Tag-arkiv: Mor

Hun ringede fredag

Hun ringede fredag. Det er gået hastigt ned ad bakke med helbredet, og der er nogle ting, hun gerne vil have mig til at tage hånd om.

Jeg ringer lørdag formiddag for at fortælle, at jeg er på vej. En hjemmehjælper svarer.

Der er mere trafik lørdag end søndag, og bussen er forsinket. Mange skal i de store varehuse i City Syd: Bilka, Ikea og hvad de ellers hedder.

Turen fra busterminalen tager en halv time. Jeg lukker mobilsnakkerne ude og læser videre i le Carrés nyeste, A Legacy of Spies, hvor George Smiley og de andre er tilbage i retrospektiv. Mesteren kan endnu.

Jeg står af. Selv herude på landet er der valgplakater i alle lygtepæle. Kandidaterne smiler, og nogen ligner folkeskoleelever med slips på.

Boligforeningen har investeret i robotplæneklippere, som står i dockingstationer her og der. En er næsten begravet i vissent løv, det er snart slut med græsningen.

Hjemmehjælperne er gået, og mor ligger i sengen, temmelig meget ringere end for blot en uge siden.

Bryllupsbillede

Bryllupsbillede

Hun er nu blind, kan kun ane lys, og hvor hun i søndags stadig kunne stavre, kan hun ikke længere gå ved egen kraft. De andre dårligdomme hører ikke hjemme i det offentlige rum.

Vi snakker en tid lang og ikke udenom. Hun hænger ved, men siger flere gange, at dette ikke er noget liv. Hun kan ikke se mig, så vi holder hånd.

Jeg laver te og holder koppen. Hun får også en halv skive banankage, men det er svært at sidde op med stive ben.

På opvaskebakken står der opvask fra flere dage med et viskestykke over. Jeg vil sætte på plads, men ser så at det ikke er vasket op, kun skyllet af. Det er hurtigt klaret.

Betalingsoversigter og kontoudtog ligger i dynger på spisebordet. De har ventet længe på at komme i mors system, men hun har ikke magtet det, og det piner hende med den uorden.

Der er ikke noget at tage sig af, alt kører over betalingsservice. Jeg gennemgår det hele, bundter og putter papirerne i rygsækken. Så kan jeg danne mig et overblik over, hvem der skal kontaktes, når.

Det tiltaler mors ordenssans, og så kan ingen snage. Når.

Hjemmehjælperne kommer og går igen. Forinden aftaler vi, at de kan komme med en hospitalsseng. Mor vil ligge/sidde bedre, og hjælperne får en bedre arbejdsstilling.

Jeg støver af, det gør kommunen ikke. Vi snakker igen, men hun er træt.

Jeg går til busstoppestedet. Under læskurets tag er en spinkel flue fanget i et spind. Jeg tror et øjeblik, at den bevæger sig, men det er vinden.

Bussen er præcis. Jeg kan ikke koncentrere mig om bogen, minderne taler for højt. Vi når busterminalen med forsinkelse, og jeg må vente 13 minutter.

Fortovet er oversået med fladtrådt tyggegummi, og det småregner. Politikerne i lygtepælene glor smilende.

Hjemme lægger jeg posen med mors papirer i reolen. De må vente.

/Eric

Besøgemordag

Jeg tager cykelbatteriet ind til opladning. De fleste besøg hos mor denne pseudosommer har været med bus og paraply, men i dag skal det være.

RegnskyEn heftig byge er lige ved at få mig til at fortryde, men den er kun en flueklat på vejrradaren, så jeg følger planen og tager regnbukserne på.

Det støvregner, så jeg stopper og finder kasketten frem; den kan sidde under cykelhjelmen. Det ser fjollet ud, men jeg er ligeglad – brillerne har ikke vinduesviskere.

Var det ikke for den røde bølge på Hobrovej kunne jeg holde en pæn gennemsnitsfart, Batavus bliver fyrig, da støvregnen stopper.

Hos mor

Hun er ved at smøre afskorpet franskbrød, da jeg kommer.

Når jeg skal have brød med, skal det være med birkes. Jeg ved ikke hvorfor, når hun alligevel skærer skorpen af, men hun behøver ikke forklare sig. Det er sikkert vane.

Læs resten