Hvem fatter en pestiskid? Regeringen tilslutter sig et EU-direktiv, som tillader op til 50 % flere pesticider i grøntsager.
SF’s Pia Dyhr kalder fødevareministeren ”bindegal”, og han synes til gengæld, at hun skylder forskerne på DTU og i EFSA en undskyldning.
Jeg forsøgte at komme ind på fødevareministeriets hjemmeside, men den er utilgængelig i skrivende stund. Måske har den fået en sur smiley 🙁
Til gengæld kan man komme ind på DTU’s hjemmeside, og søger man på ”pesticider”, kan man finde bl.a. denne side, hvor en professor i Vand og Miljøteknologi udtaler, at regeringen har
udsat miljøet for stor risiko for kraftig forurening med sin manglende implementering af regler for pesticidhåndtering i landbruget. (26.11.08).
Samme professor er en af flere “smagsdommere” og “eksperttyranner”, og når regeringens eksperter er uenige med eksperttyranniet, hvem har så ret, hvis nogen har ret? Hvad skal man tro?
Tja, pesticider er ikke vitaminer, og det var også velmenende eksperter, der i sin tid kårede DDT som Guds gave til menneskeheden. Organiske opløsningsmidler var også helt ufarlige, indtil malerne blev nogle dumme slapsvanse.
Så når der er stærke økonomiske interesser i, at noget er ufarligt, kalder det på dyb skepsis for ikke at sige mistillid.
Der hænger en tung hørm af landbrugslobby i luften.
Tak!
@ Hanne
“respekt for jord og dyr” – bedre kan det ikke siges!
Jeg for mit vedkommende har snart ikke tillid til hverken forskning eller regering – mindst til sidstnævnte, for på de småområder, hvor jeg ved, jeg har viden, kan jeg se, hvor meget sludder de siger. Jeg tør næsten ikke tænke på de storområder, hvor jeg ved, jeg ingen viden har!
Det ville nu bare så ganske enormt dejligt, hvis man kunne fæstne lid til maden. Vi lever i en del af verden, hvor overfloden er enorm og jeg kan ikke se nogen grund til absolut at skulle pine mere ud af jord og dyr. På en række områder ønsker jeg landbrugsproduktionen tilbage til tiden før min morfar gik på tvangsauktion med sit husmandssted (1926); tilbage til en tid, hvor der var respekt for jord og dyr!
Det lyder rigtigt, Ellen.
Det er overraskende, at man pludselig giver tilladelse til øget brug af den slags. Det har ligesom ikke været kursen hidtil, hvor landbrugets og industriens kamp har været for at vinde tid til omstilling, inden nye begrænsninger af det ene og det andet trådte i kraft.
Jeg er bange for, at du har ret.
Siger landmandsdatteren.
Nu er min far ude af det spil, men for søren da, hvor har vi diskuteret dette emne mange gange, f.eks. når vi har diskuteret kunstgødning. Han kan simpelthen ikke forstå det: “Årh hold da op, den smule kan da ikke gøre nogen som helst skade!”
Han og sikkert mange andre har en eller anden evne til at forestille sig, at den mængde, lige præcis han bruger, ikke betyder noget.
Det ville det jo nok heller ikke gøre, hvis han var den eneste i DK, der brugte xxx eller yyy kg/ton/liter/whatever. Sådan tænker de små landmænd, som jeg ikke tror handler af ond vilje.
Det samme kan man ikke sige om de lovgivende myndigheder – eller de nye storlandbrugere af i dag, for de burde nemlig være skolede og dermed vide bedre. Det gør de nok også, og det er derfor, snoren knækker for os andre.