Kategoriarkiv: Erindringer og minder

En tur ud i det grå og tilbage

Jeg fik lyst til at cykle en tur og kørte langs havnen til barndommens land i vestbyen, hvor meget i dag er anderledes.

Lysten til at støvsuge, pudse vinduer, slå græs og rense fortov er stor, men lysten til at cykle en tur vinder.

Det er ikke fordi vejret er specielt godt; faktisk er det gråt, blæsende og lidt koldt, men det er lørdag, og så må man tage til takke.

Ved Musikhuset drejer jeg ned mod havnen. Det meste af Nordkrafts ene kulsilo er væk, der står kun noget af muren tilbage med strittende armeringsjern. Det var på den silo, Aalborg Universitet havde en reklame: ”Learning seriously affects your brain”.

Elbjørn

Elbjørn er nu restaurant

Langs hele havnefronten er der bygget meget nyt, og har man råd, kan man få fjordudsigt. Jeg passerer havnebadet og Elbjørn, hvor man kan spise, hvis man skal bryde isen.

Fra Aalborgs havnefront

Fra Aalborgs havnefront

Jeg stopper op ved jernbanebroen og ser den nye kulturbro nedefra. Den er vist mægtig populær, men hvordan sådan en smule balkon kan løbe op i 25 millioner kan undre.

På pladsen ved lystbådehavnen har sejlerfolket travlt med at klargøre skibene til sæsonen, og efter skudehavnen drejer jeg fra mod Skydebanevej.

Læs resten

En bustur med tanker og minder

En bustur om søndagen kan vække tanker og minder, mens man venter på at komme fra A til B.

Religiøs bus på Malta

Bus på Malta

Der er gråt og vådt. Disen samler sig i dråber, der er for små til at forstyrre pytternes blanke overflade, men store og mange nok til at genere brilleudsynet.

Der holder biler ved næsten alle huse på vejen. Det er søndag formiddag, og folk er hjemme.

Bussen kommer til tiden, og chaufføren venter med at starte, til jeg har sat mig. Han aner nok, at håret gråner under tophuen.

Der er ikke mange passagerer, og kun én taler i telefon.

Vi kører ad Østerbro. For ca. 30 år siden var der langt flere småbutikker her: Bagere, slagtere, grønthandlere, kiosker, købmænd osv.

Lige om hjørnet, fra hvor jeg boede, var der en viktualieforretning. Deres hjemmelavede flæskesvær var savlende himmelsk. Slagter Madsen lå lige over gaden, og mindet om hans leverpostej kan stadig give et sug i smagsløgene.

Om eftermiddagen kunne kioskdamen være sejlende beruset, og så skulle man tælle byttepengene.

Læs resten