Tag-arkiv: Fridag

Fridag med forår i luften

Jeg snuer til tyve minutter i syv. Jeg har fri i dag, og der er god tid til kaffe og nyheder.

Jeg spadserer ned til det lokale centrum for at blive klippet, der er kun en kilometer hver vej. Cyklen er til det årlige eftersyn, fridagen er skam timet.

På genboens fortov sidder en sommerfugl i solen med udbredte vinger. Jeg går forsigtigt udenom.

Sommerfugl

Det er tidligt, og der er kun én kunde ved frisøren, så jeg kommer til straks. De er tre til at klippe. Om de er indvandrere eller flygtninge, ved jeg ikke, men de klipper dagen lang.

Frisøren er omhyggelig og klipper kun de grå hår. Da jeg går, er alle tre frisører i gang, og tre mænd venter på deres tur.

Hjemad går det op ad bakke. I en af villahaverne står der skulpturer, bl.a. en mini-Moai. Den er nok ikke fra Påskeøen, men måske skulle man alligevel genlæse Thor Heyerdahls bog, ”Aku-Aku”.

Aku-AkuSommerfuglen har ikke flyttet sig, måske er den ikke rask. Jeg tager et sløret telefonbillede af forårsbebuderen.

Ind til centrum

Over middag går jeg til busstoppestedet. Katten følger med et stykke, men ombestemmer sig så.

Bussen kommer til tiden, og to barnevogne spærrer, så man ikke kan komme ned bagi. Jeg sætter mig på et af sæderne for ældre og gangbesværede.

Den plads har jeg også flere aktier i end bodybuilderen overfor. Han sidder med nedbidte negle og svulmer, mens en af barnevognene pludrer fornøjet og udsovet.

Bussen kører ikke ad Vingårdsgade pga. udgravningen ved Budolfi, så jeg hopper af ved banegården og spadserer resten af vejen på solsiden.

Et par piger snakker handelsskolesnak bag mig, og pigerne foran efterlader et parfumeret duftspor, som ville lægge en blodhund i narkose.

Nye jeans

Jeg køber to par jeans på tilbud. Det var planlagt, dog ikke tilbuddet.

Samme mærke og størrelse som jeg plejer. Jeg er hverken svulmet eller skrumpet i mange år, men det skal nok passe, at de har lavet om på størrelsen, den dag jeg ikke prøver, om bukserne passer.

”God weekend,” siger den høflige ekspedient.

Til cykelsmeden og hjem

På C.W. Obels Plads er der fyldt op uden for caféerne. Hvad laver alle de mennesker mon, når de ikke er på café i den bedste arbejdstid? Skøjtebanen står stadig på pladsen, men uden is.

Når jeg går gennem Jomfru Ane Gade, er der altid nye barer eller restauranter, men det sker heller ikke så tit. Klokken er 13:20, og der sidder allerede nogen og kæver uden for en bar, som hedder ”Sprutten”. Det er sikkert beskrivende.

Cykelsmeden har butik ved Limfjordsbroen. Batavus har fået sit årlige eftersyn og er næsten fyrig på hjemturen.

Da jeg åbner garagen, skrår missen over gaden og kommer mjavende hen til mig. Den stribede hale står lodret.

Han går i vejen for cyklen, det fjols, og snor sig om mine ben; men han vil ikke med ind. Der er forår i luften.

/Eric

Man skulle have flere fridage

Fridage er godt for meget, og jeg er sikker på, at den nyeste forskning ville give mig ret i, at vi har alt for få.

FridagHvis der altså var nogen, der forskede i den slags, og det er der nok ikke. Forskere bruger efterhånden mere tid på at rejse penge til forskning end på at forske, og ingen vil støtte forskning i fridages fortræffeligheder.

Tværtimod påstår alle dem, der har penge og noget at skulle have sagt, at vi skal arbejde mere og længere, så det med fridagene må du tage mit ord for.

Jeg gjorde nemlig feltstudier i går, og konklusionen er klar som titlen på dette indlæg.

Det var i øvrigt en smuk og vindstille dag med rim på græsset, pastelblå himmel og solskin i novembervinkel – perfekt fridagsvejr.

Jeg tænkte, at det måtte være optimalt at gå til frisøren ved middagstid, før alle andre fik fri, men jeg tog fejl: Tre mand høj havde rasende travlt med at klippe herrer, som havde fri.

Da det endelig blev min tur, bemærkede jeg igen med tilfredshed, at den unge mand af mellemøstlig herkomst er en mester i kun at klippe de grå hår.

Læs resten

Jeg gik op i fugerne i dag

Fugeske
Snart bliver der panik før lukketid, ferieårets udløb, så jeg tog feriefri et par dage, og i dag gik jeg så op i fugerne.

Fuger holder jo ikke evigt, for som med regeringen mister mørtelen sin sammenhængskraft, der trænger vand ind, og så sker der frostsprængninger.

Først var jeg en tur i byggemarkedet efter ingredienser til mørtel, og så stod den ellers på fuger og puds.

Den nye mørtel har ikke samme farve som den gamle, men det er der ikke noget at gøre ved. Fraværet af professionelt håndelag er også synligt, men skidt, nu holder det vel et par år mere.

Vejret er smukt om end blæsende, og for første gang i år er jeg rykket ud på terrassen og nyder den friske luft. Særlig varmt er der ikke, når man sidder stille, men med en jakke og ekstra sokker på holder jeg vel stand en stund.

En solsort sidder på rækværket og betragter mig. Hans sorte smoking er blank og pletfri, der er håb om en ny familie i haven.

Jeg glæder mig til hans sang og lunere dage, men snart går jeg op i limningen. Urremmen trænger som regeringen til lidt sammenhængskraft. Urremmen kan man gøre noget ved.

/Eric