Begravelsen

Normalt kunne jeg cykle til Østre Kirkegård på mindre end 10 minutter, men jeg er ikke cykelklar, så vi tager en taxi.

Hvid dueHelle hjælper mig med at komme det sidste stykke ud af bilen og op. Vejret er strålende.

Den hvide kiste ser så lille ud. Tænk, at den kan rumme 90 år. Blomsterne er meget smukke.

Vi er kun den nærmeste familie og min fætter, som også er bedste ven med min svoger. Næsten alle dem, mor kendte fra sin egen generation, er døde. Jeg skriver næsten, for jeg er ikke helt sikker.

Min søster siger nogle ord om mor, der vækker minder. Vi tager stille afsked, og snart efter går vi. Punktummet er ligesom sat for længe siden.

Vi tager på værtshus og drikker gravøl. Vi er jo bare os, og munterheden indfinder sig hurtigt. Mor har det bedre end længe.

Jeg ringer efter en taxi, og vi stiller os ud på fortovet. Jeg stopper piben, for så kommer taxien, inden jeg får ild. Der er naturlove, videnskaben endnu ikke har opdaget.

Helle laver antipasti, en italiensk og græsk fusion. Pecorinoen fra Sicilien holder sig fint, og vi snakker om den næste rejse derned. Det bliver helt sikkert godt.

På pastaposen står der kogetid 9 minutter, men den får 10 på rutinen. Vi har ikke italienske dente.

Vi ser Andrea Bocellis koncert i Portofino. Da han når til ”Champagne”, forløses de opdæmmede følelser.

 

Musik kan have den effekt.

/Eric

10 tanker om "Begravelsen"

  1. Stegemüller

    Begravelser/bisættelser skal forløbe helt, som du beskriver: Først det svære ved kisten og herefter gravøl, hvor der langsomt løsnes op, og man måske fortæller sjove anekdoter om afdøde. Det er også en måde at håndtere den udefinerbare sorg på.

    Jeg har også reglen med tobakken: “Tænd en smøg, for så kommer bussen”. Herudover er jeg heller ikke til al dente.

    God søndag

    Svar
    1. Eric

      Det er meget værre med dem, der pludselig, og altid i utide, rives bort. Så kan det være svært eller umuligt at løsne op bagefter.
      Nu var der ikke så koldt i går, men det er godt at kende smøgtricket. Og i søndagsligemåde 🙂

      Svar
  2. Pia

    Først nu har jeg fået læst om din operationsdag. Uha, det var noget af en omgang. Ting tager tid, men godt du er på vej til en normal hverdag igen.
    Min kondolance i forbindelsemed din mors død. Det er altid med vemod man siger farvel, selvom det i sidste ende er til alles bedste.

    Svar
    1. Eric

      Tak Pia.
      Operationen var meget smertefuld, men gik iflg. lægen godt. Skidt, det er ovre nu. Nu skal jeg bare have de ømme hævelser til at forsvinde så nogenlunde, så jeg kan få en normal hverdag igen (læs: gå og cykle).

      Svar
  3. Lene

    Jeg er enig med Hanne og dig, det er sådan man skal tage afsked.
    Og musik forløser følelser.
    jeg håber du snart bliver mere mobil, det har da godt nok været en hård omgang, du har været igennem.

    Svar
    1. Eric

      Ja, men det er sgu lidt grinagtigt, at de værste gener efter en hjerteoperation er blå mærker, som forhindrer en i at strække ud eller cykle 🙂

      Svar
  4. Ellen

    Det er vigtigt med en god omgang gravøl – også selv om døden kommer mindre ‘belejligt’ (undskyld udtrykket) end din mors – og jeg tænker naturligvis på Johns datters selvmord. Det gik fra meget trykket til meget muntert, hvilket var rigtig godt for alle.
    Musik kan have mange virkninger.

    Svar
    1. Eric

      Der er ikke noget at undskylde, jeg er helt enig. Gravøllet sætter punktum, hvorfra man kan komme videre. Den rigtige musik er en lise for sjælen og kan spille på følelsernes strenge.

      Svar
  5. Jørgen

    Det er længe siden jeg fostod hvad meningen med gravøl er. De var kloge dem der indførte det.
    Tak for en smuk deltagelse i din mors begravelse.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *