Myggene på Leros

Intet paradis uden slange, og på Leros er slangen myg. De er her ikke i junglemængder, men nok til at give os et let mæslingelook.

MygDet er værst for Helle. Hvor mine stik bliver til små, røde knopper, der klør en dags tid, kan hun slå voldsomt ud med røde plamager og hævelse i flere dage.

Om aftenen dufter hun som lemonade af afværgende citronella, men med stik i normalt tækkeligt tildækkede kropsdele kan man konkludere, at myggene især slår til om natten.

Vi gør ellers, hvad vi kan, for at holde dem ude. Der er myggenet for vinduerne, og terrassedøren lukker vi, før myg normalt går på vingerne.

Men de må have uddannet en specialstyrke, som flyver ind om dagen, hvor donorerne mindst venter det, og så venter de tålmodigt på, at ofrene sover sig forsvarsløse.

De har også udviklet stealth-egenskaber, for jeg hører kun deres højfrekvente vingeslag, hvis de kommer tæt på øret, og MIN HØRELSE ER IKKE NEDSAT.

Jeg har patruljeret for lukket dør og tjekket vægge og hjørner uden at se nogen ventende overfaldsinsekter ud over et par edderkopper, der må betragtes som allierede.

Ikke desto mindre er de der, bæsterne, og i morges prøvede et splejset eksemplar at komme gennem glasset ud til friheden, hvilket jeg gerne hjalp den med.

Hvorfor den ikke havde taget for sig af retterne, ved jeg ikke. Måske var det en han, der havde ladet sig lokke på afveje af blodtørstige hunner; et ikke ukendt tema.

Den danske citronella, som Helle parfumerer sig med, synes lidet effektiv, så i går købte vi et nyt afskrækkelsesvåben på et apotek i Lakki, en spray til knap 9 euro.

Håbet er, at man hernede ikke er så pylrede som Sundhedsstyrelsen og tillader mere potente håndkøbsmidler end citronvand. Vi er ikke nervøse for bivirkninger: Helle er ikke gravid, og ingen af os er mindreårige.

Endelig er der det gode, gamle proportionalitetsprincip, hvor truslens alvor afgør, hvilken kaliber man forsvarer sig med.

Først måtte vi dog vente en rum tid på apoteket. To mænd optog hver deres farmaceut, og de købte ind til hver deres plejehjem, er jeg sikker på. Endelig blev det vores tur.

Apoteket havde et arsenal af kemiske våben, så det er afgjort ikke kun os, der oplever myggene som et problem.

Først under hårdt pres anbefalede damen et præparat frem for andre, men jeg fik egentlig det indtryk, at hun ikke anede, hvad forskellen var, og gik efter prisen.

Nu må vi se, om oprustningen hjælper. I krig gælder alle kneb.

Lakki

Efter våbenhandelen gik vi tur i Lakki, som er hovedbyen på Leros. Byen blev anlagt af italienerne pga. den enestående naturhavn, og arkitekturen er helt anderledes end normalt i Grækenland – sådan en slags fascistisk funktionalisme.

Der er et underligt miks af småbutikker, og vi fandt ikke noget af det, vi søgte. En DVD-forretning havde ud over film kun nogle få, støvede musik-CD’er, og det var pubertetspop fra en ende af uden bouzouki-nerve.

Vi kiggede også efter et termometer, men det nærmeste, vi kom, var en vejrstation, og det var overkill.

Feriestemning i Lakki

Så vi slog os ned på havnekanten med et par colaer, nød parasolskyggen og brisen. En passerende cyklistturist sagde ”kali mera” (goddag) til de fire ældre mænd ved nabobordet, og siden råbte de henrykt ”kali mera!” til resten af cyklistselskabet.

Så cykelturisterne fik en oplevelse: ”De indfødte råber goddag og er glade!”

På den anden side af bugten kunne man ane den forfaldne bygning, som engang var et psykiatrisk hospital, hvor patienter fra hele Grækenland fik en gruopvækkende behandling.

Fra havnefronten i Lakki

Fra havnefronten i Lakki. Det gamle hospital anes i midten.

Det er heldigvis historie nu, men noget hænger ved Leros som en skygge, det er ikke noget, man gerne taler om. Man reklamerer jo heller ikke med, at der er myg.

Leros var også et af de steder, hvor juntastyret internerede politiske modstandere, og det var ikke med henblik på resocialisering.

Fortiden og lidt skamfuldhed er sikkert medvirkende til, at Leros ikke er så opreklameret, og at der ikke er så mange turister.

Det sidste gør ikke os noget, og der er såmænd ikke flere myg på Leros end på andre øer, om end alternative navne som Stikinakki eller Moskitonok kunne overvejes som mere beskrivende.

Relateret:

10 tanker om "Myggene på Leros"

  1. Anni

    Ja, jeg kan da lige meddele, at selvom I var blevet i Aalborg (hvor vejret igen er blevet trist og regnfuldt) kunne I også møde mygggene og også mest om natten, jeg er blevet “overfaldet” adskillige gange og har nu investeret i en elektrisk myggefanger ca 50 cm høj og lyser kraftigt blåt om natten, og som efter sigende skulle være effektivt.
    Jeg har også undret mig over, at jeg ikke som tidligere hørte myggene om natten og tænkte at det måske skyldes at jeg er blevet dårligere til at høre!
    Håber at jeres nye mygge forebyggende indkøb hjælper og ønsker jer god ferie.

    Svar
    1. Eric

      Du har altid været god til at trøste! Vi har knaldet et par myg i dag, og de er usædvanligt små, og det er sikkert derfor, vi ikke hører dem. Jeg er AFGJORT ikke blevet (ret meget) dårligere til at høre 🙂

      En myggefanger på ca. 50 cm er nok for velvoksen til at rejse rundt med, og tak – vi stornyder ferien!

      Svar
  2. Jørgen

    Ikke godt med de myg. I må have staldsjok med næste gang.
    Internerede patienter og politiske modstandere er ikke altid behandlet lige godt. Havde vi ikke dårekister engang?

    Svar
    1. Eric

      Staldsjok skal jeg have googlet. Og jo, vi havde dårekister engang, og det var heller ikke usædvanligt, at en bonde fik penge af sognet for at tage sig af en dåre, som så blev “indplanket”. Ret uhyggeligt menneskesyn.

      Svar
  3. Stegemüller

    Forbandede myg, og frygtelige sindssyge hospital.! Ingen af delene er det til at gøre noget ved. I gør jeres bedste, og måske er det tilladt. Begge dele er formentlig til det at tørre med at være på hospital 14 dage på Leros?

    Svar
  4. Lisa

    For flere tiår siden, den gangen man fortsatt leste og samlet på reisehånd-bøker, lokket Leros. Men nettopp pga lesning om de politiske tilstander og ’sykehusene’, bleknet interessen. Dumt? Leros har likevel fortsatt å lokke. Senest ved siste besøk på Kalymnos i mai, men sånn ble det ikke. Sørens helseproblemer 🙂 Kanskje neste år. Derfor Glad for dine og Helles beretninger 🙂 –

    Visst er andre øygrupper flotte, Kykladene ikke minst. Men Dodokanesene har på ett vis en annen sjel. Ujålete,usnobbete. Men myggen er altså en plage også der (Antiparos overgår).
    Autan stick er m i n løsning. Klar for bruk i håndbagasjen, før man går ned flytrappen. Smør på kroppen, smør diskré under bordet, på stolen, langs vinduet før man legger seg. Gammeldags maletape langs dørkarmen etc. Og myggmaskin, med tabletter, på dagtid. Giftig som fy. Men effektiv som tusen!

    Svar
    1. Eric

      Vi kom aldrig videre end Dodekaneserne, hvor vi har det så godt. Der er med sikkerhed andre, dejlige steder, men venlige Leros passer os godt. Lars, som besøgte os, havde besvær med at finde en “turistshop”, hvor han kunne finde en T.shirt.

      Tak for dine myggetips, de er meget velkomne! Malertape fx lyder som et simpelt og effektivt tiltag, for der er jo aldrig et vindue eller en dør, som slutter helt tæt på disse øer. Myggemaskinen kræver mere research (where to buy?), og “Autan stick” kender jeg ikke, men Google kan vel hjælpe 🙂

      Svar
  5. Ellen

    På danske apoteker kan man købe Autan, som er særdeles effektivt og intet har med citronolie at gøre. Lægen anbefalede det også mod malariamyg i Sydafrika, og jeg er da heller aldrig blevet stukket af hverken afrikanske eller nordiske myg, hvis jeg husker min Autan, selv om myggene er helt vilde med mig. Jeg reagerer også ret meget på dem, så jeg er ikke i tvivl, hvis skidtet ikke virker, men det gør det.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *