Fotos og regnskaber fra svundne tider

Min mor førte regnskab med alt, og derfor kan jeg i dag se, hvad min trehjulede cykel med lad kostede i 1959. Der er også mange gamle fotos.

Under rydningen af dødsboet fandt jeg mors fotoalbum og gamle regnskaber.

Bagagekvittering

Bagagekvittering

Hun var omhyggelig med sine fotoalbum, der starter i 1930 og indeholder meget andet end blot fotos – fx billetter.

I 1958 var mor, min søster og jeg på sommerferie i Danmark. Turen fra Canada over Atlanten tog 10 dage, og mor skriver om sejlturen med M.S. Batory:

”Den bedste ferie jeg nogensinde har haft.”

Naturligvis er der også billeder af børnene. De to længere nede er fra 1956, og jeg har været et til halvandet år gammel.

Måske bringer jeg flere billeder senere. Der er fx et af en køn, ung pige, der fyldte 18 år den 5. maj 1945. Mor fik befrielsen som ekstra fødselsdagsgave.

Eric i 1956Bider i tomaten

Regnskaberne

Jeg vidste godt, at hun førte regnskab, men ikke at hun førte dem med en så sirlig detaljeringsgrad.

Måske har det hjulpet hende til overblik de første år i Danmark, hvor pengene var særligt små. Måske blev det en vane, men det var nok snarere en tilfredsstillelse at dokumentere sejrene, hun kæmpede så hårdt for.

Regnskaberne går tilbage til 1959 efter skilsmissen, hvor hun og børnene rejser til Danmark og får en lille, toværelses lejlighed i Aalborgs vestby.

Med sig fra Canada har hun ikke stort andet end 6 knive, 6 gafler og 6 skeer i rustfri stål, så det er et helt hjem, der skal etableres.

Hun bogfører alt med sin sikre håndskrift, her følger kun nogle få eksempler.

Malerarbejde + materialer koster fx 330 kr. og et spisebord i bøg 143. Året efter, i 1960, køber hun en radio for ikke mindre end 595 kr. – det var rasende mange penge.

I 1961 får vi gasovn (210 kr.), en sofa (537), et sofabord (260) plus lidt flere møbler. 1961 er også året, hvor vi får køleskab (734) af mærket Major. Køleskabet forærer hun væk i 1988.

Hun køber på afbetaling, der er ikke andre muligheder for at finansiere tingene. Alligevel får jeg i 1959 en trehjulet cykel med lad, som koster hele 64,25 kr. – næsten et halvt spisebord.

Det tager flere år at samle inventar til hjemmet. Det er en kamp, alt er dokumenteret, og i dag forstår jeg bedre, hvorfor mor var så øm over sine møbler.

Senere får hun bedre jobs og tjener mere, men der er ikke noget at rutte med. Først da begge børn er flyttet hjemmefra, kan hun begynde at forkæle sig selv lidt.

Jeg bladrer lidt og ser, at hun fik farvefjernsyn i 1981. Det kostede 7.195 kr. – i 1981!

Det er med blandede følelser, jeg læser de gamle regnskaber. På den ene side gør det mig trist, at hun var så hårdt spændt for. Det forstod jeg ikke rigtig som barn, selvom jeg godt vidste, at der var meget, vi ikke havde råd til.

På den anden side har min respekt for mor fået en ny dimension. Regnskaberne dokumenterer, at hun var en fighter, og det i en grad, jeg først rigtig forstår nu.

/Eric

11 tanker om "Fotos og regnskaber fra svundne tider"

  1. Jørgen

    Det er illustrativt at få perspektiv på tilværelsen på denne måde. Det prismæssige perspektiv kender jeg fra min fars rgnskabsbog fra 50erne. Seks par underbusker kostede det samme som din trehjulede cykel. Der kommer perspektiv på viljen til at ville, og perspektivet på påpasselighed viser sig. Og der er vist mange flere perspektiver i din mors hisstorie.
    Det er i øvrigt efterhånden længe siden jeg læste din fars beretning.

    Svar
    1. Eric

      Ja, prisudviklingen på visse varetyper har været enorm, og det er vel en af grundene til velstandsstigningen. Det giver altid perspektiv at se bagud – det er sværere at se fremad!

      Svar
  2. Ellen

    Ja, elektronik koster det halve og kan det dobbelte, hver gang man skifter. Sådan cirka.
    Jeg er imponeret over din mor og kan godt forstå, hvis du er lidt mere end normalt stolt af hende og det hun klarede helt alene.
    Et meget nærgående spørgsmål, som du bare kan ignorere: Det var langt at flytte pga. en skilsmisse. Havde du ingen kontakt med din far efter I kom til DK:?

    Svar
    1. Eric

      Da jeg kiggede på regnskaberne, blev jeg især chokeret over prisen på en radio sammenlignet med fx en sofa.
      Hvorfor min mor valgte at rejse tilbage til Danmark er lidt uklart, men hun var nok tryghedssøgende, selvom vi ved Gud ikke mærkede noget til det sociale sikkerhedsnet ud over gratis uddannelse o.l., men på det punkt er Canada ikke fjernt fra DK.
      Min far var i DK nogle få gange, hvor vi sås, han sendte postkort fra sine rejser og ringede gerne til jul. I starten af nullerne kastede han sig over computere og Internet (han var langt fra så teknologiforskrækket som mor), og vi kom på e-mail.
      Han døde i 2007. Forinden havde han skrevet sine erindringer, og jeg fandt dem så underholdende, at jeg spurgte, om jeg måtte lægge dem på min webside. Der ligger de nu på https://sitestory.dk/sven_nielsen/index.htm og det er jeg glad for. Han var ikke en pennens mand, og jeg har indføjet nogle overskrifter og afsnit til hvile for øjet, men ellers er det hans egne ord og billeder.

      Svar
  3. Pia

    Det er sådan noget man kan bruge rigtig lang tid på at kigge og læse i. Jeg er selv en af dem, der har en samling scrapbøger, dagbøger, ringbind og små regnskabshæfter. Jeg startede på dette samleri, da jeg var 13 år, og har på den måde brudstykker af begivenheder og episoder af mit og andres liv.
    Tv var en frygtelig dyr anskaffelse i mange år.

    Svar
    1. Eric

      Ja, der er stof til mange timers kigge-læse-tid. Inden alt for længe skal jeg også have scannet fotos ind. Især nogle af farvebillederne er begyndt at gå til (altså farverne).
      Hvis man omregner til faste priser, er al elektronik blevet meget, meget billigere. Jeg har efterhånden skiftet computer en del gange, og når jeg har købt en ny, har den kostet omtrent det samme som de tidligere, men har haft meget mere kraft, hastighed og hvad ved jeg.

      Svar
  4. Stegemüller

    Hvor er det dog rørende og også utroligt: En lille cykel til dig til prisen for det halve spisebord i bøg og et Major-køleskab, der holder min. 27 år. Tænk at have to små børn og ikke andet end lidt rustfrit stålbestik. Hun har været en sand fighter. Der er langt fra bestik til et helt hjem.

    Det må være lidt vemodigt at finde den slags – men guf for en slægtsforsker. Det er sådan, vi kan forstå dem, der kom før os.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er lidt vemodigt, men løfter samtidig nogle flige for forståelse. Som jeg husker det, var Major et Coop-produkt, og de var (i hvert fald ikke dengang) bygget til at gå til efter X år, som mange moderne produkter er.

      Svar
    1. Eric

      Det er ikke let at være enlig forælder, men hun nåede det, hun ville, og hendes tilfredshed er det vigtigste i den sag.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.