Grækenland til salg

På Leros kan man ikke undgå at bemærke de mange skilte med ”Til salg”. Der er rigtig mange, og det er ikke kun på Leros.

Til salg

Krisen og trojkaens sparekrav mere end syvdoblede ejendomsskatterne, og det græske ejendomsmarked kollapsede.

Man indførte bl.a. en m²-skat, som opkræves af elselskaberne. Grækenland har ikke et effektivt person- eller ejendomsregister, men elselskaberne ved, hvem deres kunder er.

Den årlige ejendomsskat kan nu svare til en månedsløn eller mere, men det afhænger selvfølgelig af boligen, og hvad man tjener – hvis man da har arbejde og tjener noget.

Pensionister oplevede i de samme år en kraftig nedsættelse af pensionen, og mange har nu ikke råd til at sidde i deres bolig, selvom den måske er købt og betalt for 20 år siden.

For saleFølgelig er rigtig mange ejendomme sat til salg, men skønt priserne er faldet måske 50 %, er der kun få, der tør og kan købe.

Lidt opløftende er det, at velhaverne nu også betaler ejendomsskat, men det hjælper hverken menigmand eller pensionisten stort.

Grækenland er til salg, og der er ingen købere.

Som det er nu, låner Grækenland penge til at betale gammel gæld, og det er skruen uden ende. Hvert nyt lån er blevet ledsaget af krav, som har forstærket recessionen og forværret grækernes betalingsevne.

Vil man læse mere om ejendomsmarkedets kollaps, er her en artikel fra 2014 i The Guardian: Home ownership in Greece ‘a sick joke’ as property market collapses

Er der håb?

IMF siger åbent, at den eneste løsning er at eftergive noget af gælden, så der kan afdrages på resten. Det er det eneste håb for Grækenland, og for at kreditorerne kan få blot nogen af deres penge.

For saleMen det er der ikke politisk vilje til i EU (især Tyskland). En dunkel, politisk dagsorden står i vejen for rationelle løsninger.

Måske frygter man, hvad det vil afstedkomme i andre gældsplagede EU-lande, især Sydeuropa, men som sagt er dagsordenen dunkel.

Der er skrevet mangt og meget om ansvar og uansvarlighed, men de eneste vindere er storbankerne. De lånte grækerne penge uden sikkerhed, og fik deres risiko løskøbt af skatteyderne i Tyskland, Frankrig m.fl.

Taberne er Grækenlands befolkning og skatteyderne i EU, som ufrivilligt overtog de dårlige lån.

Til salg-skiltene falmer i den græske sol.

Relateret:

4 tanker om "Grækenland til salg"

  1. Stegemüller

    Uha stakkels grækere, det lyder slemt. Det, med at optage nye lån til at betale gamle lån, minder om det vi herhjemme kalder “kviklån”, som der er ufatteligt mange, der sælger. Hver gang jeg ser den type tilbud på Facebook anmelder jeg dem som spam.

    I Grækenlands tilfælde er der vel kun at håbe på eftergivelse, men det har nok trange kår, som du også skriver.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er smalhans for de fleste, og med den politik, EU fører, har de ikke udsigt til at få nogle af de penge tilbage, de lagde ud for at redde bankerne. Økonomisk idioti, politisk – tja, hvem ved? Heldigvis er DK hverken med i finanspagtsshowet (om end regeringen Thorning hoppede i sidevognen) eller euroen, så vi har ingen penge ude at svømme i det Ægæiske Hav.

      Svar
  2. Jørgen

    Det er trist læsning. Jeg synes ellers jeg har set at det går bedre i Grækenland, men det synes jo ikke at have meget med de trange kår at gøre.
    Har du overvejet at gøre et billigt indkøb?

    Svar
    1. Eric

      Det sidste først: Nej, jeg kunne ikke drømme om at købe fast ejendom i udlandet og frivilligt pådrage mig et drivanker.
      Mht. at det skulle gå bedre, afhænger det af øjnene, som ser. Inden for den offentlige administration er der sket tiltrængte forbedringer i et system, der tidligere var båret af klientisme og var pilråddent.

      EU, som står bag den neoliberale livremspolitik, vil naturligvis gerne have deres politik til at fremstå som succesfuld. Arbejdsløsheden er steget, pensionister er blevet decideret fattige, fattigdom generelt er steget, BNP er faldet, flygtningeproblemet er enormt. Den neoliberale nedskæringspolitik forventede, at når arbejdskraften blev tilstrækkelig billig, ville investeringer strømme til, dynamiske effekter osv. osv.

      Det er ikke sket, og det kommer ikke til at ske. Tværtimod har det (igen) vist sig, at folkets købekraft er en forudsætning for produktion og velstand – især i et så hjemmemarkedsorienteret samfund som det græske. Velstand, der bygger på fattigdom, er kun for de få – det regner i praksis aldrig på degnen.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *