry Potter. Sender du ikke et billede? Jeg går og lurer på nye glasøjne. Har været hos øjenlægen, som sagde at der skulle “mere plus i”, det er bare så forbistret dyrt at gøre armene kortere igen.
Jeg måtte slå ablation op. Det skal du da helt sikkert tage imod.
Hvor er det dejligt, at alt nu ser så fint ud. Det er trods alt det mest livsvigtige organ af alle.