Jeg snuer til tyve minutter i syv. Jeg har fri i dag, og der er god tid til kaffe og nyheder.
Jeg spadserer ned til det lokale centrum for at blive klippet, der er kun en kilometer hver vej. Cyklen er til det årlige eftersyn, fridagen er skam timet.
På genboens fortov sidder en sommerfugl i solen med udbredte vinger. Jeg går forsigtigt udenom.
Det er tidligt, og der er kun én kunde ved frisøren, så jeg kommer til straks. De er tre til at klippe. Om de er indvandrere eller flygtninge, ved jeg ikke, men de klipper dagen lang.
Frisøren er omhyggelig og klipper kun de grå hår. Da jeg går, er alle tre frisører i gang, og tre mænd venter på deres tur.
Hjemad går det op ad bakke. I en af villahaverne står der skulpturer, bl.a. en mini-Moai. Den er nok ikke fra Påskeøen, men måske skulle man alligevel genlæse Thor Heyerdahls bog, ”Aku-Aku”.
Sommerfuglen har ikke flyttet sig, måske er den ikke rask. Jeg tager et sløret telefonbillede af forårsbebuderen.
Ind til centrum
Over middag går jeg til busstoppestedet. Katten følger med et stykke, men ombestemmer sig så.
Bussen kommer til tiden, og to barnevogne spærrer, så man ikke kan komme ned bagi. Jeg sætter mig på et af sæderne for ældre og gangbesværede.
Den plads har jeg også flere aktier i end bodybuilderen overfor. Han sidder med nedbidte negle og svulmer, mens en af barnevognene pludrer fornøjet og udsovet.
Bussen kører ikke ad Vingårdsgade pga. udgravningen ved Budolfi, så jeg hopper af ved banegården og spadserer resten af vejen på solsiden.
Et par piger snakker handelsskolesnak bag mig, og pigerne foran efterlader et parfumeret duftspor, som ville lægge en blodhund i narkose.
Nye jeans
Jeg køber to par jeans på tilbud. Det var planlagt, dog ikke tilbuddet.
Samme mærke og størrelse som jeg plejer. Jeg er hverken svulmet eller skrumpet i mange år, men det skal nok passe, at de har lavet om på størrelsen, den dag jeg ikke prøver, om bukserne passer.
”God weekend,” siger den høflige ekspedient.
Til cykelsmeden og hjem
På C.W. Obels Plads er der fyldt op uden for caféerne. Hvad laver alle de mennesker mon, når de ikke er på café i den bedste arbejdstid? Skøjtebanen står stadig på pladsen, men uden is.
Når jeg går gennem Jomfru Ane Gade, er der altid nye barer eller restauranter, men det sker heller ikke så tit. Klokken er 13:20, og der sidder allerede nogen og kæver uden for en bar, som hedder ”Sprutten”. Det er sikkert beskrivende.
Cykelsmeden har butik ved Limfjordsbroen. Batavus har fået sit årlige eftersyn og er næsten fyrig på hjemturen.
Da jeg åbner garagen, skrår missen over gaden og kommer mjavende hen til mig. Den stribede hale står lodret.
Han går i vejen for cyklen, det fjols, og snor sig om mine ben; men han vil ikke med ind. Der er forår i luften.
/Eric