Tag-arkiv: Fabler

Moralen er

Jeg rensede fortov i forgårs, og jeg rensede fortov i dag, til kroppen værkede. Jeg er som Æsops hare i kapløb med skildpadden.

Æsops fablerMan skulle tro, at jeg var skildpadden, som jeg kravler rundt og luger, men det er ikke tilfældet. Jeg er snarere haren, der taber, fordi den falder i søvn.

Jeg kan vinde etaper, men i det lange løb har ukrudtet altid et forspring.

Besøgemor-dag

I går lugede jeg dog ikke, det var besøgemor-dag.

Jeg ladede cykelbatteriet op, men en heftig byge fik mig på andre tanker. Bygen kom bare ud af det grå, så jeg valgte bussen.

Moralen må være, at vil du have tørvejr, så tag bussen og medbring paraply.

Busserne reklamerer for et privathospital. ”Nye bryster” står der, og så er der billeder af spændstige kupler, som med garanti hverken er fra før eller efter operation.

Moralen er vel, at reklamer er fulde af løgn.

Busturen var usædvanligt fredelig, så jeg kunne koncentrere mig om e-bogen, Æsops fabler, og stå af som sidste passager.

Læs resten