Tag-arkiv: Cykeltur

En tur ud i det grå og tilbage

Jeg fik lyst til at cykle en tur og kørte langs havnen til barndommens land i vestbyen, hvor meget i dag er anderledes.

Lysten til at støvsuge, pudse vinduer, slå græs og rense fortov er stor, men lysten til at cykle en tur vinder.

Det er ikke fordi vejret er specielt godt; faktisk er det gråt, blæsende og lidt koldt, men det er lørdag, og så må man tage til takke.

Ved Musikhuset drejer jeg ned mod havnen. Det meste af Nordkrafts ene kulsilo er væk, der står kun noget af muren tilbage med strittende armeringsjern. Det var på den silo, Aalborg Universitet havde en reklame: ”Learning seriously affects your brain”.

Elbjørn

Elbjørn er nu restaurant

Langs hele havnefronten er der bygget meget nyt, og har man råd, kan man få fjordudsigt. Jeg passerer havnebadet og Elbjørn, hvor man kan spise, hvis man skal bryde isen.

Fra Aalborgs havnefront

Fra Aalborgs havnefront

Jeg stopper op ved jernbanebroen og ser den nye kulturbro nedefra. Den er vist mægtig populær, men hvordan sådan en smule balkon kan løbe op i 25 millioner kan undre.

På pladsen ved lystbådehavnen har sejlerfolket travlt med at klargøre skibene til sæsonen, og efter skudehavnen drejer jeg fra mod Skydebanevej.

Læs resten

Cykeltur til barndommens land

Vi cyklede en tur i det fine påskevejr i går, og det blev en tur tilbage til barndommen, til en bydel i Aalborg hvor meget er ændret.

Vi luftede de nye elcykler og kørte vestpå. Aalborgs havnefront er totalt forandret de senere år. Hvor der i min barndom var lager- og pakhuse, industri og kraftværk, er der nu Utzons hus, musikhus og boligblokke.

Musikkens hus

Musikkens hus. Smag og behag, men de har da brugt noget cement.

Kraftværket Nordkraft er blevet kulturhus, og det er længe siden, at spritfabrikken lavede akvavit. Havnen fungerer knap som havn mere, men der er da et par restaurationsskibe.

Det meste af min skoletid gik jeg i Ryesgade Skole, der for længst er nedlagt som skole. En overgang husede den musikkonservatoriet, nu er den vist lavet til ejerlejligheder.

Bortset fra nogle nyere, lave huse ligner lystbådehavnen sig selv. Mellem roklubben Ægir og jernbanebroen brugte jeg mange drengetimer med fiskestangen.

Det blev ikke til stort andet end ulke, ålekvabber (”kujere”) og en sjælden skrubber, men de nærede drømmen om laksefiskeri i midnatssolens land. Det ændrede sig, da jeg begyndte at spille skak, men jeg har ikke nænnet at skille mig af med fiskestangen.

Min engelsklærer havde en båd og en jolle i lystbådehavnen. Jeg fik lov at låne jollen og lærte at ro og styre et sejl. Det var eventyr på fjorden et par somre.

Læs resten