På cykel til Rom og retur

Livet har to faser: før og efter elcyklen. Det er nu ca. 2½ år siden, jeg anskaffede mig Batavus og sagde “pyt!” til bakker og modvind.

VæltepeterCykelcomputeren siger, at Batavus og jeg har tilbagelagt 4336 km, og det svarer til Aalborg-Rom retur med et par afstikkere undervejs.

Det er såmænd ikke så meget. Jeg har en kollega, der cykler væsentligt længere end jeg for at komme på arbejde, men han er også ung og skal holde sig i form i mange år, før han kan gå på pension.

Alligevel er det tankevækkende, hvor langt jeg har cyklet i mit liv. Det svarer sikkert til en 8-9 ture fra Aalborg til Vladivostok lige nord for Nordkorea.

Ifølge Google Maps er det en sviptur på 11.720 km, og så havde jeg med garanti lært mere russisk end ”da”, ”pravda” og ”nastravia”.

På Batavus holder jeg en gennemsnitsfart på ca. 19 km i timen, så de sidste 2½ år har jeg altså cyklet i 228 timer eller 9½ døgn plus den tid, jeg har holdt for rødt lys.

I gennemsnit er det dog kun et sølle kvarter om dagen, i praksis nærmere en halv time, når jeg er i sadlen, fordi der også er weekends og ferier. Det lyder straks mere overkommeligt end 9½ døgn.

Det er fordelen ved at bo i overkommelig afstand til arbejdspladsen: Cykelturen hver vej tager kun et kvarters tid, og med elcyklen er det blevet ligegyldigt, at vi bor ca. 17 meter over havet. Uden hjælpemotor var det nogle stride bakker.

Jeg kommer dog ikke til Rom endsige Vladivostok på cykel. Jeg turde slet ikke cykle i Rom, hvor trafikken er morderisk, og i Vladivostok er der for koldt for min smag.

Men det er også helt fint at flyve til Rom og så cykle herhjemme. Elcyklerne er det bedste, vi har købt i mange år.

/Eric

8 tanker om "På cykel til Rom og retur"

  1. Pia

    De små faste ture, som mine egne på 2×6,5 km til og fra arbejdet, bliver hurtigt til flere km end man lige regner med, men jeg har ikke styr på det samlede antal kilometer. De faste daglige, kan jeg jo regne ud, men jeg cykler langt mere end dette, uden hjælpemotor. Jeg tror jeg venter med hjælpemotor til jeg skal have en elscooter for at komme rundt, så kan jeg køre lige ind Brugsen og handle 🙂

    Svar
    1. Eric

      Selvom det er små ture, løber det hurtigt op på kilometertælleren, når det er næsten hver dag. Når man ikke har prøvet før, er elcyklen en formidabel oplevelse, og første gang synes de fleste, at det er rigtig sjovt. Derefter bliver det en komfort, man meget nødig vil undvære.

      Svar
  2. Ellen

    Jeg kan snildt følge dig med de faser, og jeg skyder omgående de formastelige ned, der siger, at med en elcykel får man jo ingen motion, og at det intet er værd, når man snyder på den måde. Sludder, siger jeg bare, for alternativet til elcyklen var, at jeg overhovedet ikke kom ud at cykle. Så tier de hellige stille 😉
    Men snart starter der en helt anden slags livsfase for dig, og den tror jeg du glæder dig vældig meget til. I den kan man stadig cykle – måske endnu mere …

    Svar
    1. Eric

      Når alternativet er, som du siger, kan det ikke siges klarere. Jeg kan sagtens forestille mig flere og længere opdagelsesture, når arbejdslivet er slut – det er lige med at have tid og energi 🙂

      Svar
  3. Jørgen

    Det skulle vel ellers ikke være et problem at cykle til Rom på en el-cykel, men jeg forstår nu godt ulysten til at cykle i Rom.
    Faktisk førte din historie til en erindring om et par jeg læste om for mange år siden. Når de blev pensionister ville de gå til Rom. Den tanke var ret spændende, men det er nu aldrig blevet til noget.
    Da jeg gik i realskolen cyklede jeg 2 x 7½ km, det blev også til noget. Jeg havde ikke en cykelkomputer, men en kilometertæller monteret på forhjulet og med en lille dims monteret på en ege. Tælleren omsatte omgange til afstand. Det var sjovt.

    Svar
  4. Eric

    Jeg tror nu, at det kan blive bøvlet, hvis cyklen skal have professionel service i fx Alperne, men ellers har du ret. En kilometertæller, som du beskriver, havde jeg også som knægt 🙂

    Svar
  5. Henny Stewart

    Det lyder til, at det var en god investering. Og elcykel eller ej, man får jo stadig motion. Jeg er begyndt at dimle med, om man muligvis kunne få en trehjulet elcykel. Jeg har jo ikke verdens bedste balanceevne mere, men jeg kunne stadig godt tænke mig at være lidt selvtransporterende fra tid til anden, tror jeg nok. Den normale fodcykel med udvendigt pedaltræk, som jeg investerede i for 2-3 år siden, var simpelthen et fejlkøb. Tør ikke bevæge mig ud i trafikken på dyret.

    Svar
    1. Eric

      Det lyder da som en god idé med en trehjulet. Jeg ser jævnt tit sådan nogen futte rundt – det kan gå helt gesvindt, og så kan man fx have cykelkurv foran. Det kan godt være, at de kaldes elscootere eller noget i den dur, men uanset navnet er de smarte.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *