Tag-arkiv: Kalender

Om påske og en Excel-kalender

Blogblækket har været sejtflydende den sidste tid, den danske monsun har ikke inspireret til ordregn. I stedet har jeg lavet et nyt kalenderprogram til Excel.

Kalender i Excel

Én af kalendertyperne

På nettet fandt jeg en formel, som kan beregne datoen for påskedag i den gregorianske kalender, og så var det pludselig sjovt at indsætte helligdage for det år, brugeren vælger.

Den besværlige påske

Man kan undre sig over, hvorfor påsken skal være så besværlig, og at placeringen har været et stridspunkt i snart 2000 år; men når troen går ind, går fornuften ofte ud.

Påsken var en jødisk fest, men blev adopteret af den tidlige kristne kirke, der gav den et twist. Man kunne imidlertid ikke blive enige om, hvornår den skulle starte.

Østpå brugte man den jødiske model (som kunne være forskellig fra by til by) til at placere påsken, mens man i Alexandria og Rom tog udgangspunkt i jævndøgn.

Læs resten

Kalender i Excel

Hvordan man kan lave en kalender i Excel med VBA makroer. Kalenderen placeres i en ny workbook med en fane for hver måned.

Jeg har moret mig med at lave en ny side om programmering i Excel med VBA makroer.

Siden viser et eksempel på, hvordan man kan lave en kalender i et regneark med en fane for hver måned.

Hvis man er ligeglad med programmering og bare gerne vil have en Excel-kalender, kan man downloade et zipkomprimeret regneark, som laver det hele i en ruf. (Opdatering 31.10.2016: og nu med den rigtige fil!)

Herunder ses et udsnit af januarkalenderen, 2016.

Excelkalender

Udsnit af januar-fanen, 2016

Makroen skal bare fodres med årstal og det antal rækker, man ønsker, så laver den på et øjeblik et nyt regneark med kalenderen.

Den har styr på skudår, lørdage og søndage, når bare året ikke er før 1900. Kolonner med lørdage og søndage får en anden baggrundsfarve (her pastelgrøn).

Læs resten