Vi lukker og slukker

Efter mors død er der en del, der skal ordnes, og da jeg er immobil efter operationen, er jeg sluppet med lænestolsarbejdet.

Hvid dueMin søster og svoger har trukket det tungeste læs med kontakt til bedemand m.v., og jeg tager mig så af det, der kan ordnes via telefon og computer. Det har jeg jo også god tid til, mens jeg er sygemeldt.

Det er opsigelser, afbestillinger o.l. Folkeregisteret giver besked til DR, pensions- og forsikringsselskaber o.l., så det går af sig selv.

Jeg har fået en formular til opsigelse af lejemålet i andelsboligforeningen. Vejledningen og huskelister med alt det, man skal, fylder 5 sider, men det er alligevel nok nemmere end at få familiesammenføring.

Jeg har snakket med banken, opsagt antenneforeningen og så mangler der kun et par ting, jeg kan ordne i morgen. Mors ulykkesforsikring i HK havde fået besked, så folkeregisteret har været i gang.

Den emsige præst

Min søster mente bestemt, at mor havde meldt sig ud af folkekirken, så det var den besked, bedemanden fik.

Det var så ikke korrekt, det havde mor ikke fået taget sig sammen til, mens hun endnu kunne.

En fortørnet præst ringede til min søster og sagde, at mor bestemt var medlem, og at vi nærmest brød loven, medmindre vi sendte en tro og love-erklæring på ditten og datten.

Det var lidt uklart, hvad ditten og datten var, så jeg ringede til sjælesørgeren.

Hvis det skal være, kan jeg skrue ned for min normale høflighed, og jeg kunne ikke begribe, hvorfor vi også skulle døje med en emsig præst, der aldrig har set mor.

Jeg frabad os hendes deltagelse i begravelsen, ja hun måtte da gerne komme som enhver anden, men vi ønskede ikke hendes aktive medvirken. Det tog hun ilde op.

Hun begyndte at snakke om begravelsestilladelse (!), og for at slå en prop i, inden jeg for alvor blev vred, spurgte jeg, om det var OK med en mail. Det var det, og det var da ikke fordi, hun ville trænge sig .

Jeg undlod at sige, at det var præcis det, hun gjorde.

Jeg sendte mailen, hvori jeg takkede for hendes henvendelse, og skrev, at vi havde været forkert informeret om medlemskabet, og at det var vores indtryk, at mor helst ikke ville have præst til bisættelsen.

Man skal vælge sine kampe med omhu og hellere give køb på ligegyldigheder end spilde sin tid. Nu kan mor forhåbentlig komme lovformeligt i jorden uden kirkelig røgelse, og det kostede kun en e-mail.

Abonnementet

Nå ja, mor abonnerede også på et ugeblad. Med abonnementsnummeret kunne jeg opsige bladet online.

Jeg skulle angive en årsag, og der var flere at vælge imellem. Da jeg er en sanddru natur, satte jeg flueben ved: ”Jeg læser det ikke mere.”

/Eric

15 tanker om "Vi lukker og slukker"

  1. Stegemüller

    Det kan da ikke være sandt, at man, fordi man er medlem af foreningen Den Danske Folkekirke, så også er tvunget til at tage i mod deres ydelser! Som regel ser vi i kirkelige kredse det omvendte, nemlig at afdøde ikke var medlem, men alligevel vil have del i foreningens ydelser. Den slags ordnes med den stedlige sognepræst (KB). Min personlige holdning i disse situationer vil være et overgreb på afdøde, hvis han/hun har meldt sig ud og ikke har ønsket det, som kirken tilbyder.

    Jeg har altså heller aldrig hør om en “begravelsestilladelse” – og jeg har da været i menighedsrådet i otte år. Hvad går sådan en ud på?

    Svar
  2. Jørgen

    Det er ikke så godt når fornærmethed styrer adfærden, og da slet ikke i en situation denne. Det ville være fint om præsten læste dit indlæg.
    Google giver 48 hits på begravelsestilladelse, hvilket vel antyder at det ikke er et hyppigt anvendt udtryk og derfor velsagtens påfaldende i denne sammenhæng.
    Det er vanskeligt ikke at trække på smilebåndet af det nævnte fluebens placering.

    Svar
    1. Eric

      Jeg kan ikke befri mig for tanken om, at hun tjener en ekstra skilling, hvis hun er ceremonimester, men jeg ved det ikke. Den slags mennesker skal bare væk fra min bane, ellers sker der voldsomme sammenstød.

      Fluebenets placering var oplagt 😉

      Svar
  3. Eric

    Hanne, dine synspunkter harmonerer fuldstændigt med mine, og så til begravelsestilladelse.

    Der kan ikke foretages en kremering eller begravelse uden der er en begravelsestilladelse (søg på det), og det giver god mening, at jeg ikke kan bryde asfalten på Kongens Nytorv og så begrave min mor der, når hun aldrig har været i Det kongelige Teater.

    Som jeg forstod på præsten var det kirken, der sagde OK, hvis mor var medlem af folkekirken, og det havde vi jo sagt, at hun ikke var. Mellem linjerne truede hun med, at det ville hun ikke gøre, medmindre vi bla-bla-bla. Desuden havde præsten nærmest ret til at kaste med jord, hvis afdøde var medlem af folkekirken, og det uanset hvad vi efterladte ønskede, medmindre bla-bla-bla.

    Det gad jeg overhovedet ikke diskutere, så jeg skrev mailen med bla-bla-bla (uden at citere Paulus). Mailen har hun kvitteret for med et tak, og så regner jeg med, at det er i orden.

    Svar
    1. Stegemüller

      Jamen det er da mig kun glædeligt, at vore synspunkter harmonerer, men jeg synes sørme, der er stor forskel i praksis fra Hvidovre til Aalborg – og bare det er ikke i orden. Den slags bør være standard over hele landet på tværs af alle biskopperier (eller hvad det nu hedder).

      Det kan på ingen måde være sådan, at præsten tiltvinger sig retten til at kaste jord på! Det er ganske enkelt helt utilstedeligt, og jeg har aldrig hørt noget lignende. Normalt ser man tingene sådan, at kirken tilbyder sognebørnene forskellige “ydelser” (ja jeg er Djøffer) . Det er dejligt, hvis de vil tage imod disse ydelser. Hvis de ikke vil, så er det på ingen måde noget klerakiet skal blande sig i. Tro er og bliver et privat anliggende, og det gælder både før og efter døden.

      Svar
  4. Stegemüller

    Måske tager jeg helt fejl, men er det ikke sådan, at det kun er præster, der kan kaste de tre skovlfulde jord på? Da min mor blev yderst borgerligt begravet i 2006, var der – så vidt jeg husker – ingen jordpåkastelse.

    Svar
    1. Eric

      Aner det ikke, men præsten, jeg talte med, ville hellere end gerne kaste, selvom vi helst er kasteløse. Ved nærmere eftertanke kan det at kaste med jord ved (ikke kirkelige) begravelser vel ikke være et kirkeligt privilegium, det ville være helt kyk.

      Svar
      1. Stegemüller

        Jeg tror faktisk, det er sådan, at kun gejstligheden kan/må kaste jord på, og det skyldes den tætte forbindelse med Faderen, Sønnen og Helligånden (en skovlfuld for hver af dem). Og det giver god mening: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå.

        Svar
  5. Ellen

    Og sådan kan ellers høflige mennesker blive provokeret.
    Jeg forstår godt din reaktion.
    Når det bliver min tur, kan man gøre hvad man vil med mig – jeg er der alligevel ikke til at kontrollere.

    Svar
  6. Lene

    Sikke da en præst, hun har da vist haft en ualmindelig dårlig dag. Vi fordelte også opgaverne mellem os, og jeg kan huske en organisation, som ikke bare lige var til at slippe af med. Og det kunne desværre ikke gøres online.
    Hvor er det bare en sød detalje med dit flueben 🙂

    Svar
  7. Farmer

    Det kunne godt se ud som om, at mit testamente “Asken spredes i havet, gælden fordeles jævnt.” bør uddybes lidt nærmere.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *