Tag-arkiv: Hjerte

Et godt hjerte og kamera

Jeg hylder sådan set det princip, at hvis man ikke har noget begavet at sige, bør man holde kæft, men på den anden side ville der blive så stille.

Omtrent så stille som der har været på bloggen et stykke tid. Det er ikke fordi, jeg har haft usædvanlig travlt, blæktrykket har bare været lavt. Lidt er der dog sket, så:

Kattens yndlingsplads

Tots yndlingsplads er vindueskarmen over radiatoren. Et af de første forsøg med det nye kamera.

Kære dagbog

Mandag var jeg til scanning på kardiologisk, en opfølgning på hjerteoperationen i december. Det sneede kraftigt, så jeg pakkede mig godt ind og tog bussen, der trods uføret kørte næsten rettidigt.

På vej til elevatoren trak jeg tophuen af med et rask tag. Brillerne fulgte med og landede et par meter fremme på det hårde gulv.

Jeg bandede tavst og stygt, men mirakuløst var de for ca. 8.000 kr. velslebne mineralglas intakte. Det var min dag!

Scanningen meldte alt vel, og jeg blev sat ned i medicin. Hvis blodtryk m.v. arter sig, kan jeg måske blive helt medicinfri. Det ville ikke være så tosset.

Den dag måtte mange cyklister trække hjem, og kardiologisk har allerede indkaldt til scanning i maj 2019.

Nyt kamera

Læs resten

Lægerne har sikkert ret, men jeg er bange

I morgen iføres jeg hospitalets rummelige underbukser, for da skal jeg på operationsbordet. Jeg glæder mig ikke.

HjerteDet er sikkert en god idé med en varmebehandling af hjertet, ablation som det hedder på fint.

For lægerne har sikkert ret i, at der ellers er stor risiko for, at jeg igen får atrieflagren (forkammerflagren), hvor hjertet slår med misforstået rytmesans.

Lægerne har sikkert ret i, at indgrebet har en høj, præventiv succesrate mod netop atrieflagren. Det er forebyggende vedligehold, når det er bedst.

De har sikkert også ret i, at indgrebet er forholdsvis ukompliceret.

De har sikkert ret i det hele, men jeg glæder mig ikke til at ligge helt stille på en polstret planke i 1 – 3 timer og være ved fuld bevidsthed, mens de ukompliceret roder med sonder og brænder nerver af i mit helt private hjerte.

Brænderen føres ind i lysken, og dens færd i mit indre kanalsystem følges med røntgen, mens andre sensorer holder øje med, at hjertet slår til.

Jeg ville meget hellere have knockoutnarkose og sove fra det hele, men det er bedst for logistikken, hvis patienten er vågen og kan tage hjem samme dag.

Efter indgrebet skal man ligge musestille i mindst tre timer, så indgangshullet ikke bliver en artesisk fontæne, og bagefter og senere må man ikke stort andet end at tage hjem.

Det er fedt at være borger i et land, hvor de tager vare på dig og opererer dig kvit og frit, det er velfærd deluxe, men jeg ville ønske, det var overstået.

For lægerne er det sikkert rutine, men jeg er bange.

Irrationelt, jeg ved det, men angst er ikke nødvendigvis rationel, medmindre man frygter det irrationelle, som der er så rigeligt af i denne verden.

/Eric

Relateret: