Tag-arkiv: Kat

Mistanker

Mit hanmenneske sidder i lænestolen og drikker sort vand. Hans mage lukkede mig ind for lidt siden og gav mig morgenmad.

Katten Tot

Nu er hun gået ind i regnværelset. Det gør de hver morgen. Mennesker er underlige.

Jeg får hanmennesket til at åbne terrassedøren, men stivner i dørsprækken: Det regner, og jeg kan ikke fordrage regnvejr. Jeg vender om og løber ud i køkkenet.

Jeg kalder, og hanmennesket kommer. Han kalder mig et fjols og åbner køkkendøren. Her regner det også. Jeg kunne prøve hoveddøren, men beslutter mig for vente.

Jeg havde ellers glædet mig til at besørge i naboens toilet. Det er stort, firkantet og med sort muld, som er dejlig løs, når jeg når til jordpåkastelsen. Om sommeren er planterne lidt i vejen, men han fjerner nogen af dem, når de begynder at fylde for meget, så det går.

Her i min egen have er der ikke et toilet så fint, men haven er min, og det får strejfere at vide. Undertiden bliver det til slåskamp og katar.

I havereviret og nabohaverne jager jeg også mus, det er min livret. Jeg kan også godt lide fugle, men de er ikke så nemme at fange. Solsortene er for kvikke, og skaderne skælder ud, så man får ondt i hovedet.

Da jeg for snart 7 år siden valgte at lade mig fodre her, sagde jeg ikke så meget, men siden har jeg øget mit mjavforråd. Jeg har nemlig fundet ud af, at mislyde stimulerer mennesker til at åbne døre, servere godbidder og lukke mig ud og ind igen. Især hunmennesket har god misforståelse.

Hanmennesket siger, at jeg ikke er et miskendt geni, men sød alligevel. Jeg ved ikke, hvad han mener med det, men jeg ved, at de taler til mig, når de siger ”Misser”, og hvis det er hunmennesket, kommer jeg, for så er der gerne godbidder i farvandet.

Gad vide, hvad de gjorde præmissen, altså før mig? Spiste de mon det hele selv?

Nå, det er tid til en lur. Jeg skulle jo gerne være frisk til i nat.

/Eric

Det er sommer, og butleren har fri

Der er 29° her i skyggen, sommeren er over os. Den eneste aktivitet, som ikke er for varm, er at løfte glasset. Desværre har butleren fri.

Skadeunger

Det er for varmt at slå græs, at luge eller male vinduer. Jeg malede vinduer i sidste weekend, men de mangler en tur mere.

Skønt træet var grundet med et farveløst fluidum, som beskytter mod alt undtaget letsindig brug af stiger, var det umanerlig tørstigt. Noget så tørstigt har jeg ikke oplevet siden min tid som kamelpasser i Fremmedlegionen.

Jeg burde ganske givet være flittigere med penslen, men det bliver næppe i denne weekend. Sommeren skal nydes, inden den smutter sydpå.

En skadefamilie holder til i haven i år. Tidligere har der kun været fouragerende forældre, men i år er der også 3 unger.

De farer rundt og skræpper, det er en pokkers larm. De er sky og svære at komme på skudhold af, men hvis katten viser sig, får han så mange skældud, at han lusker væk, ynkeligt mjavende.

Så man behøver ikke kede sig her på terrassen. Desværre er glasset tomt, og butleren har fri, så jeg må selv hente. Og rolig nu: Det er bare vand.

/Eric