Ro og genkendelse

Der var usædvanligt mange gæster på Nikis, da vi kom til Leros, og en usædvanlig stor del var danskere.

I hvert fald for september. Jeg ved ikke, hvordan det er i skolernes sommerferie.

Blomst

Med lejligheder og terrasser tæt på hinanden kan det ikke undgå at påvirke lydbilledet. Nogle formår at være diskrete, mens volumenkontrol er ukendt for andre.

Der er også ham, der ikke kan pudse næse for lav udblæsning, men må trompetere som en hanelefant. Det må være hårdt.

Som fluen på væggen hører man om andres liv og opdager, hvor lidt man ved om ting, der optager andre. Fx ved jeg nu en del mere om kvaliteten af forskellige campingpladser i Midtjylland samt damefrisører nær Knippelsbro.

Men pø om pø er de fleste rejst, og nu bor der kun os, en enlig kvinde af ukendt nationalitet og to græske håndværkere, der må være på særlig mission fra fastlandet. Roen har sænket sig.

Vi har nu været her i knap to uger og høster frugten af ikke at lave noget særligt: Fred i sindet. Det er i sig selv afslappende at være et sted i længere tid, for så er der intet tidspres for pinedød at opleve noget i en ruf.

Strejftog i labyrinten

Læs resten

Til KAΣTRO – borgen på Leros

Det er søndag, og kirkeklokkerne fyrer en salve af kl. 7, igen kl. 07:10, kl. 07:40 og derefter opgiver jeg regnskabet med Dong Energy.

Borgen

Borgen på Leros

Kirkeklokker skulle ikke forbydes, folk har for travlt med at ville forbyde alt muligt, men de kunne godt være lavet af gummi.

Jeg har planlagt en tur op til borgen, som siden hedenold har ligget på en klippeknold højt over Leros. Helle har ikke lyst, hun har fornuften i behold.

Sidste år tog jeg trappen op. Det var ligesom en lakmusprøve på, om hjertet var OK igen; i år vil jeg følge vejen.

Jeg starter 09:10, inden det er for varmt. I starten er det som at gå tur i parken, men stigningen stiger, vejen bliver bare ved og ved, op og op. Solen bevæger sig samme vej.

Vindmøller Leros

Vindmøllerne blev bombet under krigen, men er siden genopført.

Vejen er asfalteret og bred, så to busser kan passere hinanden. Her og der bryder ukrudt gennem asfalten og kræver land tilbage. Med passende udsigts- og pustepauser tager turen mig knap 50 minutter.

Læs resten