Kategoriarkiv: Sundhed

Så er hjertet fikset

Ablationen, som jeg skrev om i forrige indlæg, blev gennemført som planlagt. Det var smertefuldt, men nu er det overstået.

HjerteJeg kom på operationsbordet ved 11-tiden. Før de punkterede mig, spurgte lægen: ”Er du nervøs?”

Det spørgsmål gav ikke psykologisk topkarakter, men jeg var lige blevet dopet med morfin og missede måske en nuance.

Ellers skal jeg spare jer for detaljerne og blot sige, at det trods lokalbedøvelse i lysken gjorde ondt som bare pokker, da de gik ind med katetrene i begge sider, og selvom jeg var i morfindøs, gjorde det hamrende ondt, når de brændte i hjertets forkammer.

Det krævede al min selvkontrol at ligge stille, men heldigvis holdt de omgående pause, når jeg bad om det. Det var en ”rodbehandling”, som ikke skal gentages!

Med forberedelser og afsluttende standsning af blødning fra lysken lå jeg ca. 1½ time på operationsbordet.

Derefter skulle jeg ligge helt fladt i godt tre timer uden at løfte hovedet, og kl. 19 blev jeg løsladt, da sygeplejersken var rimeligt sikker på, at sårene var stabile.

Her, dagen efter, giver det af og til et sting i hjertet, og jeg er øm i lysken – det spænder. Jeg kan tøffe rundt som en gammel mand med små, slæbende skridt, og at tørre sig bagi er en atletisk bedrift.

Det positive er så, at lægen, der forestod operationen, mente, at jeg formentlig kan blive helt fri for hjertemedicin om en tid; det vil senere kontrol hos egen læge afgøre.

Personalet på hjerteafdelingen i Aalborg fortjener stor ros. De er dygtige, og patienterne får en omsorgsfuld behandling. Ethvert spørgsmål besvares tålmodigt.

Også ros til taxichaufføren der blev bedt om at køre engleblidt og virkelig gjorde det; han forvandlede sin højre fod og hjulene til vattamponer.

/Eric

Relateret:

Lægerne har sikkert ret, men jeg er bange

I morgen iføres jeg hospitalets rummelige underbukser, for da skal jeg på operationsbordet. Jeg glæder mig ikke.

HjerteDet er sikkert en god idé med en varmebehandling af hjertet, ablation som det hedder på fint.

For lægerne har sikkert ret i, at der ellers er stor risiko for, at jeg igen får atrieflagren (forkammerflagren), hvor hjertet slår med misforstået rytmesans.

Lægerne har sikkert ret i, at indgrebet har en høj, præventiv succesrate mod netop atrieflagren. Det er forebyggende vedligehold, når det er bedst.

De har sikkert også ret i, at indgrebet er forholdsvis ukompliceret.

De har sikkert ret i det hele, men jeg glæder mig ikke til at ligge helt stille på en polstret planke i 1 – 3 timer og være ved fuld bevidsthed, mens de ukompliceret roder med sonder og brænder nerver af i mit helt private hjerte.

Brænderen føres ind i lysken, og dens færd i mit indre kanalsystem følges med røntgen, mens andre sensorer holder øje med, at hjertet slår til.

Jeg ville meget hellere have knockoutnarkose og sove fra det hele, men det er bedst for logistikken, hvis patienten er vågen og kan tage hjem samme dag.

Efter indgrebet skal man ligge musestille i mindst tre timer, så indgangshullet ikke bliver en artesisk fontæne, og bagefter og senere må man ikke stort andet end at tage hjem.

Det er fedt at være borger i et land, hvor de tager vare på dig og opererer dig kvit og frit, det er velfærd deluxe, men jeg ville ønske, det var overstået.

For lægerne er det sikkert rutine, men jeg er bange.

Irrationelt, jeg ved det, men angst er ikke nødvendigvis rationel, medmindre man frygter det irrationelle, som der er så rigeligt af i denne verden.

/Eric

Relateret: